Godt så.. Måske kommer dette frem, måske ikke.

Efter et par nætter hos det stor fordrukne franske ægtepar i Touliar,
skulle vi jo rigtigt ud på en totalt remote strand og slappe et par dage..
Troede vi.
Først med oksekærre ud til en motorbåd og derefter treenhalv time på
havet. Undervejs havde vi en af den slags episoder der kan ødelægge ferien
for enhver snart 9 årig.. Af loyalitetshensyn kan jeg ikke berette om
episoden… men her er et par nøgleord; pige, diarre, åbent hav, 10
klappende og hujende tilskuere og en ordentlig gang flydere..i bonus kan så
lægges en øretæveindbydende lillesøster der forsikrer at hun vil
fortælle hele skolen ALT! 

 

Nå men vi kom frem til hvad der umiddelbart så lovende ud, remote det var
det ihvertfald.
Vi flyttede ind i en af de 6 Gori-skrigendebungalows, alt var i vejen;
armaturene var revet ud af væggen, så der var af gode grunde ikke noget
vand (glem wc og håndvask), hverken døre eller vinduer kunne lukkes,
trappen op til døren var så mør at jeg joggede lige igennem den da jeg
forsøgte at bestige den. Da så det afløb der var lavet i det ene hjørne
til gengæld var stoppet, så det vand vi forsøgte at skylle os i (fra
spande hentet gud ved hvor) bare løb ud over gulvet, på vej til at skylle
vores tasker ud af den ikke lukbare dør, ja så kunne hverken Bess eller
andre endure sig. Jeg forlangte en anden bungalow, hvilket ikke var noget
problem, eftersom vi var de eneste der. Lige fedt hjalp det, kun en af de
andre bungalows kunne overhoved bestiges, og den var fuldt ud lige så
gennemført som den første!   

 

Da det så blev aften gik vi over i hovedhuset i håb om at få noget mad,
der var bælg ravende mørkt, en olielampe var alt det lys vi havde som
skulle deles mellem køkken, das, spisebord, sti til og fra bungalow. Gys,
da vores mad blev stillet på bordet (ikke noget med “jeg vil gerne bede om
dit eller dat” damen talte kun Malagasy og det gjorde vi ikke, så hun besluttede bare hvad hun synes der var dagens ret) en fisk med hoved og hale
og måske grøntsager, tror jeg nok, vi kunne ikke se uden lys u remember.
Vi fik olielampen hen som så tiltrak så mange flyvende tingester at vores
mad pludselig var levende! Vi gjorde et par spæde forsøg på at spise
noget af det, men opgav, da vi alle gik ned med et hysterisk grineanfald, da
der pludseligt ud af mørket kom en ged frem og begyndte at stange løs på
Mollys stol, det var vores que.

 

Vi gik grinende og sultne tilbage til vores
bungalow som viste sig at have en pære i loftet der virkede, da døre og
vinduer ikke kunne lukkes havde vi hurtigt omkring 200 flyvende dimser i
luften, alt fra græshopper og natfæ’tre til fluer, myg og guldsmede.
Ungerne synes det var det sjoveste de havde oplevet og begyndte straks at
fylde deres mavebælter med kryb. Ælle var grædefærdig mens han febrilsk
forsøgte at hænge myggenet op. Jeg holdt skansen indtil ungerne var
lagt (på det tidspunkt havde vi kryb overalt, i bukseben, ærmer, hår o.s.v.).

Da yndlings døtrene sov bedyrede jeg at jeg under ingen fucking way
was gonna fucking sleep der i fucking gen! Min kære mand havde al
forståelse I verden, men tilføjede at intet da var så galt at det da ikke
var godt for noget, for jeg ville med garanti ikke komme til at lide under
“Wind of change” eller af noget der så meget som lugtede af Scorpions.. han
havde ret. Vi sov lige indtil Molly råbte “Er du FRESH mor, hva’ er du
FREEEESH?” kunne ha pandet hende en.
Afsted til vands igen, fast besluttet på ikke at betale for den fælde, jeg
har vel ikke glemt at nævne at det var det dyreste sted vi overhoved havde
været!
Jeg nægtede at betale og ejeren en fed tilgengæld herrer klam franskmand,
gik I selvsving af rasseri, dælma godt jeg ikke forstår fransk for jeg er
ikke sikker på at det var evangeliet han læste op fra. Der må du ha’  mig
meget pardon, det var sgu grove løjer. Zillar spandt straks lange historier
om mandens hævnakter. 

 

 

Molly har holdt os alle ved godt quizmod med sine “hvad vil du helst”
dilemmaer, som hun præsentere I bedste Monkeybusiness stil. Ex; Hva’ vil du
helst, leve af regnorme resten af dit liv eller skulle sove i seng med
10.000 kakkelakker resten af dit liv ? De var ikke alle lige lette!

Vi kørte nord på, til Ifaty og fandt for første gang andre
tourister (desværre kun franskmænd, havde efterhånden brug for en fed skoldet tysker).

Disse tourister var desværre sådan nogle ældre mænd med topmave, pengekat og en ung smækker negerbabe under armen, ja lidt ligesom Ælle og jeg;o)
Stranden er skøn og vi bor godt så vi bliver lidt endnu.

Bixen her lukker så må hellere gøre mig færdig!