Den sidste dag før juleferien var hårdkogt for begge pigerne.
Molly måtte smage på livets uretfærdigheder og Cirkeline fik sin ensomhed og manglende venskaber klippet ud i karton…..
Først var det Molly der fik sætningen “It’s a free country” tæsket ind med mild water-boarding. Molly spillede basket på én af de 5 kurve på skolens legeplads, en dreng fra klassen under hende kom hen og sagde at han ville spille på hendes kurv selvom de 4 andre kurve var frie. Molly som kendte drengen i forvejen sagde at han kunne tage én af de ledige kurve, fordi hun ikke ville spille med ham (drengen er kendt som en “mobber” som hun overhovedet ikke ville ha’ noget at gøre med).
Drengen tog resolut Mollys basket bold og sparkede den ad helvede til. Molly bad ham om at hente den igen, hvilket han selvfølgelig nægtede. Så tog Molly (mors pige!) drengens bold og sparkede dén ad helvede til og gik så over til gårdvagten og fortalte om misseren……. Gårdvagten blev spids og bad om Mollys fulde navn, hvorpå hun overhældte Molly med en skideballe så stor og våd at der kunne rygcrawles i den. Molly som overhovedet ikke fattede at det var hende der skulle skældes ud fik i stavelser “THIS IS A FREE COUNTRY!” råbt ind i hovedet, underforstået drengen må spille med hvem han vil hvor han vil!
Mollys retfærdighedssans fik det ikke bedre af, at da hun kom tilbage til klassen blev de andre elever bedt om at gå udenfor fordi Mollys klasselærer lige skulle ha’ en snak med Molly. Igen blev Molly præsenteret for “It’s a free country”! Som Molly ganske rigtigt konkluderede,r var det jo derfor at hun selv måtte bestemme hvem hun ville lege med…. Men hun undlod at fremlægge den vinkel for som hun sagde, “Mor de fatter jo simpelthen ikke en skid!”. Da hendes klasse så blev lukket ind igen, gik der et par minutter så kom skoleinspektøren og bad om at få Molly med på kontoret. På dette tidspunkt må det ha’ været indlysende for Mollys klasselærer at Molly havde fået nok, så hun sagde til inspektøren at hun mente at den var feset ind.
Jeg blev så arrig da jeg hørte det, at Molly om fredagen fik lov at holde sit livs første pjækkedag.
Som i nok kan regne ud kriblede det i mig for at tale med inspektøren om “a free country” – desværre meddelte Molly mig at hvis jeg så meget som overvejede at bringe det på banen, ville hun ALDRIG fortælle mig noget igen, så jeg sad et par dage til afdampning……..Aaaarrrggghhh!

For at mine børns hårde odds virkelig kunne blive pisset ud i sneen for mig, så kom Cirkeline hjem med en hjerteskærende beretning fra sin skoledag. De var i skolen blevet opfordret til at købe slik-stokke til deres kammerater i skolen. De kunne betale 25cent pr slik-stok og så skrive navnet på den de ville give dem til uden på en kuvert. De sidste timer inden de fik juleferie ville kuverterne så blive delt ud. Cirkeline som havde købt og sendt 5 stokke, sad spændt og ventede på at stokkene skulle rulle ind mens alle i klassen fik stokke, nogen enda op til 32 stokke, bortset fra Cirkeline….. hun fik ikke én!
Hvordan er det lige man som mor skal reagere på sådan en pædagogisk øvelse? Er det her man siger at de også alle sammen er nogle idioter som slet ikke er værd at være venner med? Siger man at hendes kuverter nok bare havde forputtet sig? Siger man at det sgu’da er klart at der ikke er nogen der har råd til at sende stokke i denne økonomiske ressesion? Eller konstaterer man blot at det er rigtigt når hun siger at hun ingen venner har?? I really don’t know! Det eneste jeg ved er at det kostede mig et besøg hos rektor, hvor jeg prøvede at gøre ham forståligt hvor dybt den form for bekræftelse sætter sig. Han så bestyrtet ud og jeg bilder mig ind at han om ikke andet, så overvejer om det behøver at være en tradition i skoleregi.

