15-04-2009

 

Han knokler, den kære Barry. Før han imorgen tager til Mexico, Trinidad og Tobago, var han var som i ved i Europa i sidste uge. I Europa havde han 22 officielle opgaver – taler og møder, med en afstikker til Iraq, fik skudt et par pirater i Somalia, kom hjem og holdt ”A house upon a rock” talen igår, (en lang æggende tale). En halv time senere skulle spændingen udløses og ”første hunden” præsenteres. Sasha og Malias nye hundehvalp, som selvfølgelig hedder BO? (de siger det er efter Diddley men mon ikke det bare er en forkortelse for  Barack Obama?), blev dagens nyheds scoop. Hunden ser vældig sød ud men har fået den mest kiksede grooming ever. Hvis der er en Bundesliga for hunde, må den afgjort være medlem med den klipning.

Mens medierne festede over kræet, fejrede de skatteforskrækkede ”TAX freedom day” ( Hvis man forestiller sig at man betaler 100% af sin løn i skat indtil denne dag, skal man ikke betale skat resten af året). ”Tax freedom day” har ikke ligget så tidligt på året siden 1967 ( Som dansker er det lidt svært at se hvad det er de piver for… Hvis vi havde sådan en dag i Danmark ville den jo ligge i december. Pivedyr! ).

Fox tv har tjent store penge på deres våbenaktier ved at skræmme befolkningen med dagligt at sige at Obama kommer og tager deres våben. Det er der desværre ikke nogen risiko for, men kampagnen virker og 4 millioner MERE end normalt har købt nye skydevåben de 2 sidste måneder….. Not good!

De dårlige Obama vittigheder er begyndt at dukke op:

”vidste du at der har været ild i det hvide hus? -Og der er kun en sort barak tilbage…..”

Ja vi kommer nok ikke uden om at den da er en lille, bitte, bitte smule sjov.

Hvilket minder mig om min egen posthus kikser i D.C. Jeg spurgte postdamen pænt om de mon ikke havde fået nogle Obama frimærker? Postdamen kiggede bestyrtet på mig og nærmest råbte: “Ma’m, you do not want Obama stamps. See, we only do DEAD presidents on our stamps!

Godt ord igen, det anede jeg da ikke. Jeg undskyldte selvfølgelig min idiotiske ignorance.

A pros pros skydevåben:

Min kære mand viser oftere og oftere sit grande Mr. Bean gen. Igår var han i frokostpausen ude at geocache (Nørd skattejagt med GPS). Da han var vældigt opsat på at finde cachen (En kollega og ham har en intern konkurrence om at logge flest cacher, så de går gennem ild og vand i deres frokost pauser) gik han gennem brombærhegn, tæt skov og op ad skrænter MED sin cykel over skulderen?? Nå men i sin iver var han kommet væk fra alfavej og befandt sig pludsligt på toppen af en skrænt med 3 meters fald ned foran og totalt tillukket krat og skov bagved. Så han besluttede sig selvfølgelig for at hoppe ned ad skrænten, kastede cyklen i forvejen og fulgte selv efter, uden at brække noget. Da han rejste sig så han til sin store forbløffelse en skydeskive på den ene side af sig. Han vendte sig og så så at han var omgivet af skydeskiver. Fjolset var sprunget lige durch ned på en skydebane! Han kunne se at der holdt 3 store trucks i den anden ende men til alt held kunne han ikke se skytterne som må ha’ holdt frokost pause. Han blev pænt fugtig i håndfladerne og kiggede så op blot for at konstatere at den vej kunne han under ingen omstændigheder komme op af igen!

Han tog sin cykel og begav sig ned mod skytte enden og udgangen som viste sig at være låst. Jeg tror det var her alvoren gik op for ham, han skyndte sig væk fra hvor han kunne ses og stod så med et højt hegn som eneste udvej. Han løftede først cyklen op i strækt arm i styr og saddel og fik den vippet ud over kanten på hegnet og forsøgte så selv at kravle over. Ifølge hamselv var det her at han var endt på youtube, hvis der havde været overvågning på (hvem ved, det var der måske). Hegnet var et løst hegn som gik i svingninger da han besteg det, sådan a la en elektrisk tyr, der heldigvis smed ham af til den rigtige side. Præcis hvordan han kom over kan han ikke helt beskrive men over kom han og nåede lige op på cyklen da han hørte skud bagfra. Frokosten var ovre og Ælle var lykkelig for at være sluppet ud uden hverken politieskorte, tæv eller skudsår ( Vi takker for at det ikke var i Oklahoma, han lavede det nummer!). Tror faktisk ikke han gør det igen ;o)

Spring break

På trods af mit mildest talt ambivalente forhold til skiferier, havde vi en rigtig god tur til Whistler Canada, hvor jeg måtte overgi’ mig. En 5.7 km lang nedkørsel det fungerer klart bedre end det der konstant op og nedkørsel.

