SÅ er den færdig, ja, ja, der mangler lige noget finpudsning og sådan, men jeg har helt selv lavet en hjemmeside, ja, det er da lidt af en bedrift for en 100% computerilitterær anæstesisygeplejerske! Planen er umiddelbart at den skal afløse mine alt for lange mails, men lad os nu se, der er en overhængende fare for at der går for meget Anne Franck i den. Så i starten tror jeg lige jeg rider på begge heste.
Som i nok ved er der af mærkværdige årsager ikke noget webdesigner modul i sygeplejeuddannelsen, så i må meget gerne være mine evaluører. Skrift størrelsen er lidt problematisk, for den er vældig stor, men størrelsen under (som programmet ville gå med til) er bare for lille, men ser selvfølgelig meget pænere ud. Fordelen skulle også være at der kan være flere billeder og lige nu kæmper jeg efter utallige opfordringer med at få et live klip af min farmor op på siden, jeg tror det er der nu i kapitel 4 under ”Aktuelt i Seattle”. Der kommer flere klip når jeg har fundet en måde at lægge dem op på, der ikke kræver mandlig intervention.
De fleste af jer har nok læst det meste af det der ligger på siden, bortset fra kapitlerne ”Nord Atlanten”. De er forsinkede men mine favoritter.
Den hedder www.nursemarlow.com tjek den ud, alle er velkommen.
Realtime i US
Mens amerikanerne overvejer deres 401K (pensionsopsparing a la ATP), som her i krisen er det store emne, hvorvidt man skal indløse den, investere den eller lade den stå? Så er der en glad giver der har doneret monstrøse summer til indtil videre 14 universiteter. De har hver fået en annonym donation fra en hemmelig giver på $ 7 millioner, det eneste de har til fælles er at de har kvindelige rektorer! Alle tror at det er Oprah, men hun benægter pure…. 14 x 7.000.000 dollars = 98.000.000 dollars so far (558.600.000 altså 558 millioner danske kroner!). Som de siger har der aldrig været et bedre tidspunkt for en kvinde at søge job som rektor på et universitet på falittens rand. Alle er selvfølgelig syge efter at finde giveren, men endnu har ingen haft held med det.
Så har Obama jo været igang i 100 dage. Han har sgu’ gjort det godt. Medierne her var hele dagen optaget af hans karakterbog. Den endte ved slutningen af hundrede dagen med et ”B+” udregnet på en or anden kryptisk måde.
Jeg havde nok vovet mig op på et ”A”.
Et af de emner der ligger tungt på hans bord for tiden er ”Waterboarding”.
Eller rettere hvorvidt ”Waterboarding er tortur eller ej…… Den er ikke svær vel? Ikke det sto’mindre har alle USA’s eksperter og politikere udtalt sig og er på mærkværdig vis ikke enige.
Eftersom det består i at man ligger på ryggen med armene bundet og har hovedet ud over en kant så man kan få det godt langt tilbage inden man får proppet en stor våd klud i munden og over næsen og derefter så får hældt rigelige mængder vand i munden og over ansigtet, så er det jo yderst vanskeligt at udregne om det mon er tortur. Man får så ikke nok ilt og ophober samtidig CO2 og det påstår man så ikke giver varrige skader fordi der er en læge tilstede….. Det er sgu’ logik!
Det afføder jo så at vi også må konstatere at der altså ikke kan ha’ foregået tortur i diverse fangelejre i verdenshistorien fordi der var læger tilstede….
Well om de så waterboarder med margaritas kan vi vel godt blive enige om at det er tortur. Selvfølgelig kan man altid gøre det værre og her kommer min yndlings aversion lun makreljuice så ind i billedet, ”makrelboarding” det skulle nok få tvivlerne til at bestemme sig.
Halløj, ind af min dør kom ugens Time magazine med billederne af verdens 100 mest inflydelsesrige mennesker. Der var hun så i miniature, Funny Gedehår sammen med Hr og fru Obama, Oprah, John Legend, Zac Efron (but why???), Brad Pitt, George Clooney o.s.v.! Go Honey! I mean Connie…. Det er da noget af en placering!