Jeg ved ikke om det var slik-stokke oplevelsen der gjorde at hendes indre rebel skulle luftes. Men det blev den da hun i sin sidste stil (som bliver bedømt eksternt), skrev en svært kritisk opgave om at hun ikke mener det er rimligt at de hver morgen skal sige deres “pledge of alligiance” med hånden på hjertet og sige “one nation under God” hvis man ikke tror på Gud, om end hun faktisk tror på Gud. Hun havde også tilføjet at “In God we trust” også bør fjernes fra penge sedlerne. Selvom vi ikke bor i bibelbæltet er det et MEGET ømt emne her!
I Mollys klasse er der f.eks. kun 2 børn der ikke går i kirke hver søndag og “youth group” i løbet af ugen. Så Ælle og jeg sidder med tilbageholdt åndedræt/drag og venter på Gestapo. Fik jeg nævnt at Molly har valgt at gå i bibelskole hver tirsdag, tror i lige det har givet hendes far voldsomme angstanfald ☺

Som plaster på såret tog vi et par dage til Hollywood og L.A.
Bortset fra at vejret var bedre hér end dér så havde vi en usædvanligt vellykket tur med Venice, Universal studios og Hollywood. Selvfølgelig var der et par detaljer man kunne ha’ drømt anderledes….. Cirkeline fik op til flere psykiske nedsmeltninger over at skulle gå, altså bortset fra hvis det var shopping… Og jeg lignede billedligt talt en pose lort, efter jeg som den eneste lå lysvågen en hel nat mens naboen knaldede med noget der lød som en Lassiehund en gang i timen så hele huset skælvede. Jeg var ikke sikker på om det var oppefra eller ved siden af så jeg kunne ikke overskue hvor jeg skulle banke på døren og jeg troede efter hver stønnende klimaks at nu blev der ro, lige til næste gang. Det var så lydt at jeg kunne høre præsic hvad han mumlede mellem sine prustende orgasmer, jeg bankede selvfølgeligt i væggen i håb om at han ville sætte gaffatape over mulen på sin Lassiehund og hive hende ud af den knirkende og knagende seng og ned på gulvet, det gjorde han bare ikke. Efter hver runde festede de med musik og klinke klanke ind til næste ridetur NØØØØØØJJJJ hvor var det anst!

