29/10 2008
Så er det gjort. Jeg har stemt til det der føles som verdens vigtigste valg, fornemmelsen var meget anderledes end ved noget andet valg, det føltes som om det rent faktisk betød noget om jeg stemte eller ej. Man skulle tro at det bare var at vælge mellem 2 præsident kandidater, men så let er det ikke. En halv meter lang stemmeseddel med spørgsmål på begge sider, ialt 35 spørgsmål om alt fra aktiv dødshjælp, car-pooling, komunalbudgetter, uddannelse for plejehjemsassistenter og nå ja, præsident præference. Til min store overraskelse havde jeg ikke blot 2 at vælge mellem som præsident, men hele 8??? Og for at gøre det hele lidt mere spændende havde de gudhjælpemig en ekstra linie til at tilføje sin egen kandidat??? Overvejede kort om jeg skulle opstille mig selv og gi’ mig min stemme bare for at kunne sige at jeg skam også har været præsidentkandidat…… Men hey, jeg styrede mig. Nu er der bare at vente!
Stemningen her er ganske polariseret, så det kom ikke som nogen overraskelse da vi havde et “ægge-attentat” mod vores hus. Jeg har jo OBAMA skilte på for og bagside altanerne. Pludselig opdagede jeg at der lå æggeskaller på altanen og da jeg kiggede op så jeg store fede æggeplamacer der var løbet ned af væggen, tsk, tsk, man får sådan lyst til at proppe en ladt riffel, en elg, for 900.000 kr spadsere-dragter, en NASCAR, eventuelt en mongol og en kyllingehjerne højt op i måsen på de ignorante “Painlins”……Aarrgghhhh!! Gosh, hvor er der bare mange af dem samlet på et sted…..
Sidste weekend tog vi på familietur til Puyallup fair. Inden vi tog afsted havde Ælles boss med et underspillet smil sagt: ” New York is not America, L.A. is not America, Chicago is not America, Seattle is not America, even Atlanta is not America. But the Puyallup fair, THATS AMERICA”. Boy, was he right! That was scary!!!! Forestil jer Hjallerup marked gange 1000. Det sygeste blend af kanonkonger, gøgl, Mccain mutante diciple, Jersey køer, Jacuzzi demonstrationer, Shetlandsponyer, candyfloss, langhårede marsvin, fejlernærede uskyldige børn, panfløjte-spillende mexicanske dværge, friturestegte løg, livsfarlige polske rutschebaner made in China, hunde i pink strutskørt, 3 årige fåre-rodeo-ryttere, fede svin af alle køn, arter, racer og størrelser!! Ohh lord! Jeg ville hjem allerede inden jeg var nået igennem porten til sodoma. Ungerne syntes jo klart nok at det hele bare var top gøgl, hvilket det jo også må siges at være. Jeg gennemlevede en hel dag i Puyallup, men tro mig, det var både første og aller, aller sidste gang!! Dog vil jeg varmt anbefale det til antropologi studerende, come on over!
Samme aften, efter et svalende og heelende bad tog jeg alene ind til Seattle, for at mødes med en ny bekendt i toppen af Seattles højeste bygning. Udsigten var priceless med en klar himmel over den oplyste by, virkelig spektakulært syn. Som jeg stod der på 76. etage og kiggede direkte ned, slog det mig med en latenstid på præcis 7 år, hvor meget der skal til for at springe ud….. Jeg har selvfølgelig som alle andre syntes at det da må ha været rædsomt, men først der, alene i mørket oppe under himlen fattede jeg det sådan rigtigt, FUCK hvor nedtursagtigt! May the force be with them!
Jeg havde en noget munter aften da jeg var ude at høre min nye veninde Karen synge med sit disco band. Hold da kæft hvor det swingede, de spillede alt fra “Brick house”, “Stomp” til “Le freak”, super fedt var det! Jeg lod mig som vanligt forvilde ud på dansegulvet af en svedende og prustende mand, der konstant havde en grimasse der gjorde at en sprække mellem hans spændte læber blottede en lettere hævet tandkødsrand. Han havde en overdrevet affjedring i knæene, og jeg tror at han syntes at jeg var ret “foxy” og dansede godt, for jeg vred mig som en ål i en spand, ikke for at lave lækre moves men mere for at komme ud af hans jerngreb. Bortset fra min dansepartner havde jeg en stor aften med beundring for gæsternes party gen. ALLE var på dansegulvet, både teenagere, hockeymoms, grandma’s, Joe sixpacks og trucker johns, ingen bænkevarmere, hvor fedt! Ingen tvivl om at jeg skal med på casino næste gang de spiller.
