25-3-2009 

I kender garanteret godt den fornemmelse man får, hvis man er langt væk fra noget man kun kan høre om. Man kan ikke se og mærke stedet men kun danne egne billeder af hvordan det må være. Sådan har jeg det lige nu med København. Når jeg går på nettet og det første jeg ser er, endnu et skuddrama. Det er som at se nyheder fra Israel eller Sri Lanka, man får et billede af at hele københavnsområdet er én stor krigszone. Hvis man er der, er det slet ikke sikkert man har været berørt? Jeg har ikke rigtigt talt med nogen af jer om det, så jeg ved ikke hvordan det reelt er og føles? But I definitely don’t like it!

Når vi nu snakker om krig…..Åårrrrhhhh, jeg vil så gerne til Afghanistan! Jeg ved at i håber på det er løgn (det er det bare ikke) men min rastløshed fik pludseligt overtaget og jeg pønsede på et større plot, der involverede min svigermor på køreskole, en tysktalende fillipiner til børnepasning, mange retur billetter  Seattle-KBH-Afghanistan-KBH-Seattle. Jeg fik ovenikøbet fat i Jens Tinglev som står for at sende personnel afsted og plaget på en fuldstændig usammenhængende mail, om han da ikke kunne fikse det så jeg lige kunne flyve frem og tilbage til træning i Danmark og England og så lige sende mig afsted til Afghanistan fra Seattle osv. Han svarede pænt tilbage, at mon ikke jeg bare skulle slå koldt vand i blodet og vente med at rejse ud til jeg var kommet hjem….. Jo, Jens, du har jo ret. MEN FOR FANDEN DA, KOHYAR TAR AFSTED NU OG SELV MIN KUSINE ER TAGET DERNED!! (for at åbne et fitness center??? Hvor langt ude er det lige?)

Ja, ja, jeg skal nok tage mig sammen, hver ting til sin tid. Og nej jeg behøver ikke terapitimer til at tæmme min rastløshed, uden den havde jeg stadig været hjemmesygeplejerske i Frederiksberg Hjemmepleje eller måske ovenikøbet Fjends kommune (min barndoms kommune imellem Viborg og Skive – ja, det er Jylland), jeg havde stadig været kærester med Poul (ved nærmere eftertanke så passer det jo ikke…. Poul er jo død, bless his soul!) Øøøhhh jeg kan li’som fornemme at den remse er ved at køre af sporet, så jeg stopper den der og konstaterer bare at min restløshed er en styrke.

Det sure:

En helt anden ting jeg kan se, er at skatten nu bliver lavere for de rige, det er det der herovre hedder trickle down economics …… I tilgift hørte jeg vores modne skattemedister (konfirmanten) sige til kritikken ”at de lavtlønnede kan jo bare uddanne sig bedre, så får de også en del af kagen”. Jeg siger ”TAK”, nej la’ mig lige omformulere den til ”SKIDE TAK KRISTIAN”, DIN IGNORANTE NAR!!! Det er jo for fanden da fuldstændig lige meget hvor meget du uddanner dig, hvis du er så naiv at gøre det med ”plejerske” i titlen, du kommer ALDRIG op hvor det bliver interressant. Og kære Kristian, hvem fanden havde du så tænkt dig skulle tage sig af dig efter en ulykke i medistervognen eller din oldemor på plejehjemmet (for dine bedsteforældre er vel stadig på arbejdsmarkedet?), hvis alle har forladt skuden for at få del i kagen?? Aaaarrggghhhhh….

Det sure slut.

Vores penge-medister herovre (treasury secretary) Timothy Geithner, HAN er “up shit creek”. Alt vælter ned over den stakkels mand der endnu ikke har siddet i 60 dage. Hele AIG bonus skandalen ligger nu KUN på hans bord, stakkels mand, han udtalte igår at hans øjenbryn på de sidste 60 dage er gået fra brune til grå. Han har pga tidspresset endnu ikke ansat key-personel i ministeriet, så han skal gøre alting selv. Det er en mand der er MAX presset. (AIG er så stort at 1 ud af 3 amerikanere vil være direkte berørt hvis de går konkurs)

Hov, har iøvrigt en gammel rettelse til Obama crebinettet. Det blev som mange af jer nok opdagede IKKE Gupta Sanjay der blev sundhedmedister, hmmm….

Tilbage til livet henne i Seattle:

Vi havde glæde af at se en vaskebjørn sidde i træet uden for vores vindue en hel dag. Normalt tusser de kun rundt og tjekker skraldespande og andet godt når det er mørkt.