 

I december åbnede Whistler en gondol fra bjergtop til bjergtop (noget med 3 km lang ikke understøttet svævekabel og en masse blær’ ) der opfindsomt nok hedder Peak-to-peak (selvfølgelig hurtigt døbt pik-t-pik det kan så oversættes tilbage til penis-to-penis/ cock-to-cock/ dick-to-dick/ wanker-to-wanker /monkey-to-monkey osv……).

 

Vi overlevede svæveturen uden styrt. Da vi kom hjem sagde Damien (naboen)  ”gud nej vidste i ikke det?”, ”Der var en ulykke med den!”. Hmmm….. den dropper vi nok næste gang så.

 

Det var godt at ha’ Lotta og lege med, se hvor dygtige akrobater vi var.

 

Manden på billedet nedenunder er Ælle til dem der ikke ved hvordan han ser ud.

 

For at overraske Lotta og Ælle (Ælle havde svenskerne med hjem fra Danmark) da jeg hentede dem i lufthavnen fik jeg mit hår glattet fuldstændigt og aldeles glat. Jeg lignede en komplet jubelidiot, men overraskede blev de. Jeg må erkende at jeg blev meget psykisk påvirket af det. Ingen kunne genkende mig. Min bartender måtte tage flere runder inden hun til sidst lyste op i et smil og sagde ”Margarita?”, jeg nikkede lettet.

 

Forstår godt panikken der breder sig i afroerne når det regner. Der skulle blot en dråbe regn til og så sad mit hår, pling oppe i krøller igen. Så er det prøvet!

Så blev det påske:

Jeg tror ikke jeg har fortalt om vores adoptiv familie før, men vi har altså en ret stor familie som har adopteret os. De er til tider overvældende i deres gæstfrihed. I søndags var vi inviteret til påske middag hos én af kusinerne, Jackie. Jeg tror vi er 40 familiemedlemer samlet når der er alt fra fødselsdage til højtider. Jackie bor på en lille ø, der er én stor golfbane, ret specielt ( kræver selvfølgelig speciel forsikring at bo der ). Jackies hjem er det ultimative nipsefrenzy. Overalt er der små og store porcelænsdyr, alene på kaminen står der 8 porcelænshunde. Selv lyssekronen er lavet af en porcelænshane. En samling af 30 te potter står på glashylder i vinduet. Toilettet er prydet med en væg fyldt af minispejle i små guldrammer, hylder med små dåser og nips. Alt i alt enhver husmoders mareridt, tænk hvor mange gode timer der går med at holde alt skinnende…. Nå men i søndags var der som altid, disket op med mad og kalorier nok til at brødføde Congo. Der var flødekartofler, skinke, rød fløde/jell-o/sukker/ris skum, pigs-in-blanckets, mac & chesse, hotdogs, sushi?, salater i dressing hav, lagkager, sandwiches, frugtsalater, kalkun og søde genmodificerede jordbær på størrelse med æbler ( I kid you not! ). Familiens bedstemor er jeg ret pjattet med, hun er 81 og absolut familiens største aktiv. Hun pisker altid rundt og holder styr på de mindste børnebørn. Hun satte sig for at holde en lille pause, jeg foreslog  hende at smage sushien som hun aldrig havde smagt. Hun startede med at tage en skive syltet ingefær og da jeg sad dybt optaget af den blinde fætter (skal måske til AC/DC koncert med ham), blev jeg overrasket over at Bedste pludselig så højrød ud i kinderne og holdt krampagtigt fast i bordpladen mens tårerne løb ned af hendes kinder. Jeg spurgte hende hva’ der var galt og hun fremstammede at den der ingefær havde været lige stærk nok og hun havde prøvet at dulme den med en skefuld af den der ”avocadomos” der lå ved siden af sushien, men den havde istedet nærmere boostet den! Ohhh, yeah, Bedste havde slugt en skefuld wasabi og stod nu i lys lue! Vi hældte alt det kølende vi kunne komme i tanke om på hende, mens vi forsøgte ikke at grine. Hun sagde at grunden til at hun ikke havde sagt noget var at hun havde været lammet og bare måtte kæmpe med at trække vejret…… nååååeee

Ungerne havde en stor dag, og foretrækker nu helt klart amerikansk påske selvom den ikke kaster så meget som én eneste fridag af sig. De slæbte, siger og skriver fyldte bæreposer med chokoladeæg, mønter, plastik æg, lyserøde fleecetæpper og ”what have you” derfra…. they like

Musik:

Det er virkelig svært at følge med i nyt musik når man bor her. Radioen er sygelig ensidig og lige så meget som jeg hader at indrømme det, så savner jeg P3s til tider ulidelige musikflade. Ved et tilfælde faldt jeg over et ægte dansk børnehit på nettet og er nu blevet fuldstændig bidt af det, Medina og ”Kun for mig”. Molly og jeg blev straks tryllebundet af omkvædet hvor hun synger ”nu er musikken kun for mig, kun for mig” lige der hvor de kraftige lilletrommeslag og de 100% plastiske strygere starter, lige der får jeg en fuldstændig overvældende trang til at springe i mine nye Adidas med røde striber og lave en Forrest Gump og bare begynde at løbe tværs over kontinentet! I mit indre billede er det i regnvejr som af en or anden grund ikke gør mig våd?

