Halloween som jo er min all-time favorite årstid er just slut og den var som altid et studie i majs labyrinter, gys, slik, kostumebal, løsrevne arme og blødende afhuggede hoveder, simpelthen bare skønt.

Vejret holdt tørt til alle var færdige med at trick og treate så alle var glade, altså lige bortset fra mine vaskebjørne som åbenbart ikke nåede at få kostumerne af inden det begyndte at vælte ned…. De våde kræ sad bag min skralde spand da jeg kom hjem og ventede på at kunne snige sig i ly da min garagedør kørte op. Jeg havde jo set dem så jeg forklarede dem på dansk (som de mærkværdigt nok forstår til fulde) at jeg selvfølgelig synes at det var surt for dem at de skulle stå i regnen men at de bare måtte se at komme af sted, truede dem med min farmors store sorte gryde, det virkede, de trissede gennemblødte ud i regnen igen mens Molly sagde “Årrhhh Mor hvor er du hård!” Ja de ser også über-cute ud.

Når vi nu taler Halloween så lad mig lige fortælle om min nye indsats mod Mollys evindelige distræthed om morgen… hun glemmer altid sin mad eller hvad det nu er hun skal ha’ med i skole den dag, så efter at ha’ været ovre og aflevere noget til hende hver formiddag i en uge, besluttede jeg mig for at det ikke længere skulle være smadder hyggeligt at ens mor kom over. Jeg iførte mig en Superwoman dragt som jeg fandt i halloween kassen fra sidste år, kappe, guldbuks und alles. Så snart jeg havde landet mit køretøj foran skolen vrimlede det med små piger og drenge der ville se Superwoman, gårdvagten måtte fløjte mange gange for at få ro på de små uskyldigheder (der er en gul linie som de ikke må krydse i skolegården!) Jeg fløj ind i Mollys klasse og kunne høre i højtaleren (deres lærer har mikrofon på) “Oh my god Molly, that’s embarrassing Molly, it’s your mom!” Molly gled som smeltet smør ned under bordet længe nok til at opdage at det i hvert fald ikke fik Superwoman til at lette og flyve derfra. Hun kom hen til mig med det der, “jeg slår dig ihjel, men jeg er ikke overrasket” blik.
So far har det virket, hun har ikke glemt noget endnu;o)
Lidt det samme blik fik jeg af Ælle da jeg hentede ham i lufthavnen stadig iført Superwoman…..

Brian McKnight:
Ja jeg er klar over at måske 1% af mine danske venner ved hvem Brian er, men han er Mega stjerne i sin genre, han har netop udgivet sit 13 album og har sit eget landsdækkende tv-show lørdag aften. For et par weekends siden skulle jeg til koncert med ham for tredie gang.
Karen og jeg havde købt en billet til Tammy i fødselsdagsgave så vi drog til Emerald Queen Casino i Tacoma og indlogerede os på deres tilhørende hotel (klassisk “ta’ elskerinden med og knald hende” hotel). Klientelet på casinoet var som altid et studie, bl.a. i skuder der ville få Ask og Urd (nå dem havde i nok glemt…;o) til at ligne yndige små single-jollere.
Brian som oser langt væk af lange nætter på knasende sprøde stivede hvide lagner på en palmestrand, han ved det godt… Jeg mener han kører helt ud til kanten af hvad der er stiligt og så lige et par inch’es længere med nedknappet åbenstående skjorte, små kække bevægelser med underlivet og flere kunstpauser til at få os kællinger til at skrige os hæse. Han har ikke noget specielt kønt ansigt men han har “det” og så er han så høj og muskuløs at jeg næsten ikke kunne kigge på ham af bar’ dåne-angst. Jeg følte mig som en trehjulet Winther cykel ved siden af en stor sort Christiania ladcykel, et usædvanligt velproportioneret stykke mandfolk.
Han har specialiseret sig i det mest afsindigt corny show hvor der bag ham kører storskærme med rosenblade der daler stille ned. Han tager en kvinde fra publikum op på scenen hvor han stikker hende en buket røde roser på den lagsommeste og mest insisterende måde, alt imens hun er ved at besvime i hans arme and such and so on….. For at understrege sin mandighed på den bløde måde har han hver gang sine 2 sønner (nu 17 & 20 år) med på scenen og synger lidt med dem. Ja, nogen ville måske kalde ham en flødebolle, men han gør det med et glimt i øjet.
Vi skrålede med som hysteriske teenagere til Beatles for 35 år siden. Da han spillede “Anytime” sang publikum hele første vers uden hjælp. Mens jeg skrålede mig igennem den tænkte jeg på alt og alle jeg har savnet -og savner, og kunne høre mit rustne vandrør af en stemme synge “Do I ever cross your mind anytime, I miss youuuuuu” og uforholdsmæssigt højt nærmest skrige “COME BACK TO ME; COME BACK TO MI’iiii!”, sådan med blikket mod loftet og knyttede næver, ja jeg er en sucker for det klister.
Da jeg efter koncerten selvfølgelig måtte ha’ et “Brian og jeg” foto, hvor jeg på vanlig dansk vis var nødt til at brokke mig over at “min” sang var blevet sløjfet af setlisten begyndte han på en lang forklaring om at hans stemme ikke kunne klare mere end en time og 40 minutter og da han ville præsentere nogle nye sange så var han jo nødt til at fjerne nogle gamle bla. bla. bla…. Da han kunne se at jeg ikke rigtigt købte forklaringen sagde han “jeg var jo nødt til at sløjfe den fordi The Natives (casinoerne er jo ejet af indianerne) overhovedet ikke kan stå for mig og nærmest går amok når de hørte den”, han blinkede og smilede helt op til ørerne, så lidt selvironi ejer han da;o)) …..Btw, fik jeg sagt at han er single….. ANYONE??

