Ohh boyJa, ja så er jeg hjemme fra min første døgn vagt, et ægte rotte døgn hvor
mit kamera blev konfiskeret, 4 etageejendomme brændte til grunden og jeg
stod på mine poter i 24 timer uden at falde i søvn over halotan
dampene……. og jo det må gi’ malerhjerne for der er ikke én, der kan huske
at der ikke findes udsug i afdelingen??

THAT RAT WAS FAT!!!!

Jeg bliver nødt til at fortælle om dagens rotter.
Stod som vanligt op kl 05. Kevin (min skytsengel og Sambo, og ja, her er
tale om den lille sorte…… af slagsen) kaldte triumferende på mig fra
køkkenet. Kevin og jeg har en plan om et “rottefrit hjem november 2005”,
planen har udviklet sig til et fast joke matra mellem os. Sådan lidt “Black
panther” agtigt, en pote i vejret og højt “RAT FRIII ACCOMMADÆÆSIJON 2005”.
Så da jeg så Kevins store fangst af hele 3 køkkenrotter i morges, måtte
jeg pay some respect. Vi ga’ hinanden 5 og var enige om at vi er på rotte
spor, om jeg så må sige. Jeg skulle alene med bussen og traskede derudaf,
jeg var så heldig at en læge fra KRH fik øje på mig og tog mig med….. Ja,
oven på sådan en start på dagen er det svært ikke at føle det vil blive en
stor dag.

(mens jeg skriver er Miss Bryce igang med en hæsblæsende telefonmaraton, hvor hun forsøger at skaffe nok deltagere til en begravelse, så de kan splejse
til en vogn…..)

Jeg kom 1 time for tidligt på arbejde, ellers ikke noget jeg bruger. Så jeg
havde god tid til det der skifte tøj cirkus…..Det er sådan at man
transporterer sig til og fra arbejde i sin uniform, fordi man har en uskreven
regl om at man ikke skyder eller røver sygeplejersker…så længe de har
uniform på ihvertfald, som man så skifter ud med sin “scrub” (som jeg måtte
ud og købe)der giver adgang til den fuldstændigt faldefærdige
operationsgang. Man får ved dagens begyndelse efter lang tids venten
udleveret,1 maske, et par overtrækssko og nogle “hard to get” gummihandsker.
Om så helvede fryser over, risikere du ikke at få en ny maske så det er bare
om at passe på den! Hele morgenritualet handler om at signalere at her er vi
på en operationsgang og det her er edderhylema rent og sterilt, altså
bortset fra roaches og rotter….

Da kl var 11 havde vi en mand på bordet, der havde fået kørt begge fødder
af. Han var i spinal og fulgte slagets gang da der pludseligt klaskede en
rotte ned fra loftet. Alle på stuen og på gangen stimlede sammen og én fik
lemlæstet rotten der ellers var få vej væk i flugt, så den lå ret stille. Vi
grinede alle sammen over situationen, og en sagde at vi skulle tage et
billed af den og hænge det til skræk og advarsel for andre rotter. Tre af os
tog et snapshot af rotten, den så ikke ud af noget på et billede, men den
var der.
Alle gik tilbage til deres stuer og operationerne fortsatte.

20 min. senere blev der kaldt fra gangen “Nurse Marlow, please come to the
phone”, jeg tog telefonen og blev straks udspurgt af Nurse Knight fra
universitetet hvad der var sket med den rotte og om jeg havde et billed af
den….?
Øhh jo det havde jeg da. Jeg forklarede hende situationen og hun kunne ikke
lade være med at grine. Hun bad mig love at jeg ikke viste billedet til
nogen og da slet ikke i Danmark. Jeg sagde at jeg da gerne skulle slette det
hvis der var et problem. Nej, nej det var ikke nødvendigt.

(Nu hører Miss Bryce dødsannoncer i radioen, gør hun hver dag, en opremsning
af dette døgns døde i landet med David Sanborne underlægning)

30 min. efter kom Nurse Sullivan og bad mig skifte tøj og tage mine ting med!
UPS, tænkte jeg?
Jeg blev fulgt over på anæstesiskolens kontor hvor “Theater manager”,
“Medical director” “school principle” og 3 andre jeg ikke fik præsenteret
var linet up. Da de så billedet kom en af dem til at grine, fordi det
oprigtigt talt var pænt latterligt dette cirkus. Billedet kunne være taget
om morgenen hjemme i mit køkken, en rotte på et gulv, intet andet. Ingen
personer, vægge eller andet der kunne linke rotten til KRH.
Mit kamera blev inddraget og jeg blev bedt om at vente udenfor. Det skal
siges at jeg har tilladelse til at fotografere lemlæstede patienter og
alverdens jammer på operationsgangen, men har ikke taget et eneste billed
fordi jeg li’som ikke har fundet det passende at stikke mit lommekamera i
snuden på folk der måske ikke ligefrem er på toppen.