Nå men jeg har faktisk brug for jeres hjælp til at holde mig opdateret. Jeg behøver IKKE vide hvis et nyt Brit rock band eller Volbeat har en ny cd ude, men jeg kan ikke lade være med at tænke at jeg altså ville ha’ været ked af ikke at ha’ hørt om Roisin Murphy, Private, Soko, Szhirley, 2000F o.s.v. som jeg ALDRIG ville være stødt på her. Tænker om i ikke bare kan sende en mail når i hører noget som i ikke tror ville finde vej herover? Hører af og til P3 men pga tidsforskellen ramler jeg næsten altid ind i sporten…….. og det tror jeg nok jeg lever lykkeligt videre uden ;o)

Nick:

De fleste af os kender nok det der med at man ser en, hvor man tænker, han er sgu’da lækker men hvordan fanden er det lige det hår ser ud? Eller hvad laver den store fede sølvørnsfingerring på hans tommeltot? Sådan en er Nick fra Costco ( mit lokale mega supermarked, alt fås kun i mega og magnum, mindste portion peanutbutter er 1,5 kg osv! )

Jeg vil bare så gerne hjælpe ham lidt på vej. Desværre ved jeg at det helt sikkert vil blive taget ilde op, hvis jeg siger ”Hey Nick, du kunne sgu’ være en knasende laber fyr, hvis du altså fik klippet kønsbehåringen af hovedet, nye briller og smed sølvørnen ud”.

Han har det der skal til for at være en max ”hottie” i mine øjne; gennemsigtig bleg, mager, knald rødhåret, gennemsigtige bryn og vipper og briller ja han ligner min morfar som åbenbart har lagt kimen for prototypen af den perfekte mand i mine øjne.

Desværre er det hele lidt off med Nick. Det røde hår har den helt rigtige nuance, men ligner til forveksling for lang kønsbehåring, sådan små stive krøller tenderende til afro a la Justin Timberlake da han stadig var del af ”Insync”. Tror det kan fikses med en tæt maskin klipning. Hans valg af accesories er som hos de fleste mænd, enten kitch eller tilhørende en aldrig aktuel era/tidsalder. Nick har fundet en brille som forfra er en fin let rektangulær ramme ( dog i guld! ). Uheldigvis kan Nick ikke se sig selv fra siden, for kunne han det har jeg tiltro til at han ALDRIG igen ville iføre sig brillen. Stængerne er lige så brede som stellets højde og dekoreret lifligt med snoede guld streger der sikkert symboliserer et mærke men mest af alt ligner et forfejlet apoteker symbol i guld og afgjort noget en løssluppen ældre blåhåret dame ville elske. Når man så prøver at se bort fra det og ens øjne så fastnagles til den 2 cm høje sølvørn på tomlen så står det pludslig klart at bussen ER kørt, Nick kan nok ikke hjælpes. Ærgerligt ik!

Generelt så er jeg ikke så god til mænd med smykker, det være sig mega ure, halskæder, armringe og what-have-you. Den skarpe læser kan heraf aflæse at min kærlighed til min mand må være stor, for han er da om nogen ”BLING” ;o)

Når vi nu alligevel er ved emnet mænd, så vågnede jeg igår med Jens Hertz i tankerne ;o)  ( Stor gynækolog – Manden der fik min kusine til kort at overveje om det der med at være lesbisk virkelig behøvede at være permanent ).

Søren Følsgaard ( anæstesilægernes svar på Dalaih Lama der måske endda kan få Dalaih til at ligne en egosentrisk nar ) sagde efter at have været til koncert med min veninde, undrende at det egentligt ikke er fair at når en kunstner kommer på scenen, så klapper folk inden de overhovedet har spillet en tone, hvorimod der aldrig er nogen der klapper selv efter vi har reddet liv og lavet stor kirurgi!?

 

 

Han har jo ret så jeg besluttede mig for gradvist at implementere klapsalver på operationsgangen. Jeg startede med Jens Hertz fordi han om nogen forstod at værdsætte det. Faktisk nåede vi at få en tradition på GYN stuen om fredagen, hvor vi klappede os røde i hænderne når Jens efter endt kirurgi bukkede og sagde god weekend. Tanken om at jeg har glemt at overgive hvervet var så det der vækkede mig. Jeg er klar over at det er implementeringens største fare, at konceptet dør ved moderens fravær, tsk, tsk.

Er nogen søde at sige til Jens at jeg nu Klapper in absentia. For glemt er han ikke ;o)

 

Til sidst en lille bøn; Cirkelines klassekammerat William er hockeyspiller og har sukkersyge. Han kan igennem drømmefonden vinde en hockeytur til USA, hvis han får flest stemmer for sin historie. Her er linket, GO WILLIE!

http://www.bayerdiabetes.dk/dk/Dream-Fund/Aktuelle-finalister/Stem-pa-din-favorit.aspx

Det er Cirkelines fødselsdag idag, så nu er hun officielt teenager…… skal det så blive værre endnu? Også tillykke til Johnny Margrethe, Gitte, Gry og Kohyar, Hip, hip!

 

B GOOD