INDENRIGS:
Så kom Danmark endelig på kortet herovre, først da Connan O’Brian proklamerede at Chicago lobbyen udgjorde den største delegation “of black people in Denmark” siden Earth, Wind & Fire touren i 1982. Og så endelig, endelig kom Oprah showet med “De lykkelige danskere” som alle boede i fuldstændigt cleanede nøgne, nærmest sterile glas lejligheder og er tynde og blonde….. I rest my case!

Louisiana oktober 2009;
I Louisiana har en “justice of the peace” (offentligt embede der bla. vier ægtepar på rådhuset) nægtet at vie en hvid kvinde med en sort mand med argumentet at det alligevel ikke kan holde i længden, og mest af alt er for at beskytte kommende børn. For han ved at ingen er interesserede i blandede børn, ikke de sorte og ikke de hvide…… og derfor bliver blandede børn aldrig til noget……. for man ved jo vitterligt aldrig hvad afkom af blandede ægteskaber kan finde på, så som at gå på Harvard og ende som præsident for the united states….. måske nogen lempligt skulle oplyse ham om hva’ det er for en bastard der sidder i det hvide hus….
Det mest utrolige ved den historie er faktisk at det er fjerde gang han er sluppet godt fra at nægte blandede par ægteskab og han sidder der stadig……
Oh My God vi taler 2009 i Louisiana, der er vist ikke rigtig noget fornuftigt at sige til det….. andet end måske; “Skrædderen har ringet, din KKKlan kåbe er klar!”

Hverken ballon drengen, altså ham der ikke var i ballonen, kvinden der fik revet sit ansigt af, af en chimpanse eller Health Care reformen pusler Amerikanerne så meget som Fort Hood…. Det er vel det største indenrigs mysterium lige nu. Præcis hvordan skal det forstås at en militær-psykiater rejser sig og skyder løs på alle omkring sig, bruger tid på at gå efter dem der forsøger at kravle væk…. Fordi det sker på en kaserne kunne man godt tænke at psykiateren simpelthen har fået for meget af krigshistorierne og er gået amok og skudt 13 af sine egne soldater. Det havde med sikkerhed været konklusionen hvis ikke han hed Nidal Malik Hasan, var muslim og råbte “ALLAH ER STOR!”. Så nu ligner alle et spørgsmålstegn, var det terror, post traumatisk stress syndrom, en gal mands værk, et velplanlagt Al-Qaeda attack, en desperat måde at undgå selv at blive udsendt? Nidal blev først “from” muslim da hans forældre døde og han var startet i hæren. Betyder det så at alle andre all-American soldater med muslimsk baggrund også pludselig kan vende og skyde deres egne, DET pusler virkelig Amerikanerne lige nu, tror det kan blive nogle spændende overvejelser der kommer på bordet når han bliver afhørt….. ja Nidal Malik Hasan er i live.

