7-1-2009

Indland:

Mine venner på CNN, Rick Sanchez, Anderson Cooper og Sanjay Gupta beretter 24 timer i døgnet om situationen i Mellemøsten. I modsætning til de danske medier er vinklen her 100% pro Israelsk, her har vi endnu ikke set et eneste billede fra Gaza, kun billeder fra Israel, efter Hamas har sendt hjemmelavede misiler over. En meget anderledes dækning end den danske.

Min palæstinensiske veninde i London er selvfølgelig dybt ulykkelig over situationen og meget bekymret for sin familie. Hun havde dog en oplevelse som har rørt hende dybt; Da hun afleverede sine børn i skolen havde et jødisk forældrepar henvendt sig til hende og sagt “Vi er oprigtigt kede af det der sker i vores land og vores tanker er også hos jeres familier” Omend det hverken kan redde familien eller fjerne bekymringerne så betød det mere for Fatme end hvad nogen anden kunne ha’ gjort eller sagt, suk.

Midt i nyhedsstrømmen flød 2 andre nyheder ovenpå. Den ene er at Sanjay Gupta(svimlende lækker neurokirurg og CNN journalist, sidste år rated en af “sexiest men alive” i People magazine) skal være den nye sundhedsmedister i Obamas kommende krebinet (kunne ikke stå for fristelsen, kabinet selvfølgelig). Så er det bare jeg siger “Wake up, Anders!” Sådan én vil vi da også ha’!! Istedet for bliver vi spist af med først en overvægtig kæderygende privatiserings-guru (hvis jeg var dig ville jeg gætte på at det var L Løkke, mon ik’) og derefter en fedladen afdanket trafikminister (mon ikke jeg tænker på den unge fremadstræbende Jakob Axel Nielsen?), Hallo, så gør dog noget??????????????? Sanjay Gupta er velkvalificeret, smuk, sympatisk og indisk, tror jeg nok. Der er absolut ikke noget hengemt eller tørt ved Sanjay (det eneste tørre ved ham skulle da være at han er knasende lækker? Man må straks google hans email adresse ;o) Se der Anders, der ku’ du alligevel lære en ting or to……og det er skattefrit!

Ellers tænker jeg at Anders nok er meget glad for ikke at være i Obamas løbesko lige nu….

Den anden tophistorie er, at Oprah endnu engang skal på bigtime offentlig slankekur, selv Larry King har følt sig kaldet til at dedikere et helt program til den verdensbegivenhed, gab… ZZZzzzzzzzzzzz Ja, Oprah er stadig stor, på alle måder.

Jul:

På magisk vis har jeg ikke hørt Last christmas én eneste gang! Jeg har ikke fået så meget som duften af en clementin, ikke været til en eneste julefrokost og derfor heller ikke kastet så meget som en mundfuld glögg op i en ærlig blomsterkumme. I sandhed en anderledes jul!

Her er ikke noget ophøjet forhold til juleaften, næ her kan du gå ud og shoppe i de store malls til kl 21 juleaften.

Vi fik camoufleret en skinkesteg uden svær som flæskesteg og en venlig sjæl fra Ælles arbejde havde sendt os grødris og kirsebærsovs, så med vores smukke plastik juletræ lugtede det nærmest af jul.

Vi fik sne og min mor kom! Det er som om verden går under når der falder sne i Seattle, alt stopper! 1 inch sne er nok til at lukke alt. Det bakkede terræn og udeblivelsen af salt, grus og snerydning umuliggør alt kørsel. Folk efterlader deres biler midt på vejene og det udvikler sig hurtigt til kaos.

Skoleferien blev forlænget med 3 dage pga sneen (de dage lægges selvfølgelig til i den anden ende, så man har ikke en chance for at vide hvornår man har sommerferie, åndsvagt)

Glæden ved at være sneet inde med sin mor er til at overse……. Hun ligger nu parteret i fryseren i multiple Zip-loc poser, det tog tid, hun er jo en velvoksen kvinde ;o)

Nej, jeg har ikke taget hende af dage, det lader jeg min storebror om ;o))) Hun er på vej ned til ham i Los Angeles nu.

Da Fru Pigallup/Inger Binger/min mor ankom satte hun straks vores lille glasfiberhus i vibrationer med sin snorken.

Well, at ha’ sin mor boende i et par måneder er nok en prøvelse for de fleste af os….. læg så lige 14 dages isolation pga snevejr til og så er der basis for et meget intensivt “mor-studie”.

De små ting som man normalt bliver irriteret over i et ægteskab bliver pludseligt også ret tirrende ved ens mor. Feks. har min mor ALTID en hånd i ansigtet; en pegefinger der gnider næsen op og ned med tommlen hvilende på hagen, to fingre oppe i næsen eller pege/tommel der konstant søger på overlæben efter et hår at rive ud… dertil et baghånds træk fra midt på underarmen ud til fingerspidserne op ad snudeskaftet og en tohånds hårbunds kløen med et dertil hørende grynt…… Well, det mærkelige ved det er at andre måske slet ikke lægger mærke til det?