Søndag havde jeg alvorligt brug for at gå i kirke, så da jeg endnu ikke har fundet “kirken”, churchhunter jeg stadig. Denne gang jokkede jeg lige ned i Penecostal fælden. Jeg glemmer det altid, men de er altså bare meget mærkelige!! Jeg må da sige at denne kirke absolut var ud over det sædvanlige men hold da kæft en oplevelse!!
Jeg kom til en nærmest tom kirke kl 11. Jeg nåede at tænke FUCK hvor er bagdøren, er jeg nu igen jokket i Pentecostal fælden. Jeg satte mig på en tom bænk og forsøgte at falde i med tapetet. Det hele virkede fuldstændig ustruktureret, de to damer der sad foran mig gik op til prædikestolen, tog en mikrofon hver og begyndte at synge. De havde ikke en tone i livet og tilgengæld havde de åbenbart heller ikke aftalt hvad de ville synge, så det var lidt a la Sams bar, altså bare uden bar. Efter et par minutter satte der sig en ung fyr op til trommerne og begyndte at tæske løs på dem som gjalt det livet, pludselig stoppede han og begyndte at spille en stille tilbagelænet rytme som de to kvinder der imellemtiden var blevet til 5 brægede med på.
Kirken blev langsomt fyldt og samlingen af kvinder ved prædikestolen voksede støt med. En af dem sagde “Lad os nu invitere mændene ind”. Ind af døren kom 7 mænd, den ene var svært gangbesværet og blev holdt oppe af de andre. De tog mikrofonerne og begyndte at synge spirituals, ikke én af dem ramte noget der lignede en tone, det svingede simpelthen ikke en skid! Larmen stoppede og en af kvinderne erklærede at nu var det tid til “prayer request”. Alle i den nu propfyldte kirke rejste sig og fremlage en ad gangen deres request, en slags runde-klage. Én fortalte at hun simpelthen havde så ondt i sin højre hofte at der havde været tvivl om hvorvidt hun kunne komme idag, den næste fortalte om sin svogers prostata operation, en fortalte om hendes drøm om verdens undergang og hvor heldige vi allesammen var, at vi som var i kirken sjovt nok alle overlevede ene og alene fordi vi var i kirken idag, én fortalte os at djævlen havde prøvet at tage hendes datter i den forløbne uge. Jeg begyndte at overveje hvordan jeg kunne undgå at bidrage med en klage når det blev min tur, men bryggede i mit stille sind alle mulige scenarier, da min side kvinde så mit desperate ansigtsudtryk kom hun mig til undsætning med en historie om sin søsters hjernetumor så jeg slap mirakuløst for at underholde med tidligere angreb af skedesvamp…. Da alle havde været til orde faldt ALLE pludselig på knæ mellem bænkene, først troede jeg at jeg kunne nøjes med at sætte mig men fik så “Knæl for fanden” blikket fra prædikestolen. Mig ned på gulvet, som de fleste ved hader jeg at ligge på knæ fordi det bare gør hammer nas i mine svage knæ, så jeg prøvede at halvt svæve og halvt hænge på kanten af bænken, men da pladsen var trang af alle de kæmpe kvinder der var kilet fast mellem bænkene endte jeg helt nede med de andre. Der lå jeg så og gloede ned i en planke og havde ingen idé om hva’ fanden jeg skulle der. Jeg kunne høre at de andre sagde lyde blandet med ord og tænkte “skik følge eller kirke fly” så jeg stemte i med en blanding af dansk, tysk (det føltes som det rette sprog at vælge i den situation?) og skraldespansk. Mens jeg lå der stod det lysende klart at jeg må flyve til Cleveland på lørdag og gå i “min” kirke søndag for at genoprette min religiøse balance (en god undskyldning for at være i Ohio på valgdagen;) Jeg kunne ikke se de andre fra mit flyverskjul så jeg prøvede at holde øje med deres knæ under bænkene for ikke at ligge som den eneste idiot når de havde rejst sig. Vi kom på benene og en mand tog mikrofonen og fortalte os hvor glad han var for sin kone og at oplevelserne med hende er alt han tager med sig i graven, for man havde jo ikke set en rustvogn med en “U-haul” (min yndlings pointe, når jeg skal retfærdiggøre alle de åndsvage ting jeg roder mig ud i). En anden mand begyndte at tude over at der var nogen der sidste uge i næstekærlighedens navn havde kørt hans mor hjem efter kirken.