(Miss Bryce er nu for sent på den og når derfor ikke den første begravelse,
mon hun når den næste?)

Efter at ha’ ventet 1 time, blev jeg sendt over i administrationen hvor to
andre brødbetyngede personaler fra operationsgangen sad. Vi kom ind
samtidigt og kunne godt mærke at vi under ingen omstændigheder måtte se på
hinanden for så ville vi bryde sammen i krampe latter. Jeg holdt masken hele
mødet, forklarede dem at der næsten ikke er noget spion i mig og fik en tid
til mandag hvor jeg skal til samtale med hospitalsledelsen og forhåbentligt
får mit kamera tilbage….
Jeg måtte ikke bare slette rotten og få kameraet tilbage, næ nej der skal
dybere undersøgelser til.
De lod mig komme tilbage på arbejde, hvor alle simpelthen var så dybt
pinligt berørte over den behandling jeg havde fået at de i sympati alle
satte små madgaver til mig med navn på. Jeg fik alt fra Juice til tørfisk og
min gode læge Dr. Jones købte “Mountain dew” til mig.

Dr. Jones ville forklare den administrerende anæstesioverlæge om sagen,
han rystede bare på hovedet og sagde, “me already ‘av letter”. Så blev folk
alligevel imponerede, aldrig havde det lykkes noget personale at nå hele
administrationen på under to timer!
Årsagen til deres store ophidselse viser sig at være at de var bange for at
vi var i ledtog med den læge, der i søndags skrev et åbent brev til den
lokale avis, brevet er en synderlemmende kritik af bla. KRH (jeg har vedlagt
lægens brev til dem der kunne tænke sig at se hvor kummerlige forhold man
kan byde folk!). Lægen er nu eftersøgt og alle er paranoide.

Som Kevin havde sagt om morgenen til Miss Bryce “YOU NIIIT A CAT TO GÆT DAT
RAT”

( Så nu er Miss Bryce kommet ud i sit stiveste pus, det er imellemtiden
blevet skybrud så om hun tager afsted er uvist….)

Resten af vagten gik med 2 blindtarmsbetændelser, 1 knivstik i epigastriet,
1 afrevet hånd, 2 gunshotwounds (kalder bare GSW), 1 lokal og en
mutitraumatiseret. Altsammen mellem 18-06.
Det er sådan at man er alene i vagt, jeg er ikke, fordi jeg går med Dr.
Jones, men ellers er man alene. Så man har bogstavligt talt kunderne
holdende i kø udenfor operationsstuen. Selvom man er skudt synder, må man
altså bare vente til det bliver ens tur, piver gør de ikke?
Ligegyldigt hvor mange der holder uden for stuen er stemningen høj og vi har
det ret underholdende.

(Jeane har lige serveret dagens ret, det er suppe…til min store
forbløffelse smager det godt! Jeg foreslår hende at det bliver dagens ret
fremover… Jeg har simpelthen ikke kunne kommentere gårsdagens ret varm
makrel i tomat i banan, kan ikke tale om den)
(Miss Bryce er ikke kommet ud af røret endnu…. jeg tror sgu hun glipper
begravelsen…pyt, hun finder helt sikkert en anden)

Iøvrigt den ene af nattens skudofre, kom igår aftes med flyveren fra London
for at besøge sin mor, landede kl 22, nåede i en vogn hjem til sin mor, hvor
han blev skudt og røvet før han nåede ind, var på bordet kl 03 og kørt i
opvågningen kl 04 med colostomi….. “Welcome 2 Jam’rock” siger de.

(Lur mig om ikke Mss. Bryce er kørt!)

1000 tak for alle jeres mails, det er så skønt at høre om almindeligheder!
Nå men jeg lover at der bliver længere mellem mails’ne. Det er bare her i
starten……..
Godt jeg skal i kirke imorgen, trænger til det. Fundet en kanon kirke,
Fellowship Tabanacle!

B good

PS:
Der er lige en ting; der er mange der er bekymrede for mig. Det skal i ikke
være, jeg føler mig hvor åndsvagt det end lyder, tryg. Jeg har aldrig mere
end 10-20 kroner på mig og ligner ikke et oplagt emne, tror jeg. 7-9-13 osv.