Cyberhappy, sætter tlf.stikket i her i hytten og wupti så er jeg på
nettet som var jeg hjemme. Det er da blæret, når man ser omgivelserne tror
man ikke det er muligt. Helt fantastisk er det da også at jeg kan sidde inde
på en operationsstue i det de kalder “Warzone” og få en sms hjemmefra,
luner!

Det bliver umuligt at gøre det kort, så jeg gider ikke prøve, i må bare
springe det over i ikke gider vide:

Jamaica, befolkning 2,6 mil. 1000 mord fra 1 januar til første august i år
90% af dem her i Kingston, hvor de modtages på KRH, hvor jeg arbejder…….

Mit hjem:
Jeg bor kummerligt hos min 80 årige “house mother” Miss Bryce, hun er sød og
enøjet. Udover mig har hun mine 2 anæstesi kolleger, Dennise fra Montserrat
og Kevin fra St. Vincent boende. Derudover bor her også et mærkværdigt
personage Gwen. Udover at han taler sort så
kan man vist godt sige at det er han også…..Alt ved ham er sort, hans tøj,
hans tale, tidspunkterne han bevæger sig ud på o.s.v. Jeg forstår absolut
INTET af hvad Gwen  siger til mig, han taler “patoi” som er det lokale
sprog (blanding af alle sprog på kloden, tilsat 5 holdkæftbolcher) ingen stiller spørgsmål til hvad han egentligt foretager sig, han går når det bliver mørkt også kommer han hjem midt om natten?

Så vi bor 5 mennesker her i huset og får lavet aftensmad af den retarderede
hushjælp Jeane.
Nogen dage skal man lade være med at kigge i gryden, fordi hendes mad
simpelthen ser top ækel ud. Jeg kan ikke regne ud hvad det er hun gør, men hun evner at få hvadsomhelst til at ligne en spand bræk, på de gode dage smager det ikke af
bræk…… Idag var det “liverstew”, need I say more?

Jeg havde svært ved at sove de første par dage fordi Miss Bryce har et høre
problem som hun løser ved at skrue både radio og tv op på max volumen, dag
og nat. Den tredie nat sneg jeg mig ind og slukkede tv´et og skruede ned for
radioen kl tre…… 20 min. senere vågnede Miss Bryce af stilheden og
skyndte sig ind og tændte for den fulde pakke igen. Problemet har løst
sig……det hedder Halotan, vender tilbage til det senere!

Mine drømme er lidt ligesom når jeg er på malariepiller, men det er jeg
ikke. I nat drømte jeg at jeg havde tvunget min storebrors ven Jens i en
lilla skjorte og bedt ham få klippet skæg som Joachim Hediger? Hvem kan dog
ønske sig det???
Bagefter havde jeg en hidsig flirt med Frede (u know, the Crownprince!) den
kørte helt af sporet, han er vist en værre bisse ham Frede…. Jeg afslører
intet for Mary, hvis i heller ikke gør.

Miss Bryce gør alt hvad hun kan for at gøre livet lettere for mig. I morges
tog jeg hende i at gøre mit morgenbad klart dvs. tørre indersiden af det
jordslåede og mølædte badekar af for orme, myrer og snegle, Jeg siger bare
tak. 1000 tak. Jeg gjorde det selv mandag morgen og havde sgu´ lidt svært
ved at synke min havregrød, så hun gør hvad hun kan….

Bussen:
Hver morgen har jeg en 2 timers tur i bussen, det er ganske rædsomt. Bussen
er godkendt til 100 pers. men vi er nærmere de 150 pers.(det er en
almindelig HT bus)
Hvis man vil beholde sine værdier, så skal de i trussen, ellers ser du dem
ikke igen. Jeg har udviklet et lille system hvor ALT er bundet til
trussen (mobil, kamera, pas, pung osv), så kan jeg da om ikke andet
mærke om det trækker i trussen, om i forstår. Når man så 2 timer senere står
ud af bussen i sin uniform som kan vrides, så er  man nærmest klar til at
vende om.