Min mor er egentlig ikke en pralende type, men der er dog et par features ved hende som hun altid har understreget ved sig selv. Som barn husker jeg at hun prydede sig ved i seminariet at ha’ fået UG i kreativitet og rytmik, det og hendes smidighed har hun altid brystet sig ved.

Og netop smidigheden måtte op at vende i julen, hun kunne ikke dy sig; “Ved du hvad, jeg tror nok jeg tog fusen på Alexander”(min 19årige nevø, der bor sammen med min mor), “Han spurgte hvor langt ned jeg kunne komme med hænderne, med strakte ben”, “Ja, det havde han godt nok ikke regnet med, at jeg sådan kunne komme ned med flad hånd” (noget der mindede om et fnis undslap hendes læber).

Da hun havde sagt det kørte en film for mit indre blik af dengang hun skulle vise min bror og mig HVOR smidig hun var……. Vi stod på badeværelset i mit barndomshjem da hun pralende fortalte at hvis hun ville, kunne hun da lige lægge foden op på dørkarmen? Jeg tror egentlig at Jacob og jeg var fløjtende lige glade, men for husfredens skyld så vi tvivlende ud. Min mor tog det som en ud/op-fordring til at vise os kunsten. Hun varmede kort op med 4-5 hurtige tilløbssving og ga’ så højre benet fuld æde, SWUSCH/KNALD/SMAK durch ind i den vertikale dørkam……”Ssssssshhh, Ohhh hoooo AV for SATAN” var det sidste Jacob og jeg hørte inden vi kastede os om på gulvet i latterkramper, mens min mor skiftevis græd og grinte. Jeg tror ikke vi var nået til empati stadiet endnu, for da det viste sig at hun havde brækket forfoden kunne vi slet ikke få luft af grin……… Sorry mor;o)

Nå men tilbage til nutiden:

Vi pegede mod syd og sendte hende afsted i forgårs.

Alle der har prøvet at have min mor med i bilen, ved at hun er en helt og aldeles røvirriterende passager! Altså på den der måde hvor hun nærmest ber’ om at man blokker bremsen og smider hende af midt på motorvejen. Vi har i mange år haft en intern bemærkning, hvis vi skulle lide den tort at køre med min mor, bemærkningen er i alt sin enkelthed et citat fra I Marlow; “Må man godt køre 70 her?”. Det lyder nok uskadeligt men sagt på rette tidspunkt efter “Der kommer en bil der”, “Skal du ikke over i den anden vognbane?”, “WWu!, jeg troede ikke du havde set ham”, den nyeste “Må man godt køre over for gult?” og en konstant trampen i gulvet efter den imaginære kobling, ja så kan det få alt pis op at koge!  Aaaagggqqqqqqqqhhhhrrrrr……………

Vi har kun et eneste ønske til hende når vi kører: hendes absolut tystnad.

Jeg tænkte at det var et lykketræf at det ikke var mig der skulle sidde ved hendes side herfra og til L.A. da jeg kørte hende og Lilly (hendes rejsemakker som hun mødte på en tur til Burkina Faso sidste år) ned til “Rent a wreck”, som de begge havde den største mistro til alene pga navnet. Vi blev præsenteret for bilen, en fin hvid Ford, som min mor med stramme læber straks begyndte at inspicere. Hun sparkede ikke dæk, men det var tæt på. Hun satte sig bag rattet, for i ren kængurustil at hoppe frem på parkeringspladsen mens hun åbnede døren (kunne ikke finde ud af at rulle vinduet ned) for at råbe “DEN KAN JO IKKE BLINKE!”  og jeg råbte tilbage til kænguruen “GU’ KAN DEN SÅ, FOR FANDEN!”. Det var så den sidste ordveksling med min mor inden hun satte kursen mod L.A.

Molly kommenterede tørt med en tommel i vejret  “Good job, bæssemor, good job”……..Afsted du gamle ;o)

Før hun drog af, nåede vi lige nytårsaften, mærkeligt men trygt.

Privat personer må ikke fyre af, så her er kun ét fyrværkeri, og det er fra Space needlen. Så ca 1 million mennesker myldrer ned til nålen for at høre musik og se fyrværkeriet. Min veninde Karen Gordon, stod for musikken med sit partyband “Soul’d out”. Iført sølv og disko trin fik de hele byen på dansegulvet til “I will survive” og “Boogie wonderland”. Good fun.

