03-10-2008

 

Woooww, der gik da lige lidt tid, men som i ved er der altid noget at gøre for en husmor!

Jamen de der unger skulle jo starte i skole med maven proppet af natsværmere, spændte som fjedre og buer var de. Efter at jeg havde garanteret at de var vel vaccinerede og havde modtaget deres 9 måneders ormekure, måtte jeg alligevel underskrive at det altså er vores egen skyld hvis de bliver syge af at gå i skole, så det gjorde jeg.

Kulturchocket ramte dem som et insekt rammer forruden på en jysk landevej!

Cirkeline (Nu Kenya!!), kom vantro hjem og berettede om dress-code, og at hun “desværre” nok var nødt til at gå ud og shoppe en HEL ny garderobe fordi hun intet ejede som ville blive godkendt….. så tror jeg nok lige der var en pony der skulle klappes! Dress-coden var blevet råbt ind i hovedet på dem den første dag: ABSOLUTLY NO SKIN! Ingen shorts eller skirts kortere end fingerspidserne, heller ikke selvom man har strømpebukser under. Ingen synlige trusse/boxershorts kanter osv.

Molly havde fået Mrs. Easter som klasselærer i 4. klasse, et miniature menneske på Mollys egen størrelse, der havde ry for at være skrap men tilgengæld uretfærdig. Mrs. Easter så nu ret kær ud i sin aldrende Tommeliden figur, men da hun havde sat små klistermærker på Mollys homework der bestod af regnestykker såsom 4+2 og den rigtigt svære, 4+4, hvor der stod “Awesome” og “Good job” tænkte jeg at den sgu’ nok ikke gik i længden! Så Molly skiftede efter 3 dage i 4. klasse til 5. klasse.

Så kom der andre fluer i suppen!

Det der med klasselærer skal tages ret bogstaveligt, de har den samme lærer fra de møder om morgenen kl 8.10 til de går hjem kl 15.30, så det gælder ved gud om at være “in the good house” med sin klasselærer. Så det var som at vinde i lotto da Molly  i 5. klasse fik Mrs. Branner, der var blot det ene men, at det havde Molly ikke fattet, for hun syntes det var toppen at alt var så let at hun faktisk ikke behøvede at lave noget. Så da hun blev præsenteret for sin nye klasselærer klappede hun sammen som en Nokia 3110 klaptelefon. Hun sad på en stol og da Mrs. Branner stak hånden frem for at præsentere sig, knækkede Molly tudende over på midten med hovedet mellem knæene og brystkassen limet til lårene. Jeg prøvede at rette hende op ved at løfte op i hendes skulder, hvilket kun resulterede i at hele hendes underkrop fulgte med og fødderne løftede sig fra gulvet. Der gik længe før vi fik låst klaptelefonen op, før Molly overhovedet ville se op på Mrs Branner der tog det helt roligt i modsætning til Cirkeline, der febrilsk forsøgte at gå i opløsning af pinlighed over sin søster. Molly gav mig en overraskende indsigt i hendes meget store og nuancerede ordforråd, som jeg smilende oversatte for Mrs. Branner med et “Det er dansk og betyder at Molly er meget glad for at skulle starte i din klasse og slet ikke kan vente til hun skal møde sine nye klassekammerater” Mrs. Branners blinkede til mig og svarede at det var vel nok dejligt med sådan en forventningsfuld og positiv start. Mrs Branner var og er SUPERCOOL.

Efter en dag havde hun vundet Molly, og mig med. Mrs Branner er vel på størrelse med Alex Nyborg Madsen, der holder enhver sammenligning så også op! Hun brænder for sit job og alt hvad hun underviser i, så man tager sig selv i ivrigt at række hånden op for at få lov at svare på et af hendes spørgsmål (det gjorde jeg så kun én gang, herefter er jeg af Molly blevet forment adgang til klassen). Hun har bænkebidere, planter og biller i kasser for at demonstrere light vs. dark i science class. Matador penge som de dagligt skal udregne husholdningsregnskaber med og majskorn til beløning- som de popper til popcorn når glasset er fyldt.

Når ugen er omme får hver elev enten en gul seddel med “OH NO!” skrevet med kæmpe typer eller en grøn “CONGRATULATION” seddel med hjem til underskrift, så forældrene kan se om der er noget eleven ikke har gjort eller afleveret i løbet af ugen. Molly har selvfølgelig fået en “OH NO” og Cirkeline har selvfølgelig ikke fået andet end “CONGRATULATION”……..

På trods af alle de gode tiltag er ungerne svært enige om at der er en del ting de gerne ville undvære:

Alt ind og udgang af klasse foregår på række dvs de møder on morgenen udenfor bygningen hvor hver klasse står på række til deres lærer kommer ud og henter dem, også til og fra frikvarter.

Man skal have et “gangpas” for at gå på wc.