En 88 årig gammel dame i en kørestol fik mikrofonen og takkede for at hun ikke var død i nat, sådan fortsatte de et godt stykke tid. En kvinde (der viste sig at være Pastoren) stillede sig op ved prædikestolen og lavede noget der mindede om stand-up, hun statede med at råbe “Put your money where your heart is” og sendte kirkebøssen rundt. Derefter fik hun os alle til fysisk at skovle djævlen ud af vores liv med høje råb og skræmme lyde, det var kralajma underholdende! Da vi havde skovlet djævlen ud spurgte hun om der var nogen i kirken for første gang, samtlige vendte sig mod mig og jeg blev bedt om at rejse mig og fortælle hvem jeg er og hvor jeg kommer fra. Som i ved har jeg altid haft svært ved ikke at svare “A’fri’ka” når jeg bliver spurgt, men jeg kvindede mig op og sagde mit navn og at jeg er fra Danmark, O’boy, så skulle der gives hånd og blessings fra alle sider, Pastoren sprang op og fortalte at hun skam havde været “in Denmark airport” i august og at Denmark was such a beatuiful place! På dette tidspunkt var der fuld smæk på kirken og en ung pige bag mig begyndte at synge “Blessed” (en af mine favorit Fred Hammond sange) kort efter sprang en fyr til orglet og vi sang “blessed” for fuld udblæsning, selv trommeslageren som tidligere havde været 100% uengageret (mellem slagene 2 & 4 pussede han briller, kiggede på uret og kløede sig i skridtet) var nu oppe at støde og vi havde en fest!
Hele oplevelsen kan vel beskrives som når man bliver budt på sushi på en kinesisk restaurant, de så alle autentiske ud og grundlægende var sushien opbygget på samme måde, de havde bare byttet laksen ud med kylling….. Altså lige så originalt som min yndlings aversion Lotte Andersen i Danmarks hidtil dårligste film “Ohh, happy day”! Men skægt var det!
Ellers er der dømt hverdag! Det er ren strækmarch hele ugen, skole, mad, YMCA og homework fylder alt. Når det bliver weekend pisker vi rundt for at slappe af….. Amerikanerne er for tiden ret afslappede, deres humør kan aflæses af benzinenpriserne, den er nu nede på $2.50 pr gallon (den var $4 for 2 måneder siden) så de piver knapt så meget.
Vi går jo i the “Y” (YMCA, eller som Cirkeline konsekvent siger ym’sa) Cirkeline har taget et babysitterkursus, Molly går til klatring, Ælle siger at han løfter jern (det forlyder ikke noget om hvilket eller hvis??) og jeg går til “bootcamp” som er et forsøg på at piske os husmødre rundt i streng militærdisiplin. Det går egentligt også meget godt med det, men kender i ikke det at der bare er én ting som man ikke magter og heller ikke vil tabe ansigt i (her er der så tale om at tabe baller…). Den der balleøvelse, hvor man ligger på alle fire og så skal løfte benet op og bagud…… Her skulle man jo tro at man høstede lidt fordel ved at have en stor røv……men nej! Tvært imod! Det er somom jeg får maglign ballekrampe så snart hun beder os om at stå på alle fire. Efter at have prøvet med alle mulige afledningsmanøvre såsom at hente vand, gå ud at tisse eller hvad jeg nu har kunne finde på, er jeg nu nået til et punkt hvor jeg afskyer alle dem der rent faktisk kan gennemføre den øvelse……ja, ja, I know, det er pattet irrationelt, men hva’ fanden er det for en øvelse at mestre, det er sgu’da totalt hund’et, VUF?????