STUDIELIVET:
Jeg er jo blevet studerende og går på det lokale college og læser Political science, American government (altså amerikansk statskundskab) og det er sgu’ good fun!
Ingen i min klasse er over 20, så er det jo godt at jeg kun liiiiige er over 20……..
Når vi taler om “historiske begivenheder” som Bush – Gore valgkampen prøver jeg at se lige så blank og overrasket ud og benægter selvfølgelig at kunne huske noget fra den hedengangne tid….. for fuckssake de var 10 år da det foregik!!!!! De betragter det som historie på linie med stiftelsen af the constitution i 1787…. Jeg laver tapetcamoflage…..
Jeg er kommet i en ren drengegruppe. De skulle lige se mig an, den ældre dame i et par træsko hvor der er koprint på den ene sko, men den anden er hvid fordi min permanent marker løb tør mens jeg sad og farvede dem på stue 5 for år tilbage. I gruppen har jeg fundet mig en ny BFF (til min mor og andre der ikke har teenagere i huset kan jeg oplyse at BFF står for Best Friend Forever men betyder nærmere Best Friend For-now). Min nye BFF hedder Rick, er 17 år gammel (de kan starte i college når de er 17 og undgå nogle Highschool timer hvis de er dygtige og kan få nogle underskrifter fra deres tidligere lærere. Det hedder “Running start” og er voldsomt populært blandt de helt unge) Rick ligner en ung og kortere udgave af Ælle, med omvendt kasket og attitude. Han kommer lettere brugt og træt til timerne fordi han bruger alt sin tid på at pimpe sin bil med nye forstærkere og højtalere. Rick sidder konstant under forelæsningerne og surfer på “Car toys”, vores svar på “T. Hansen eller Bildillen”. Jeg kan simpelthen ikke stå for ham og kommer hele tiden til at smile lidt for stort når han kaster sine dybe verdensbetragninger ud over os, så som “Are you serious, can you drink when your 18 in Denmark, where did you say that was?”. Ca. Halvdelen af klassen er lige så engagerede som Rick og er der bare for at få point til at komme ind på andre studier. Den anden halvdel er svært politisk aktive fra den yderste højrefløj og NRA (National rifle association) medlemmer til moderat liberale demokrater (ja ingen er længere mod venstre end det, eller også indrømmer de det ikke).
Vi har en ufrivilligt morsom bøsse, der konsekvent siger voldsomt ubegavede ting i et obskurt højt læspende nasalt uforståeligt toneleje. Som små skolebørn sidder min BFF og jeg og stirrer ned i bordet når han taler for ikke at sprutte af indelukket fniseri. Enten sidder der et kamera et sted og overvåger vores reaktioner på hans fremtræden eller også er han bare det mest uheldige spøjseste personage jeg til dato har mødt! Han bor hos sin bedstemor og siger altid ting der får en til at tænke “Orr, det gad jeg godtnok ikke ha’ sagt..” ofte noget om gay rights og jeg mener, det er da et emne hvor man rent faktisk kan sige en del fornuftigt, men det lykkes altså aldrig for ham.
Sandy som er klassens ypperligste teenagehippie iført turkise børnestøvler med Byggemand Bob tryk, hjemmelavede armbånd med plastik perle bogstaver på elastiksnor, negle malede i forskellige pangfarver, pink gamacher, rødt strutskørt, plastik øreringe, gul cardigan. Sandy’s slags ville ikke vende hoveder i KBH men her er det mildest talt uhørt, hvor alle jo går i nærmest ensrettede uniformer i form a gummisko, cowboybukser og sweatshirt med skolenavn eller yndlings holdet trykt på maven. Variationen er active wear, North Face vindjakker, cargobukser og vandrestøvler, men Sandy’s slags går der ikke mange af på college.