KRH(Kingston regional hospital):
Wauuu! Der får jeg kam til min afro! Stedets placering er så betændt at der
ved indgangen døgnet rundt står 10 fuldt kampklædte soldater med
automatvåben. Jeg prøver høfligt med et lille “Irie” når jeg møder men det
synes li´som at prelle lidt af…
Alle spørger hvordan jeg dog er endt her. De er lettere vantro når man siger
at man helt frivilligt har valgt det, det er over deres fatteevne.
Stedet ligger i det der lokalt hedder “The warzone” Første dag på skansen
blev transformeren skudt i stykker i nogle skududvekslinger på hospitalet.
Ingen transformer, ingen strøm, så alt elektivt blev aflyst.
Så min første rigtige dag blev igår. Til det kan jeg kun sige “På med palen
pille”
Jeg startede dagen med en kvinde der var blevet tævet med et bat.
Hun havde multiple frakture i mandibel, maxil, zygoma og temporalis.
Hun var en klar “Madamspatti” 4, men det er bare ned med en nasal tube,
halothane og så afsted.
Gik i recovery med hende kl 11, næste patient var tubet og klar til
afvaskning 11.20. Hun var blevet skudt gennem munden med udgang gennem øjet.
Lige som jeg troede det var frokost kom en ung mand (ikke spor grim!)
rullende ind på operationsstuen, han var skudt 2 gange i brystet og en gang
i hånden og en gang i hoften, det hele sejlede ret hurtigt i blod og jeg
forstod pludseligt hvorfor alle går i gummistøvler.
En kæmpe anæstesisygeplejerske der ligner og lyder som et mix af Barry White og “Shaft” kom ind og viste mig hvordan man fikser sådan en detalje. Shaft, kørte et totalt oneman show, vi
var alene på stuen og han lagde nogle søm af IV adgange, hængte
kollo/krystaloider op, intuberede, tømte urin, monitorerede alt inden jeg
kunne nå at sige “dobbelt whopper cheese without cheese”. Shaft havde
samtidig overskud til at spøge med hvor veludrustet den unge mand
var……well, den del fejlede bestemt heller ikke noget 😉
I sådanne situationer prøver jeg bare at hænge på og se ud som om det er
everyday life i Gentofte.
Jeg forventer det værste, når jeg fredag har 24 timers vagt, det skulle være
en ægte dræbervagt…….

Selvom det nogen gange føles somom der ikke er nogen grænser for hvad der må
foregå, så nåede Shannon (de kalder hende eventyreren, hun er en kvindelig
udgave af Steen Barning) den igår. Hun var alene på gyn. obstetrisk
anæstesi, så hun bedøvede 2 patienter samtidigt på 2 stuer, det var svært
upopulært og hun måtte op på tæppet og stå skoleret!

Personalet siger at man selvfølgeligt skal passe på sig selv, men at
gunmændene altid indstiller skydningen når der passerer en nurse! Mon man
kan stole på det?

Da der ikke findes nogen former for udsug på apparaterne og vi bedøver med
Halotan, så skulle jeg hilse og sige at jeg sover helt afsindigt godt når
jeg kommer hjem.

Fagligt er de virkeligt dygtige og man bliver konstant overhørt i et or
andet.
Man må sige at de gør hvad de kan med de midler de har.
Anæstesiuddannelsen bliver en master næste år og de er super seje. Iøvrigt
får ANspl. 3000,- kr i tillæg om måneden af staten efter endt uddannelse.
For at komme i betragtning her som kursist skal man udover sin
grunduddannelse, 5 års praksis, ITA og OP også tage en 1 års efteruddannelse
til jordemoder for at komme i betragtning. Uddannelsen vare 32 måneder, hvor
mange af dem er flyttet fra deres børn og familie som bor på div øer(ligesom
Dennise og Kevin) Så der er ikke nogen piv herfra for et par måneder…

Lige lidt fagligt i pinform:
-Halotan ingen udsug, fuldt flow mens de intuberer.
-Hvis du nu skulle være en neuropatient der helst vil undgå Halotan, så må
du  gå ned på apoteket og købe Isoflurane og medbringe…..
-Venflon er der ikke noget af, det er store fede stålkanyler intet mindre
end 14G uden vinger som tapes fast med noget der minder om lærredsplaster
-genbrug af tuber, de autoklaveres ikke.
-genbrug af elektroder.
-ingen co2 måler
Gid jeg kunne huske alle de generiske navne…

Hanne hjælp, please:
Hvordan er det lige med Halotan…. Jeg kan huske at den er gal med leveren
især ved gentagen brug inden for 3 måneder. Second gas effect?
Kofficient på 2,5, bronchdilaterende, arytmier ved samtidig indgift af
effedrin. Cardiac Output falder, C02 stiger og SVR falder en smule.
Afsindigt langsom opvågning. Er der andet jeg skal huske?

B GOOD