En morgen lå der en frisk død påkørt vaskebjørn ude på vejen, den var virkelig pæn/velholdt, Cirkeline gik i stykker og kunne slet ikke udholde at den skulle ligge der midt på vejen helt alene. Det var li’som Shubiduas pindsvin der så ud som om det sov, men var kørt over. Mens Cirkeline gik i opløsning undlod jeg at fortælle hende at havde vi haft min farmor med i bilen havde hun stået på bremsen og målbevist scoopet den lille bjørn op og kastet den direkte i gryden. Det er vel en af de værste features ved min farmor. Så sent som til valget gik hun i lag med sine helt ufatteligt ulækre retter såsom “pigfeet” og ja det er præsic det det er, grisetæer med skind, grisenegle og grisehåndled med det hele, nøøøøøøøøøj hvor det er effektiv brækrefleks stimulans og hvis man så samtidig visuelt underholder synet med én der sidder og spiser dem, sutter tær’ så bliver det kun overgået (hvis der er noget der hedder undergået, vil jeg gerne bruge det istedet) af stanken fra kogende vaskebjørn! Sådan en karl ska’ jo koge i 2 døgn før man sætter tænderne i den…………………Det er 2 meget lange døgn hvor alle evakuerer sig fra kogestanken og min farmor får sit hjem helt i fred.

Jeg var et par dage hos hende i Cleveland, efter præsident indsættelsen, til hendes fødselsdag i januar.

Da jeg forlod hende i november havde jeg det som jeg altid har det når jeg forlader hende.  Jeg tænker vemodigt at det sgu’ nok er sidste gang jeg ser hende. Næste gang jeg ser hende er hun bare endnu stærkere og endnu bedre selskab. Hvor længe mon den holder?

Jeg orker virkelig ikke når hun dør for jeg ved at jeg bliver uforholdsmæssigt meget ked af det og helt ærligt man kan vel ikke be’ om mere end 94 år?

Min farmor er svært populær, hvilket især ses på hendes fødselsdag hvor det er lettere at komme igennem til billetnet og købe billetter til intim koncert med Madonna end at komme igennem til min farmor. Hun elsker det, hun sidder i sin stol og holder hof og konverserer alle der gerne vil konverseres. Det hele skylles ned med Bacardi.

Af min onkel fik hun en “bling” Obamahue i inauguration gave, som bare klæder hende så godt! Den skal hun selvfølgelig ha’ på. Hun er virkelig vaks med den istedet for parykken!

 

 

Jeg kan desværre ikke overtale min farmor til at gå med i kirke, jeg kunne måske hvis det havde været min gamle kirke, men i den nye (The word church) nægter hun at sætte sine ben fordi hun har set Reverend R.A. Vernon på TV sige ”Let the door-knob hit you, where the good lord split you”, det er alligevel for stærkt for Mrs. Marlow.

 

 

Lad mig alligevel fortælle jer om ”The word church”:

Da jeg var yngre svor jeg til “Cleveland church of christ” (”CCC”) som verdens bedste kirke. Den lå for enden af min fars vej i et lad os sige, lurvet kvarter. Kirken var ramponeret, lugtede af sure gulvtæpper blandet med hårprodukter og fried chicken, mørkebrun, beige, hyggelig og faldefærdig. Kirken var altid stuvende fuld og hvis man var sent på den, måtte man sidde på trappen. De havde verdens bedste kor og en original af en præst Haugton Jr, som hver søndag råbte “GOD IS A GOOD GOD”, “GOD IS A MIGHTY GOD” mellem hveranden sætning “SURE BEEN GOOD TO ME” (Det var ingen af os i tvivl om, eftersom den eneste Lexus i sognet der ikke var ejet af en ganstar var Haughtons).

”CCC” fik over nogle år samlet penge ind til at bygge en ny kirke, en mega kirke. Med et trylleslag var magien forsvundet og lige meget hvor meget jeg søgte, fandt jeg aldrig den samme lykke i den nye kirke, den var alt for stor og i starten lugtede den af vinyl og plastik paneler. Det betød jo så at jeg måtte church-hunte, hvor jeg ellers aldrig før havde været til at drive til andre kirker.

Jeg sørgede over tabet og tog så med min kusine i “The word” (http://www.wordcity.org/) som havde skabt masser attention pga deres dengang usædvanligt unge præst R.A. Vernon. Som 26 årig startede han sin kirke i en nedlagt biograf og derfra er det kun gået OP (og nej kære fagfolk, det er ikke OP som i operationsgang, det er OP som opad). Han fik på rekordtid bygget en magnum kirke med skøjtebaner, poolborde, basketbaner og børnepasningsfaciliteter osv, med tilhørende børnekirke. Derefter åbnede han endnu en magnumkirke i den anden ende af byen og måtte derfor have privatfly og helikopter til at bringe sig fra sine gudstjenester kl 8, 10 og 13 det ene sted til sine kl 11.30 og 15 det andet. Hele hans dag blev filmet og broadcastet på diverse lokale stationer om søndagen. Han er praktisk talt gud i denne by. Han tournerer hele USA og giver gæste gudstjenester. Han er 2 måneder yngre end mig og får mig i den grad til at føle at jeg virkelig ikke har nået en skid i mit liv. Tjek ham lige ud: http://www.tangle.com/view_video.php?viewkey=f7bb4c5fb170ecb4705a eller http://takemeblack.wordpress.com/2007/10/08/pastor-r-a-vernon-and-the-word-church/

Det som ”CCC” kunne, kan ”The word”  dog ikke helt. ”CCC” havde en hel flok gamle hattedamer der sprang op som trolde af æsker (meget tunge trolde!) og fik ”the holy-ghost” (et meget udbredt begreb i den sorte kirke, nærmest tranchelignende hoppe på stedet ”mode”). Til gengæld er R. A. Vernon det nærmeste man kommer på en stand-up præst og kan være helt afsindig morsom. Den genkendelige duft af hårprodukter og talcum, som er i enhver sort kirke (Tro ikke at en afro let giver efter for en glathårfrisure!) gør hans kirke fuldt ud autentisk.