Og nu vi er ved danskere i medierne…..så kan jeg jo ikke længere ignorere den største mediehistorie af dem alle! Erik og Anni!!
Åhh Erik og Anni! For fanden da, jeg er nærmest forelsket i den sag, det er da den bedste historie der er kommet ud af Danmark i lang tid.
Min moster er på besøg og hun medbragte det saftigste Se og hør jeg til dato har læst (okay det siger ikke så meget, men følg nu bare med ik’) Jeg tror det må betegnes som et Erik og Anni special. Jeg hørte om Erik og Anni første gang da en ven fortalte at hans band skulle spille til deres bryllup i Frankrig, tror ca det er et år siden det skulle ha’ været. Da han så meddelte at han alligevel ikke skulle derned fordi bryllupet var aflyst fik jeg færden af den gode historie. Da jeg så flyttede her til Seattle hørte jeg lidt fra forskellige om Erik, som jo har boet her med sin kone i et års tid. Ingen af dem som kendte Erik kunne kende den nye mand der udover at være poletneger også altid er ulastligt klædt i lyserødt. De var meget forvirrede over Anni og Erik konceptet og endnu mere undrende efter anholdelserne.
Det er så her at jeg samler al min kærlighed og hælder den ud over Erik! Aldrig i dansk medie historie har vi set et menneske SÅ ærligt og ukompliceret som Erik. Han går lige fra varetægtsfængslingen til de rullende kameraer og svarer tydeligvis uden at ha’ så meget som et brevkursus i medietræning, direkte og ikke et eneste ”det vil jeg ikke svare på” eller ”ingen kommentar”.
Samtidig er historien jo også en fantastisk lovestory om umulig kærlighed, det er jo altid godt. Forestil jer hvor meget modstand Eriks venner og omgangskreds har vist mod Anni, Erik har holdt fast i at han altså selv ville bestemme om han ville ha’ hende med de største patter eller not! De andre har helt sikkert været syge af misundelse over at Erik har fulgt sit hjerte og sine lyster og intet andet. Respekt for Erik please!
Anni er jo absolut heller ikke uden evner den her udtalelse gir’ hende klart point på min konto i følge Ekstra bladet: ” Der har været ondt blod længe mellem Anni Fønsby og Erik Damgaards vennekreds. Men til en af de første fester i Rungsted, hvor Anni mødte Eriks omgangskreds, blev der gjort uoprettelig skade på forholdet mellem hende og Eriks venner.
Blondinen kunne tydeligt mærke, at ingen brød sig om hende. I stedet for at holde sin mund og sidde pinen ud, så tog hun bladet fra munden og rejste sig op. Derefter forklarede hun selskabet, at det var hyklerisk, når de vendte hende ryggen nu, selvom hun kunne genkende flere af mændene fra hendes eget miljø på de københavnske bordeller.”
At han så nu vil skilles, er vel iorden med den rodebutik hun har kørt…….
Hvis i møder Erik så sig at han bare skal ringe, hvis han har brug for noget support, I got his backJ
Så var der en lille bytur siden sidst:
Jeg glædes hver gang jeg går ud over ALLES deltagelse. Der sidder ikke nogle mænd og bænkevarmer den. Ingen er bange for at ligne et grand mal anfald (krampe anfald) på gulvet….de gør det bare. Dermed også sagt at man heller ikke får lov til selv at varme bænken. Da jeg var på Big Daddys var mit balkort nærmest overtegnet, så der måtte være stand-bys og ventelister, det er sgu’da for sjovt.
Mit balkort var en blandet skare af små mexicanske brydertyper over funky helnegere, noble golfspillende senior citizents til Johnny Husen typen (Johnny Husen var en af mine klassekamerater fra gymnasiet, skolens Patrick Swazy, nu bestyrer af Mc Donalds på Falkonér alle….) Én af mine dansepartnere var en høj tynd hvid mand omkring de 70 år, han havde en lys denim buks trukket helt op under brystkassen og en hvid skjorte med noget brunt cowboytryk med et guld mønster over. En lang hvidhåret måne omkransede hans dansekoncentrerede ansigt og så kastede han sig ud i nogle moves der til tider mindede om kloniske kramper, det er jo fantastisk! Jeg fulgte trop så godt jeg kunne med nogle svært knæudfordrende bevægelser. 2 numre og så en ny partner, en hoftehøj cubaner der ville føre, det tror jeg så nok han gjorde! Han ville også flette fingre mens vi dansede, og det går jo slet ikke. Jeg undskyldte mange gange for mine 4-5 head-on landinger på hans højre fod, men han var bare super høflig og sagde at han virkelig synes at jeg fulgte ham godt og at han jo kunne mærke at jeg stolede på hans lead….. Vores dans havde helt sikkert katapultet seertallene til max, hvis vi havde været med i ”Vild med dans” Det så uden tvivl vanvittig morsomt ud.
