18 januar 2004
Mere tit-tit
Sendte tidligere på dagen min kære mand til gudstjeneste….han trængte! Han måtte ikke komme ind i shorts så jeg købte en sød lang ternet nederdel som han fik på (Det må man åbenbart godt møde op i?) Jeg tror jeg så et glimt af arrigskab eller var det had i øjnene? da jeg smilende vinkede farvel til ham over hegnet. Han så da ellers sød ud iført nederdel, blomster og 2 små negerpiger:o)
Vi er i Kandy, ubeskrivelig togtur hertil: Først kørte vi langs havet, så gennem Colombus slum, gennem regnskov over floder med badende elefanter og tilsidst op gennem bjergene. HOLLY GANESH, fantastisk!
Mine 2 små englebørn (læs møgunger) fik dog hurtigt lagt en dæmper på idyllen…
Cirkeline lavede et Chicago stunt. Botanisk have (ikke Kbh. størrelse, men Knuthenborg størrelse) Pigebarnet gik i sit velkendte “gartner-rmode” og forsvandt………….i 40 minutter. Vi trawlede gennem parken men kunne ikke finde ungen. Mollys sans for drama bød os “Jeg kan ikke leve uden min søster, så i har bare at finde hende, BASTA, ellers bliver jeg skilsmissebarn li’som Sissel” “Molly, det hedder altså enebarn!”. En tilsyneladende rar mand fandt hende ved hovedindgangen, opløst i snot, gråd og tændersgnis’len…..Hvem sagde Chicagoline??
Molly syntes åbenbart ikke at jeg havde fået min ration af moderlige bekymringer for den dag så:
Vi stod på en klippekant og betragtede en flok elefanter bade. Fotograf-far kravlede og sprang ned til floden for at få de perfekte elefantskud. Cirkeline og jeg sad og “bond’ede” efter hendes forsvindings nummer, Molly sad ved siden af og drak sodavand…..troede vi. Pludseligt råbte Cirkeline “Mor, se Ma’ma!” og pegede ned af klippeskranten, der hang en gul kjole og et par klip klappere i neglenen, trak sig op…gled ned, trak sig op…gled ned, trak sig op….gled langsomt ned. Jeg kunne ikke nå derned men prøvede at råbe til hende at hun skulle lade de forpulede klip klappere falde af….. Hendes kære far ænsede intet mens han klikke løs på de ca. 60 badende kæmpedyr. Jeg ved ikke hvordan hun gjorde, men på forunderlig via lykkedes det hende at komme ned, tør og uden en skramme?
Jo, de forstår sandelig at krydre en spicetour!
Forøvrigt Lenemor, tak fordi du tvang mig til at tage masken med….kald hende bare “Ma’ma-AstmaKylle”.
Desværre har jeg ikke mere læsestof med, det er ellers så dulmende, men nogen mente at jeg havde så rigeligt med, SKIDE TAK.
Et par hurtige boganmeldelser:
Zadie Smith: Hvide tænder. Skal læses! En slags “mærk verden” bare i velskrevet og humorristisk form. Et must. Rikke det er den du skal have med til Egypten.
Mariane Pearl: Mighty heart. (Hendes mand blev skudt for åben skærm i Karachi sidste år, ja, det er da ærgerligt!)
En blanding af realityjournalistik, lovestory, krimi, 60 minutes med en ordentlig røvfuld violiner i enden! Hvordan Berlingeren ku’ gi’ den 6 stjerner må stå hen i det uvisse? Måske noget med at journalister godt kan lide at læse om andre journalister? Det eneste jeg kunne konkludere var: Gift dig aldrig med en jødisk journalist! Got the point.
L:RON:HARALD: Patient. Ret pudsig historie når man kun kender ham som sønderjysk “Pornogangster”, ikke specielt velskrevet men et udemærket indblik i psykiatrien…et alvorligt los til distriktspsykiatrien, AV.
Tak for alle mails, det er så skoent at høre fra jer!
SES.
RIKKEPIGEN: Jamen tillykke! Tænk sig, fra nu af bliver de kun længere! Fortvivl ej, det er kun fysisk, og der er helt sikkert stadig mænd der ikke går efter det ydre….men kun efter pengene, så hold ud min skat!
SKATTEPIA HVID NOUGAT MUS: Glæder mig meget til, at drikke te, hænge, analysere kloden med dig. Det forstår man sig ikke helt på her henne. Jeg skal også lige ha’ de der 45%….
ISTVAN: Heldigt nok så var jeg faktisk hos heksedoktoren igår, og jo, jeg lærte da et par tricks; Bland urin, køshår, lidt tålakrids evt. en grønhakker og en knivspids hudorme, blend det hele og gnid gummerne 3 gange dagligt. Det er muligt at det ikke virker, men det giver hende helt sikkert noget andet at tænke på! Såsom noget for frisk ånde…
GRYSSE: Kan du ikke prøve at komme hjem første weekend i februar? Det ville være super coolt!
ANN: Hvad kan jeg sige udover: MÆND ER NOGLE SVIN! Det var der vel ikke så meget nyt i, vel ;o)?
LILLE ABCHEN: Du ville elske alle dine artsfaelder, evt. alternativ til Borneo?