Nå men fra Cleveland til YMCA, hvor jeg igår sad og så ”Rachel getting married” på min computer mens Molly var til svømning. Det viste sig at være et ret kikset sted at se den film. Det udviklede sig fra at jeg var ”ego moderen” der bare sad og så film, mens de andre mødre og bedstemødre konverserede, til at jeg var den stakkels tudende mor, som tydligvis var helt ude af balance og som de følte sig kaldet til at trøste. De kunne jo ikke vide at jeg har gjordt tudning til en olympisk disciplin.

Det var da de i bryllupsscenen sagde præcis det samme som jeg havde skrevet i min bedste venindes bryllupstale(Pia Haj’s bryllup). I kan da lige få sætningen her og se om den rykker noget hos jer.

Du skal tænke at din allerbedste veninde i hele verden skal giftes, du har gjort alt muligt for at være der, men du ender alligevel med at måtte melde afbud og lægger så en nødplan, hvor en anden møder op istedet for dig, synger en rørende sang og læser derefter din tale op. Du prøver virkelig at sige hvor meget hun betyder for dig med overhængende fare for en sentimental kliché. Du bliver så ringet op på selve dagen af din budbringer, som bare lige vil sige at hun altså ikke kan synge og læse din tale op alligevel og ”hej, hej jeg er nødt til at smutte”. Der sidder du så med talen, som du smidder ud i raseri og selvmelidenheds anfald. Næste gang du så hører din tale læst op, er i en film som du ser i YMCA….. Her kommer sætningen så; “Gid du må leve i 100 år og jeg i 100 år minus 1 dag, så jeg aldrig skal opleve at miste dig” Snøft, snøft, så brød Høyers sluse igen. Jeg ved ikke om det var overraskelsen over at andre havde tænkt den samme sætning, tvivl om jeg havde kopieret den fra noget andet jeg havde hørt, eller bare min sentimentale side der lod vandet strømme….. Mand det var så selv jeg kunne se det pinlige, samtidigt skulle jeg få situationen under kontrol inden Cirkeline hvert øjeblik kunne træde ind ad døren, det lykkes men for sulen en scene, der kunne være undgået. Tror bare jeg tager et bilmagasin med i næste uge ;o)

Når man taler om at savne, så har jeg iøvrigt fundet ud af at det er de mærkligste ting man savner fra Danmark. Der er selvfølgelig de klassiske; lakrids, leverpostej og rugbrød. Men min pludslige kærlighed  til Æ, Ø og Å, kom alligevel bag på mig. Hvis jeg havde fået mine børn nu havde de sikkert heddet Cærkelinø og Mållø, de særeste ting man betragter som ærke dansk…… Og hva’ med Flemming Quist’s ”Sikke dejlig dag det er idag” den troede i nok var dårlig, men det er den jo overhovedet ikke, den er skøn! På den bizzare kant er der

Leonora Christina Skov – jeg har altid ment at hun er Danmarks bedste lebbe skribent, nu er hun bare Danmarks bedste – elsker hende!

Og marcipanbrød, gosh hvor er de dog fantastiske. Jeg er løbet tør for den kasse jeg købte i Netto inden vi flyttede herover (Anthon Berg har udover de almindelige i pink papir lavet nogle lilla og sorte ekstra jummy nogle, slurb) det er SÅ dansk som ”De sorte spejdere” Anders & Anders (dem savner i vel også)!

Nå for hunne, der gik igen linie i den. Lige Kort;

Jeg var til Raphael Saadiq (Jeg siger det lige igen; HAN HOLDT MIN HÅND!!) koncert her i Seattle, det var en verdensklasse koncert, jeg kan se at han kommer til VEGA 20. april, det er en MUST SEE koncert!  Kom så afsted med jer! Tjek lige korpigen, fås bare ikke sejere!

 

 

Ælle er i Danmark, han er overrasket over hvor uvenlige og tillukkede han pludselige oplever danskerne (æv, det gør mig trist at høre).  Han kommer hjem den 20., hvor han tager mine yndlings svenskere med herover, jubii!! (Vi skal så til Whistler og stå på ski….but why?)

 

Cirkeline har gudhjælpemig fået ”Super reader award” på skolen, good job!

 

Min farmor ringede lige før mens jeg sad og skrev denne mail. Hun ville bare fortælle at hun har bestilt en ny krid hvid paryk og en ny læbestift for sine fødselsdagspenge, can’t wait to see it ;o)

 

Min gamle veninde Lone er blevet afdelingssygeplejerske for 1201 på Gentofte, det skal nok blive godt, hun er en god pige.

 

Jeg er blevet for volumiøs til mine bukser.

 

Lad mig høre hvordan I har det!

 

B good