At gå i uniform på arbejde kan være både en velsignelse og en kikset gave fra helvede. Til dagligt kryber jeg langs panelerne i noget der minder om billigt synthetisk nattøj, hvorimod jeg står rank som en birk når jeg har min flyveruniform fra flyvevåbnet på. Den er top fashion og jeg føler mig som Tom Cruise midt i Top Gun, bare 20 cm højere.

At have det rigtige arbejdstøj på til det rigtige job kan være af stor betydning; Bamse fra “Bamse og kylling” var jo også nødt til at trække i bamsedragten for at ligne en bamse ik’? Det havde nok været lidt svært at relatere til ham som en bamse hvis han var iført zebrastribet trikot, så selvfølgelig har arbejdstøjet da betydning.
Af Bamse kan vi lære at man godt kan have højstatus selvom man har latterligt arbejdstøj på. På den anden side kan man også have latterlig status i højstatus uniformen; Her kan jeg jo nævne nazisterne som fik syet nogle virkelige fine uniformer, i ridebuksestil med vel overdimensionerede lår og røve (mon det var fordi der skulle være plads til at de var sådan nogle store røvhuller?) Som de fleste ved, levede deres opførelse aldrig op til deres fine uniformer.

Noget arbejdstøjs betydning forstod jeg da min tidligere bofælle Kim som er pilot, skulle op på skattekotoret (ja, de glade dage hvor man havde sådan et). Han havde fri men iførte sig alligevel sin uniform med kasket og det hele og sagde “De skal jo vide hvem de taler med”. Ærgerligt var det bare at den søde skattedame bag skranken venligt sagde til ham “Er du fra Nord taxi, så er det damen derovre du skal hente” Kim’s skuffelse var stor over at det åbenbart ikke var alle der kunne skelne mellem en taxauniform og en pilots.

Noget arbejdstøj har en praktisk årsag til deres udformning såsom gummistøvlerne og plastforklædet på fiskefabrikken, andre kan man mistænke for at have en helt anden funktion enten for at stive et image af som burde have været tilfældet ved Kim’s pilot uniform, eller det modsatte hvor man mistænker arbejdsgiveren for at ville fastholde deres ansatte i en underhunds position. Et alt for godt eksempel på det er Austrian Air. De har uden at blinke valgt luftens absolut værste uniform til deres stewardesser. Man tænker straks at ledelsen består af mænd der alle hader kvinder. Man bliver helt forlegen over at kigge på dem. De må virkelig have manglet et job for frivilligt at være sprunget ned i et par knaldham’rende røde uigennemsigtige gamacher. Hvem du end er, ligner dine ben i bedste fald to kogte røde pølser eller i værste fald to flækkede, grillede gennemfarvede frankfurtere i for stram naturtarm. Derudover syntetisk rød lårkort, der er så kort at den i virkeligheden burde være et bælte! Hele looket afrundet med en postjakke og en babyblå charmeklud. De stakkels ydmygede stewardesser kan ikke gemme sig i munderingen, nej de bliver sat på fly og sendt kloden rundt til almen grin og spot. Det er rendyrket uniformschikane! Jeg er overbevist om at munderingen simpelthen er udtænkt til at fastholde personalet, da deres selvværd straks styrtdykker så de aldrig tør søge et andet job i deres liv.

Som regel kan status og formål læses ud af uniformens udformning, eksempelvis er det sjældent forbundet med høj status hvis et hårnet på nogen måde er involveret, ligesom at messingknapper som regel er et godt tegn. Der er bare nogle som virkeligt er svære at placere på status stigen udfra deres uniform. Bar røv og ble? Hvor placerer man lige en sumobryder?