Man bruger kun sin lærers efternavn (“Man skal sige Mrs. Easter, også selvom hun bare hedder Marla”).

Man starter morgenen med fælles “Pledge of allegiance to the flag” med hånden på hjertet (Molly kom triumferende hjem og fortalte at hun konsekvent snyder og holder hånden 1 cm fra tøjet, da det jo ikke er hendes flag….).

Alle har ens school supplies dvs. at man får en liste med hvad man skal købe og medbringe i skolen a la 10 gule blyanter str 2, et 2″ringbind, 2 lyserøde viskelædere, en sort tus osv. ikke noget med at komme med et Hello Kitty viskelæder eller en kæk blyant.

Lektierne har i særdeleshed trukket tænder ud, de sidder fra kl 16-20 hver dag og laver lektier, det er virkelig en styrkeprøve uden sammenligning for os alle!

Så er der fødselsdagsreglerne…… de ødelægger enhver socialbevidsthed der måtte være opbygget! Man må invitere lige hvem man vil, dvs. at i Mollys klasse havde Amy fødselsdag og hun inviterede så 12 ud af 14 piger (Molly var ikke blandt de 12), den er svær at sluge.

Skolepatruljen er en autoritet der får Gestapo til at ligne en flok jublende patteunger. Patruljens ubestridte leder er “Bulldog’en”, en lavbenet tilgengæld foldedørs bred kvinde i sin absolut bedste alder (ca 56 år), hendes ansigt er fladt som om nogen lige har kørt et strygejern hen over hendes kinder og derefter trukket dem godt ned i begge sider, hun bær’ en mørkfarvet kasserolle page som kun få kan bære den (kender i ikke den der trekantede måde en page med tørre spidser sidder på, lidt som en osteklokke). Det ser ud som om der er nogen der har bagt brød i hendes sko…..(de er ihvertfald hævet ud over alle stropper). Hendes ligheds træk med en bulldog er slående, deraf navnet. 

Bulldogen styrer ALT trafik med hård hånd. Hun kaster sig ud foran busser og biler og sender sine stik i rend drenge, hvis nogen vover ikke at følge hendes håndtegn.

I fodgængerovergangen, gir’ hun vejrudsigten og skideballer i samme toneleje, hver morgen siger hun “Thank god it’s not raining” (i Sarah Palin tonefaldet, hvor man venter at næste ord er Maverick eller hockeymom), siger man ikke “tak” for hendes ydelse HVER gang man går over, råber hun, “YOU’R WELCOME!!”, heldigvis er alt glemt næste morgen. 

Skolen er også arnested for hele communityens handicapundervisning, så der er repræsentanter fra alle mulige og umulige handicaps. Der er to gode, underholdende og vældig retaderede drenge i Mollys klasse, Ronald og Conrad. Ronald har en ægte friture-drage af en mor, som ved sin blotte tilstedeværelse fastnagler teorien om arv og miljø…….. der skulle mere til end bare en mønsterbryder, hvis det skulle være gået anderledes. Conrad er ifølge Molly den mest nuttede dreng i universet og hun bekymrer sig en del for hvordan det skal gå ham, fordi hun ikke mener de voksne passer godt nok på ham. Og ja, han er totalt cute og lige nummeret større end en havenisse. 

Molly har meldt sig på handicaphjælper team, som assisterer fys. og gymnastik læreren i at træne de handicappede elever i gymnastik salen, gad godt være en flue på væggen, tror nok de bliver revet rundt i manegen….endnu ikke fået hverken retsager eller erstatningskrav på halsen.

Vores allesammens handicap celeb er James, det lokale supermarkedes kasseassistent. James har en hudlap der svarer til en fullsize Garfield kat hængende ned fra panden, det ser fuldstændig grotesk ud. Det eneste der afslører at det er et ansigt er et øje, der sidder nogenlunde hvor det skal, resten er uforenligt med et ansigt! Hele eastside of Seattle samler ind til hans operation i november. Havde han været dansk havde han enten været gemt væk eller opereret som barn. Her er alle handicaps tilladt, retarderede alle vegne, der enten grynter eller savler en smule, men der er plads til dem og det er en ting jeg virkelig sætter pris på. Man gemmer ikke sine afvigere i camps som Vangede huse eller Lillemosegård stort plus for det!

 

 

A pros pros, handicap så er mongoler blevet det nye “sort”. Palin har med ét gjort det toptrendy at ha’ sådan én. Nu må alle med på bølgen. Selv i QFC (vores svar på IRMA) har de nu fået en mongol i kassen, der er nok nogen der mener at det har vi da haft længe i vores Fakta på Søborg Hovedgade og det kan der da være noget om, de er bare knapt så begavede som disse ægte genuine mongoler.

Nå, nu nåede jeg ikke at fortælle alt det andet…. well, det må blive næste gang!

 

B good