Hver mandag skal vi tage en test på nettet, der gerne skulle afsløre om vi har fattet hvad vi har læst i løbet af ugen. Jeg har haft mine kvaler med de tests, de andre afslørede at de googlede spørgsmålet og på den måde kunne nå at svare rigtigt på de fleste inden for de 15 minutter vi har til at svare på testen. Jeg havde en fejl i mandags som jeg altså ikke mente kunne være rigtig så jeg klagede selvfølgelig til læreren/Robinson som endte med at måtte gi’ hele klassen et ekstra point (vi går meget op i points og ekstra credits) fordi jeg jo havde ret. Da jeg 3 uger i træk har klaget over testen og fået medhold, mistænker jeg hende nu for at ha’ et massivt horn i mellem mine ribben i hvert fald tog jeg det svært personligt da hun begyndte at kalde Danmark en stat og ikke et land… hun siger at det er korrekt i political science termer men det støder altså mine manchetter hårdt, og det ved hun.
Mrs. Robinsons yndlings metafoer er hver gang hun har forklaret noget, at kigge på os og sige “er det klart som mudder?” og det er det! Well, på trods af vores små “run-inn’s” elsker jeg mine timer med hende og tror egentligt også det er sundt for mig, for jeg lægger mig i selen og for en ordblind at få “A+” i de sidste 3 skriftlige opgaver er man nødt til at synes det er bare en smule interessant for at få strammet sig op til det. Robinson siger hele tiden “Mmmmkay?” og jeg tror hun ser på mig som et projekt a la at hælde melasse på en kold dag, det går afsindigt langsomt men når det er kommet ud klistrer det sig fast.

OG SÅ TIL NOGET HELT ANDET:
Karen og jeg var taget i University Village for at spise en overdådig sushi lunch og tale lort (direkte oversættelse af talk shit..) Da vi browsede gennem tøjbutikkerne faldt vores samtale på kropsbehåring og det kiksede i at barbere arme og brystkassen på mænd, efterfulgt af det ultra moderne “bolle-afpelsning” som åbenbart er det eneste rigtige for ikke kun metrosexuelle mænd men også ganske almindelige mænd, selv gamle travere som min, altså pillede løg. Det er muligt at jeg er alene her, men jeg får straks associationer til pelsløse gnaver unger, musse/rotte unger i bunden af et uskiftet tremmebur, måske er det det der med at stikke hånden i et morads og så få fat i noget nøgent, pels -og forsvarsløst. Det tænder ihvertfald ikke noget hos mig, så skulle det da lige være en eller anden Dr. Doolittle feeling, I don’t know.
Selvfølgelig vil sådan en samtale glide over i almindelig intimbarberings snak og det er så her jeg nogle gange overrasker min samtalepartner. Jeg har et nærmest indremissionsk forhold til kønsbehåring (….mon de overhovedet har et forhold???). Men på trods af at stort set alle mine veninder ligner en 7 årig i skridtet er det altså bare ikke i orden. For hvorfor skulle det være ophidsende for en mand at være sammen med en 7 årig??? Og hvis det er ophidsende er det så en mand man har lyst til at ophidse??? I don’t know, jeg er varm tilhænger af al verdens klipninger fra klassisk junior sælger slips (det helt tynde), til etageklip og sågar hårfarvninger, men den 100% glatte, den hører altså til på puslebordet, færdig! (og nej jeg blev ikke misbrugt som barn!) Heldigvis er Karen en af de få der støtter mig i mine nærmest religiøse sindsophidselser når emnet vendes…

A pro pros kønshår, jeg så Michael Jackson “This is it”. Virkelig en positiv oplevelse, for en gang skyld fremstår han ikke som en skingrende sindssyg Peter Pan klon, men som en afsindig seriøs musiker som i den grad styrer sit pis og bortset fra en konsekvent helt grinagtig tøj konstellation har stil og overblik. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at lade en lille Gudenå løbe ned over mine kinder et par gange, og pludselig gik det op for mig hvad det er, der er med ham og Obama som er så unikt for alle, selv dem der ikke er fans eller tilhængere….. det er deres påvirkning på andre mennesker, deres overlegne impact, det er det der får mig til at flæbe, at se hvilken reaktion de fremkalder på andre, ikke nødvendigvis hvad de siger eller synger men tilhørernes reaktion. Unikt!
Selvom jeg ikke havde overvejet at se de endelige koncerter i London ærgrer jeg mig nu over ikke at skulle se dem.

Til alle jer der spørger til hunde problematikken har jeg med deres tilladelse besluttet at dele bilag 1 og 2 med jer… Det er simpelthen originalbrevene fra Cirkeline og Molly der hver især har skrevet uden at vide at det har den anden også……… The saga goes on!
CIRKELINES
MOLLYS

B GOOD