Jeg er på mærkværdig vis røget på Ym’sas triathlon hold…… Der skulle ikke smiles!! Der er åbenbart et ret stort triathlon arrangement om efteråret (pyhaa, så har jeg da et helt år!), der hedder Danskin, det mente en af instruktørerne at jeg da var selvskrevet til og “vupti” så er man på triathlonholdet, der holder team meetings og get-togethers. Jeg holder mig pænt i baggrunden så ingen ser når jeg stikker ud af kattelemmen når vi nærmer os det der med det kolde våde vand, bbrrraaadddrr… De kan måske få mig op på en cykel og muligvis også få mig til at løbe efter et or andet, men freekin’ open water, DET TROR JEG SÅ NÆPPE!! Efter jeg spurgte om man må bruge svømmefødder synes Ælle det er humor på et højt plan og ser for sig, sin kone iført tørdragt og svømmefødder svømme med tørt hår ovenvande tværs over Lake Washington….keep dreamin’ I say this only once: SALT WATER IN AFRO IS LIKE SAND IN VASELINE, it looks cute, but it hurts like hell!!! (Altså medmindre træneren ser helt fantastisk ud;o)
Jeg blev også tilbudt job som basket coach i Ym’sa….well, ikke alle negere på 184 er egnet til boldspil måtte jeg bare sige… Jeg undlod at underholde med min korte karriere i Falkon, en smertefuld omgang, hvor jeg efter at ha’ entreret med det rette look og tøj skuffede en måbende sal fuld af basket entusiaster på Frederiksberg….. Don’t mention the war.
På skolefronten er ungerne startet til “band”, hvor man kun kan vælge mellem de mest obskure instrumenter, så det endte med klarinet og tværfløjte…… jeg lader billedet stå! Men forestil jer alligevel konstant at have “hornet” fra Vinterbyøster færgen i huset.
Well, jeg må tilbage til mine husmoderlige gerninger såsom at drikke te og læse bøger i Barnes & Nobles café i timevis, det er sgu’ hårdt, men jeg skal nok klare det;o)
Hov, i skal da lige høre den eneste nyhed der er brudt igennem valg-nyhedsvæggen herovre, er historien om Jennifer Hudson. (skuespillerinde og sangerinde, der fik sit gennembrud i Eddie Murphy/Motown filmen Dreamgirls efter at have deltaget i “American Idols”. Hun har lige udgivet sin debut cd og spiller en af hovedrollerne i “The secret life of bee’s” som er et stort hit her ovre. Hun kommer fra Chicagos south side og Obama inviterede hende til at åbne det demokratiske konvent…. så hun er li’som noget ved musiken) Jennifers mor og bror blev fundet myrdet i deres hjem og hendes nevø på 7 år var forsvundet. Hverken motiv, morder eller nevø var til at spore. Kondolancerne strømmede ind til Jennifer, der opløst fik hele sin familie smurt ud i medierne. Selv Obama udsendte en officiel kondolance. Jennifer udlovede en dusør på $100.000 for oplysninger der kunne bringe nevøen tilbage….. Han blev så fundet i dag bag i en forladt bil, stendød, skudt i hovedet, for fanden da!
Så Sterlings konkurs er ikke nået herover endnu……
Jeg tager til min farmor på lørdag, det tager 7,5 time hver vej i fly, så det er stort set det samme som at flyve til Danmark, stort land hva’.
B good,
Later
PS. Jeg fandt lige dette link så i kan se vores handicap celeb James (med den fulde Garfield kat hængende ned fra panden) fra vores lokale Super Brugs http://friendsofjamesoneal.blogspot.com/ lur mig om ikke han har været i Ekstrabladet hjemme i Danmark!! Se under den 16. juli i hans blog…..jeg sagde jo at han var en celeb!
Herunder er en ægte Cirkeline treat 🙂 Hun har som i kan se, selv filmet sig…… Go Girl!