Dagen derpå. Jeg ved ikke lige hvor det er jeg er gået galt i byen…….. Jeg brugte alle undskyldninger for ikke at deltage i middagen. Desværre er lussemiddelet usynligt så min ellers hjemmekogte historie om et akut psoreasis anfald der skulle tjærebehandles kom aldrig i brug. Summa sumarum der var ingen fodboldspiller…..der var kun os, Liv, Nick og jeg…..ja jeg føler mig temmelig åndsvag. Vi havde en super aften med Mojitos, mandler og sambuca. Vi var i byen…..et totalt antropologisk studie modul 1! Det første sted var ”Kramboden” et værtshus hvor der blev spillet guitar og sunget et mix af Nord-atlantiske  sange, Kvinde min, Rulle sten og Hammer hammer fedt! GYS. Publikum var vel 50 + og sang alle efter evne med på fuld hals, alle med en promille der havde fået Hans Engell til at ligne et medlem af AA…. Derefter gik vi i ”Klubben” her var alle mellem 10. klasse og 3. g og alle havde en Glascow coma scale på under 9 (scala man måler coma graden efter, under 9 skal man i respirator). For begge steder gjaldt det at man fik indtryk af at der lige havde været slavisk dværgkastning inden vi trådte ind af døren.Var iseng ved 04 tiden. Fik undervejs smser fra London om slagets gang med Prince, ikke spor misundelig.

Da jeg vågnede fandt jeg 2 lus på hovedpuden stendøde, benene i vejret med krydser for øjnene. Jeg viste jo at den igår ikke arbejdede alene men var en del af en størrere fjentlig enklave. De er muligvis ikke trænet under barske Afghanske forhold men har dog infiltreret min familie gennem mine yndlings døtre og har udnyttet dem blot for at nå til mig. Jeg er stadig rystet over deres tilstedeværelse og nu lettet over deres død.

Solen skinner idag, for første gang i lang tid fra en næsten skyfri himmel. Det er et virksomt stof at give folket efter så længe afholdenhed virker det nærmest orgasmatisk at stå i strålerne og mærke deres varme og betragte de fantastiske fjeldtinder – absolut insiterende. Temperaturen har sneget sig helt op på 15 grader, hvilket straks får nordboerne til at smide trøjerne. Jeg beholder min uldert (min morfars udtryk for en varm trøje) og min regnjakke på, just in case….

Jeg løb mig en tur og mødte en portør der kunne fortælle mig at jeg da må ha’ haft det sjovt igår, rygterne havde svirret… Det er da rart at vide at hvis man engang skulle drikke sig i hegnet, ved alle hvem man er og hvor man skal afleveres. Jeg løber med ipod i ørerne, ved det godt, jeg burde nyde naturen osv… men hey jeg er proletar, jyde, neger, ghettochild og bosat i Søborg….. så do I really have a choice….guess not! Dog slog det mig hvor pardoksalt kontrastfyldt et musikvalg kan være, der er simpelthen grænser for hvad man kan lytte til på denne location…… Jeg måtte skippe R Kellys klynkende slowjam om hvordan ham og hans homie havde kørt ”hooriding” rundt i ghettoen, fik flettet deres afro, sippet til en Hennessy, knaldet nogle ”hoo’s and bitches”, røget crack og tilsidst var blevet skudt……… Den går simpelthen ikke her, og da slet ikke flettet afro! Det er ikke mange der kan følge min musiksmag, dem der kan er til gengæld fuldstændigt samme sted mentalt som mig når det swinger.

En jeg virkelig kan nyde min musik med er min kusine Gry. Min kusine og jeg ligner hinanden slående på nogle punkter og overhoved ikke på andre. Vi kan begge godt fylde meget i et selskab, vi er begge meget fysiske i vores udtryk og vi er begge halenegere og på det hold hvor man godt må sige neger, min kusines motto er i øvrigt ”Once you go black, you’ll never go back!. Selvom vi holder meget af hinanden ser vi ikke hinanden så tit. En af de sidste gange jeg så hende, var her i foråret og når man ser hvordan vi ter os når vi er sammen så forstår man bedre hvorfor vi er på samværs restiktion. Vi har en meget androgen/testeronbundet virkning på hinanden. Hvis folk i forvejen synes at vi hver især er i for god kontakt med vores maskuline side, ja så går det helt galt når vi er sammen.

Min kusine blev 41 år og det skulle fejres. Så jeg ga’ hende en billet til en koncert med vores store idol Joe (ja, han hedder ikke andet, bare Joe) i (FUCKING) Malmø. Allerede på turen derover tegnede det godt. Vi kørte i min gamle Kia og var lige nået ud på det sidste stykke motorvej mod broen. Min kusine så et skilt hvorpå der stod  TOLD. Hun kiggede forskrækket på mig og sagde ”Øhh.. skal vi igennem tolden?”, ”Ja” svarede jeg og forstod ikke helt problemet (udover at vi med garanti ville blive stoppet, på appearance alene). Så begyndte hun at karte rundt i sædet og fiskede 2 store fede joints frem. ”Hva så med dem her?” spurgte hun mens hun viftede med jointsne. Jeg ryger ikke fede, så jeg sagde ”skynd dig at ryg dem”, ”Nej, nej, nej de er til lige før koncerten, jeg vil have dem med!” ”godt” sagde jeg ”men så er det dine og ikke mine så jeg vil foreslå dig at du lægger dem ned i trussen og sige til tolderne at du ikke lige har fået vasket dig i ”fru Jensen” hvis politihundene snuser sig frem til dem” Min kusine kiggede vantro på mig. ”Du kan jo også smide dem ud fra broen, hvis det er bedre” sagde jeg. Inden hun var færdig med at beslutte sig, var broen slut og vi nærmede os bommen. Jeg sagtnede farten så hun kunne nå at smide dem ud eller i trussen men hun gik fuldstændig i stok og sad bare der og sad.

