Ja så startede der en ny uge, hvor første punkt på dagsordenen var det længe ventede “Rottemøde”.

Altså se det for jer; Hospitalsdirektør, HR chef, administrerende overlæge fra anæstesiafd., hospitalets medical director, rektor for universitetet, oversygespl. for operationsgangen, en sekrætøse til at dokumenterer alt…..ja også mig med min special guest star “The Rat” på et minimalt digitalt foto.

Som det ægte demokrati vi er en del af, skulle alle fortælle deres version af historien. Så var det bare om at holde masken som historien rullede….Jeg var fra tyskland og i virkeligheden journalist for BBC, havde sneget mig ind på området for at lave bad press- havde muligvis selv medbragt rotten?, Jeg var fra Jamaica (hvilket jo var tydeligt at høre på måden jeg konstant prøvede at undertrykke min jamaicanske accent?) og var i ledtog med den unge doctor der havde forladt landet, endelig mente én at jeg på trods af min hudfarve altså var fra Danmark for hun havde hørt mig tale i tlf med mine børn på et sprog hun var ret sikker på var hollandsk?

Da det blev min tur var jeg på næppet til at blive kvalt i et alvorligt latterbrøl, men tro det eller la’ vær’ jeg lagde mit ansigt i de alvorligste folder og lagde det hårde bevis på bordet, den digitale rotte. Jeg forklarede dem at hvis min handling på nogen måde havde været ondt ment, så ville jeg uden tvivl have lavet et halsbånd til rotten, hvorpå der havde stået “tilhører KRH”, da det jo ellers ville være svært at differentiere mellem mine egne og deres rotter. Nu nikkede flere af mødets deltagere, de kunne jo godt se at intet på billedet linkede rotten til KRH. Jeg fik lov at slette rotten i alles påsyn(på tidspunktet føles det som Allahs påsyn). Den nye aftale blev så at jeg gerne må tage billeder, bare ikke af rotter, roaches, eller lizards, jeg skal fremover have mine billeder godkendt hver fredag………Jeg har endnu ikke taget ét.

Personalet i afdelingen var noget så flove på hospitalets vegne . De var dog fortsat imponerede over at jeg havde mødt så mange “pinger”, de havde i årevis forsøgt at få selvsamme crowd i tale uden at det var lykkes…

Dagen blev dog en af de sjovere;

Min første patient fra “Emergency” var en penisfraktur……..

En operationssygeplejerske og jeg var alene på stuen med 5 jamaikanske mænd!

De var ved at brække sig af grin da de hørte at jeg aldrig tidligere havde bedøvet en penisfraktur… De kastede om sig med teorier om hvorvidt det havde at gøre med danskernes sexvaner og at det jo nok var fordi jamaicanske kvinder ville ha’ det lidt mere “rought”. Det blev senere drejet ind på at det kunne have med størrelsen at gøre. Stemningen var som i nok har gættet vældigt opløftet. Hele operationsgangen kunne følge med i løjerne på stue 2, “Shaft” var i sit es! Og mente at der var meget sådan en dansk kvinde kunne lære af et ophold på Jamaica, noch, noch.

Min kvindelige medkursist hviskede bagefter til mig “Our men are very gifted. u understand?” Og ud for ren emperi må jeg sige “MUST SAY”. Det er sådan at ligegyldigt hvad du skal opereres for her, tå , hånd, kæbe, knæ ja så skal du være splitter “hansjørgen”. Èn er jo ikke blind om i forstår…..

 

Jeg har de sidste dage arbejdet sammen med Kumhan, en Indisk anæstesilæge. Han kører det fulde inderprogram, kastemærke, guld tingeltangel, sølvtingeltangel og minder meget om kokken fra Muppetshow bare med elendig tandstatus, han er så sød og indisk at man kun kan smile i hans selskab. Kumhan og jeg måtte en tur i skyllerummet og tage en time out ovenpå penisfrakturen, staklen havde heller ikke bedøvet sådan en fyr før så han blev mobbet hårdt……. Jeg beroligede ham med at jeg da engang havde hørt at Inderne skulle være mindst lige så veludrustede som jamaicanerne…AS IF!

 

 

Jeg er ved at vende mig til måden at arbejde på, fuld tryk eller tomgang!
Personalet er som fødende kvinder, de zzzzzzzzzzz midt i en sætning, som
mellem veer hvis der lige er et øjeblik mellem patienterne, lidt narkoleptiske.

Jeg har nu også fundet ud af hvorfor de lægger “søm” som IV adgange. Jeg fandt en kanyle der lignede en “grøn venflon”, Ha tænkte jeg den kaster jeg da lige i…i kom den men det ville være synd at sige den blev kastet i. Det viste sig, at det der normalt er en kanyle nærmere mindede om en regnorm, Av, det er bare ikke let at lave hul i folk med en regnorm, I tell you.

“In motion”, er et motionscenter jeg har fundet i mangel af en boksegym.
Stedet er meget småt men de spillede Michael Grey “weekend” da jeg var oppe
for at se på det, så det virkede jo nærmest som “Sats” (bare med service), høj DB, høj BPM og ikke mindst høj G-streng. Så jeg overtalte Dennise til at tage med derned
efter arbejde. Vi skulle prøve step/sculp timen……….

Der er bare noget der ryster insisterende på hovedet inden i mig når jeg bliver præsenteret for en 2
meter høj fløjdør bred rasta, med dreads til midt på ryggen og nitearmbånd,
der underviser i step…….og nej det hjælper ham ikke at der står
instruktør på ryggen,nej det går bare ikke.
Min samvittighed var sort efter at jeg havde tvunget Dennise med til denne
time.

10 min inde i timen stod det klart at vi var ude i en 100%
aerobicsmongol, det var lykkes hende at blive sparket 3 gange “head on” i
vommen af sidekammeraten som var en ægte aeorobicshaj, der sparkede igennem
til højre når der blev sagt højre, mens Dennise hvergang resolut vendte sig mod
venstre….
På et tidspunkt kunne jeg næsten ikke klare det mere og forsøgte at
distrahere instruktøren så vi kunne gå videre til de mere enkle øvelser i
“sculpt”…..ligemeget hjalp det.
Jeg gjorde et sidste desperat forsøg på at gi Dennise selvtilliden tilbage, op
på “rotex” maskinen med hende. Det er en enkelt bevægelse som så bare skal gentages et par hundrede gange… Maskinen sværhedsgrad kan justeres mellem 1-12, jeg
satte den på 4 (altså det ville min 90 årige farmor kunne klare!) 2 min. inde
i øvelsen måtte vi skrue ned til 3…så 2…..så 1, efter ialt 4½min måtte
hun overgive sig og kravle ned fra agrigatet… Jeg sagde ikke noget men
konstaterede bare at vi vist også hellere måtte komme hjem, til vores
“liverstew”, som vi jo får hver tirsdag.

 

I skal selvfølgelig også lige have en update på projekt “RAT FRIIII ACCOMADÆÆÆSJON 2005”

Jeg satte fælder op i går aftes i  håb om at jeg kunne imponere Kevin med min morgenfangst……

Ak nej, gæt lige hvad jeg havde fanget i min fælde….

En lizard! (mini øgle) tsk, tsk så jeg måtte igen spise morgenmaden med rotterne dansende på om fødderne.

 

 

 

Nurse Marlow