Jeg stemmer for fyrværkrifrit nytår. Det er da skønt at man kan tage ungerne med ind til byen sammen med en million andre uden at behøve at ligne en afdanket 80er dronning med store briller fra farvehandleren og med livet i hænderne.

Det er jo også indlysende at man ikke må ha’ fyrværkeri når man gerne må ha’ våben??

Inden klokken blev 24, havde vi det efterhånden obligatoriske spontane frieri på scenen.

Henry der mellem 2. og 3. sæt friede til Janet, der til alt held sagde “ja”, alle hujede og klappede. Janet kneb en enkelt tåre, hvem ved om det var af ærgelse eller lykkens?

Alle dansede, ingen vold, ingen alkohol – nærmest sådan lidt pinsekirke jubel, manglede bare majdrik.

Da fyrværkeriet så kom, var det til baggrundsmusik af Starwars-theme, somewhere over the rainbow,  Pochahontas og E.T.- theme. Storladent I must say.

Min mand fotografen, det kvikke hoved, fik lov at låne sin kones lommekamera til at filme fyrværkeriet. Han har så filmet det hele på højkant, dvs at man bare skal stille sin fladskærm op på højre side, så passer pengene;o) Jeg bær’ over, men håne retten er helt på min side;o)))))

Lokalnyt:

James vores allesammens handicap celeb er startet på arbejde igen, han er glad og ser fantastisk ud. Det kræver nok en baggrund på brandsårs afdelingen for ligefrem at kalde det fantastisk, I know. Det har ved gud pyntet! Det er jo ikke sådan at katten der hang fra ansigtet nu er helt væk, den er bare blevet 9 pund mindre….. Nu har den lille linselus gud-døde-ma også været på CNN!

Resultatet og selve operationen kan ses på hans web site http://friendsofjamesoneal.blogspot.com/

Tristnyt:

Molly kom hjem en dag og fortalte at de havde fået en opgave i ELL (specielundevisning for fremmedsprogede). Opgaven var at skrive om sit “fright-place”, det STED man er mest bange for og skrive HVAD man er mest bange for. Det er så her det går fra, at være en uskyldig forespørgsel til at blive en social case om vold og omsorgssvigt…………………. Da det blev Lorentzos tur til at læse sin opgave op sagde han; Mit “fright-place is my home, and the one thing I’m most scared of, is my stepdad.” Lorentzo fortalte så hvor bange han var for at komme hjem og at han blev slået med bælter og kæppe af sin stedfar. Han fortalte også at efter sidste forældre konsultation var han blevet sparket og smidt udenfor alene i mørket og regnen fordi hans karakterer ikke alle var 3 og 4 taller. Molly fortalte om hele episoden. I kan vel godt forestille jer hvordan hun med sin sygelige retfærdigheds sans, var dybt oprørt. Deres lærer havde svaret ved at sige at hun faktisk også var bange for Lorentzos stedfar!!! (Jeg ved ikke om det er en form for støtte til barnets historie eller om det er manglende omtanke…. men det gør ihvertfald ikke historien dårligere!) Jeg sagde til Molly at Lorentzo gerne måtte flytte ind i vores ekstra værelse hvis det kunne hjælpe. Til det svarede hun “Så slemt er det vist heller ikke”?? jeg fatter intet! Nå men enden på det bliver at jeg spørger ELL læreren om hun har tænkt sig at tage sig af sagen.

De excellere i horrible børnemisbrugs sager. Det flytter klart ens grænser. Da vi flyttede herover var jeg jo klar til at melde samtlige forældre for vanrøgt da jeg så de stakkels børns madpakker! Jeg mener mine børn var de ENESTE der fik mad, resten fik f.eks. en pose chips, et bæger budding og en sodavand til en 8 timers lang skoledag!!! Men det virker efterhånden som en ren kærligheds ærklæring iforhold til de gruopvækkende sager der dagligt ender i medierne. Der er lige fundet en 10 årig dreng lænket til en pejs, oversået med cigaret brændemærker, kvælertagsmærker på halsen, flere nye og gamle frakturer på arme og ben, udsultet osv….. han har været lænket tl den pejs siden han var 4 år!! og det er kun gårsdagens historie. De får Tønder til at ligne Bulderby!

Jubii- nyt:

Molly og jeg tæller nu ned til at vi skal til Washington DC til Obamas Inauguration og ugen efter til Cleveland til min kære farmors 94 års fødselsdag, begge dele bliver STORT! Fatter det ikke, men Cirkeline VIL IKKE med???

Gud ja, min veninde skal være med i Det danske melodi grandprix, det ville jeg sgu’ gerne ha’ været med til. I må se det for mig, sangen kommer nok til at hedde “crying out your name”.

Hov, havde nær glemt at ønske alle et fantastisk 2009! Jeg håber at i ligesom jeg vil gøre alt for at nyde hvert sekund af 2009.

B good

Love med love på!