Jeg valgte straks den fjerneste bom og kørte frem mod den lige som jeg fik øjenkontakt med en tolder på højre side to bomme længere henne. Jeg beordrede min kusine til at kigge stift til venstre og gjorde selv det samme. Jeg kunne skimte ud af øjenkrogen at tolderen havde rejst sig og var på vej i vores retning, lige da jeg passerede bommen satte jeg farten op mens jeg stadig kiggede stift til venstre. Tolderen gad simpelthen ikke løbe op på siden af bilen så vi slap igennem stadig med min kusine som jointholder. Vi grinede lidt over hvor typisk situationen var, uden at vide at det ville blive en laaaaaaang aften med langt mere idioti fra vores side.

Efter at have kørt rundt i Malmø i det der virkede som evigheder, kørt mod ensretningen og lavet U-turn i et skarpt sving på en ensrettet vej, parkerede vi bilen. Min kusine skulle som sædvanligt stresstisse og satte sig bag bilen (troede hun) og tissede, det viste sig at være foran bilen og selve indkørslen til parkeringspladsen, til fleres overraskelse;o) Selve koncert arrangementet var en katastrofe; først ventede vi i 2 timer på at komme ind, jeg blev hypoterm (nedkølet) og blev tilsidst trukket ud af køen og eskorteret ind under en varmeblæser. Da Joe endelig kom på scenen havde et or andet fjols monteret anlæget sådan at det virkede som et omvendt karaoke anlæg, dvs at hver gang han sang blæste musiken for fuld drøn ud af højtalerne og hans mikrofon slog fra. Når han ikke sang forsvandt musikken nærmest helt. Det udviklede sig til en farce hvor hans manager tilsidst beordrede ham til at improvisere en unplugged version af sin koncert. Han fik en guitar og en mikrofon og måtte så hutle sig gennem fiaskoen. Jeg blev uforvarent blandet ind i en kællingefight foran scenen og endte med at love dem alle sammen tæv, med min bidske kusine på sidelinien til at understrege alvoren ved at vise tænder.

Da Joe ikke gad mere kaos sluttede koncerten og kusinen og jeg fik som sædvanligt narret os om backstage ved bare at se ud som om vi hørte til….. Joe var skredet i vrede og ikke at finde backstage, tilgengæld blev vi høvlet ud for fuld musik da en skarp observatør lurede os.

Well, så var det tid at køre hjem igen klokken var blevet halv fire om morgenen.

I mellemtiden skulle Malmø åbenbart lynrenovere alle udfartsvejene, så alle de veje vi kendte var lukket af uden noget skilt om alternativ rute. Vi kørte længe i ring på den ene mere øde vej end den næste. På et tidspunkt ude i et totalt øde kvarter kom vi forbi et oplyst busskur, i skuret sad en ganske ung pige mejet ud til fest i meget lårkort og håndtaske. Gry og jeg kiggede på hinanden og sagde nærmest i munden på hinanden ”Fuck, det var nok ikke det bedste sted at sidde alene på det her tidspunkt” vi diskuterede kort om vi skulle køre tilbage og tilbyde hende et lift, men blev enige om at hun nok havde styr på situationen. Styr på situationen havde vi ihvertfald ikke og nåede endnu en blindgyde. Vi vendte om og så til vores skræk at ud for det oplyste busstoppested holdt nu en varevogn med motoren kørende og dørene åbne! Jeg så noget bevæge sig i små ryk på bænken bag varevognen og huggede bremsen i samtidigt med at jeg sagde til Gry ”FUCK, den er go’ nok han er i gang med hende!” Vi sprang ud af bilen og jeg råbte af mine lungers fulde kraft ”HVA’ FANDEN SKER DER HER????!!” Gry var lige bag mig og jeg sendte hende venstre om varevognen mens jeg selv gik højre om med et adrenalinspejlet på højde med Empire state. Jeg rykkede i de åbnede bagdøre og sprang som en ninja frem til bænken…..som var tom!!!??? Gry var nået rundt om fronten og havde to knyttede næver klar til at dræbe den formodede voldtægtsmand. Vi kiggede i et sekund forvirret på hinanden og sprang så frem mod skydedøren hvor en lille mand stod med skrækken malet i ansigtet. Jeg råbte ind i hovedet på ham ”HVOR ER HUN, DIT SVIN? HVOR HAR DU GJORT AF HENDE???” Manden stak begge hænder i vejret og nærmest snublede tilbage igennem skyde døren. Jeg stak hele hovedet ind i varerummet, INTET andet end aviser…….. Så faldt tiøren. Den stakkels mand var avisbud og havde bare stået ved bænken og bunket sine aviser. Dødsangsten var malet i ansigtet på ham. Jeg kiggede på Gry, for hvem det hele nu stod klart som var det pisset ud i nyfalden sne…. Vi løb tilbage til bilen, hvor vi brød fuldstændigt sammen af grin. Da vi havde kørt 300 meter kom vi til et oplyst busskur hvor pigen stadig sad og ventede, vi var simpelthen ved at pisse i bukserne af grin og tårene trillede hele vejen hjem mens vi fantaserede om morgendagens svenske avisoverskrifter ”Kvindelig negerbande går amok på polsk avisbud!”….. Det var en klassisk ”kusinerne på tur”. Stakkels mand…… men på den anden side, hvis han overhoved så meget som havde overvejet en dag at ville voldtage så meget som en bæver, ja så tror jeg trods alt han lige vil tænke sig om igen og mindes den nat hvor han havde ufrivillig vandladning i bukserne ved et busstop…;o)