Jeg havde bagefter glæden af en partner der lavede utrættelige piruetter i en uendelighed, det var på grænsen til at udløse min notoriske transportsyge.
Ved min side lavede en gruppe hausfraus rundedans, hvor Cleo havde været den hotteste af dem alle, hvis hun havde deltaget! De klappede hinanden ind i cirklen, mens de så lod os se deres hårdeste moves, good job girls!
Jeg er stadig imponeret over fremmødet, det er virkelig fedt at når man går i byen her, så står der ikke en flok skoletasker der skal forceres i indgangen, næ, det er voksne af alle slags der kommer for at ryste røven. Den tatoverede, joggingtøjs typen, hende med frynserne og ham med slipset og gummiskoene, ingen er bange for at flashe deres wicked disco moves.
Man skal bare ikke tænke over at ingen tager en taxa hjem……..
Det var iøvrigt Karens discoband Sould’out der spillede. Bassisten som er sygeligt hot, altså steaming, hedder Scott og bliver derfor selvfølgelig kaldt Hot-Scott. Scott gav den fuld ”fallos-bas”, altså når bassen står lodret op fra skridtet og så ellers bliver spillet som en liderlig hanhund der ”humper” sin ejers knæ, i ved hvad jeg mener, nå men halleluja, det gjorde ham jo ikke mindre hot! Han er kærester med min veninde og de er på Hawaii denne uge, jeg fik en sms fra hende med teksten ”Knæpuder og kølige omslag please!”. Noget tyder på at han lever godt op til sit look J
Alt i alt en super aften.
Så var vi i Leavenworth
Leavenworth er et forsøg på tyskland i midten af Washington state. VIRKELIG bizart og gennemført koncept!
Alle skilte er skrevet på tysk og med krølle alpeskrift. Alle bygninger ligner alpestuer. De sælger overdemensionerede bratwürst und sauerkraut og de spiller giftig alpeharmonika muzak ud af højtalere sat op i træerne, man når lige at tænke på de reklamefilm tyskerne lavede fra Teresienstadt….. På under et døgn udbrød der alpefnat i store plamager over hele min krop. Jeg sked alpeost og hornmusik med flæser og koklokker til et soundtrack af den der ”Dippe dippe dippe dip, dippe dippe dippe dip, dippe dippe dippe dip, dah, dah dah dah” husker i den, kyllingedansen på harmonika.
Så efter at ha’ besøgt helårs juleudstyrsbutikker og en enkelt australsk bix, der havde åbenlyse problemer med stedsansen og solgte krokodillehoveder, oilskindsjakker og diddelidoos……. så måtte vi videre!
Det ER en oplevelse, men den kræver overskud på tyskerkontoen….. det havde jeg ikke den dag, men har tænkt mig at tage revanche.
Man kan lige tjekke Leavenworth her: http://leavenworth.org/modules/pages/index.php?pageid=1
Lige her til sidst, min stærkt højreorienterede ven Bob sendte mig idag dette link http://wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=96138 med spørgsmålet; Is it offensive? Is it wonderful? …………… Jeg er blank, måske er det nærmere humoristisk, jeg ved det ikke? Bob bad mig svare, udfra et kristent synspunkt og ikke ud fra et politisk synspunkt, til det kunne jeg kun svare at det ville være meget svært for mig fordi jeg kommer fra et land hvor man i forvejen ikke kan skille stat og kirke ad. Hva’ siger i, er det sjovt, provokerende, fantastisk, deprimerende eller bare ligegyldigt?
B Good
C U in cyberspace www.nursemarlow.com