Nå men så blev det min 21 års fødselsdag igen.
For nyligt var min veninde “V”, Tammy og jeg i byen, hvor Tammy fortalte os succes historien om “Just-Right-bear”, hendes nye kæreste, som hun har fundet på nettet og har datet i næsten 5 måneder nu.
“V” som er blevet skilt for halvandet år siden sad drømmende og ønskede sig at det var hende der endelig havde fundet den eneste ene. Så da Pri, “V”, Karen og jeg på min fødselsdag sad på en indisk restaurant og “V” begyndte at fortælle at hun nu havde mødt en rigtig sød fyr, nærmest jublede vi af excitement.
Tammy var desværre på forretningsrejse i Manila så hende manglede vi i selskabet. Stemningen var alligevel høj, dels pga. at der var happy-hour og dels fordi Ælle var vores chauffør så vi kunne gå frit til biddet, så det gjorde vi.
“V” fortalte om sin nye sheik og sagde på et tidspunkt at han oprindeligt var fra Grækenland og boede i Kirkland. Karen sagde skælmsk til hende “og han er en slags ejendomsmægler?”, “Ja?” sagde “V”. Karen fortsatte “Og han hedder Tim?”, “Ja!” svarede “V” og vendte sig mod mig og sagde “Is it Tammys Just-right-bear??”……… Det var så herfra resten af aftenen huskes som var det en film! Jeg nåede lige at udbryde “OH MY FUCKING GOD!!” inden jeg knækkede sammen i årtiets mest desperate grineanfald, jeg var absolut ingen hjælp. Med ét forstod hele bordet at “V’s” nye kæreste simplethen er Tammy’s kæreste, det udviklede sig til en farce. Karens øjne blev kæmpe store mens hun hviskede “no, no, Ohh my god, no, there must be an explanation!”. Pri kastede sig ud i universets største indiske skideballe af mig, “Sarah you are not a good friend, you should not laugh!”(sagt med tyk indisk accent), jeg holdt mig for maven med den ene hånd og for munden med den anden som ikke magtede at holde mine læber samlet så der kom indimellem højlydte grin efterfulgt af et “sorryyiiihiii” ud. “V” kiggede fra den ene til den anden mens hun sagde “say it isn’t so” efterfulgt af “YOU MUST BE FUCKING KIDDING ME!!”
Mens vi andre sad fast i vores mønstre rejste “V” sig op, tog sin telefon ringede Tim/Just-right-bear op og gik udenfor, derefter så vi igennem vinduet en masse gestikulering i ca 30 min. Da “V” kom ind igen tog hun sit vinglas og sagde til tjeneren “er du sød at fylde det her glas med Tequila!” Hun bundede Tequilaen og lagde dermed niveauet for resten af aftenen!
Vi gik over på en bar med live band og nærmest væltede stedet, Pri havde svært ved at følge med og satte sig som en anden prinsesse til at tude midt i det hele. Hun tudede over at hun har fået arbejde og er nødt til at flytte 3 måneder til Montreal og over andre storartede grunde.
Jeg var i hopla og kunne af mærkværdige årsager ikke forudse hvad der sker hvis man leger DJ pult med bar bordene hvilket selvfølgeligt resulterede i at alle vores drinks inkl. isterninger endte i skødet på den tudende Pri, som sprang op så hendes mobil også endte på gulvet. Karen kravlede så rundt i glasskårene til lyset fra sin mobil og skar sig så blodet flød inden hun fandt Pri’s tlf.
Det viste sig at Karen havde emailet bandet på forhånd, så de kaldte mig op til scenen mange gange før det gik op for mig, at der altså ikke var andre Mrs. Marlow’s der havde fødselsdag. Så stod jeg dér og skulle tisse nok til at jeg måtte stå med krydsede ben mens en lille moden leopardklædt sangerinde på syle-stiletter sang med samme indlevelse som når man ser nogen synge Amazing grace på en kirkegård ” Haaaaaappiiiiiiieee Bøørrrrthdaiiiaiaiiii toou-u-u juuuuuuuu” hun stak en finger i brystet på mig mens hun skrålede så hendes næsten ægte hair-extensions stod vandret ud i rummet. Da hun var færdig med at vride sin sjæl ud over mig og jeg krabbede mig sidelæns ned til toilettet, fik tisset af og kom tilbage til bordet hvor Pri nu havde tørt sine øjne og stirrede “jeg vil hjem” agtigt ud i rummet, lavede Karen ghetto klassikeren ved at skubbe mig frem, lægge venstre hånd på min øvre ryg mens hun smackede mig gentagende gange på min højre balle…. På det tidspunkt stod det klart for alle i natklubben at vi ikke var ude efter en slowjam ;.)
Når jeg ser det for mig nu var det egentligt som en rimelig dårlig film, der lagde mig ganske tungt dagen efter, hvor der kom en sms fra Karen “Can you believe we danced while Pri was crying, some friends we are….”

Well, jeg skylder vel også at fortælle om Tim/Just-right-bears skæbne….. Tammy kom hjem i mandags og jeg var selvfølgelig den udvalgte der skulle overbringe hende nyheden. Hun blev helt afsindig arrig og efter “V” og hende sammenlignede historier, bla. havde han inviteret dem begge til det samme sted og sagt med henført stemme til dem begge “this could be our place”. Sms’erne var også identiske så det lå lige for at han havde fortjent en lille prank.
Idioten troede ikke at “V” havde fortalt Tammy noget så da hun inviterede ham over i går aftes for at han kunne modtage sin fødselsdagsgave, anede han intet uråd….liderlig som han var.
Tammy havde inviteret 8 af sine venner over. Vi skulle gemme os i soveværelset til han kom, hvorefter vi skulle komme ud og stille os i en bue rundt om ham mens Tammy fortalte ham lidt om verdens rette sammenhænge.
Vi fik strenge instruktioner om at være musse stille oppe i soveværelset indtil hun ville sige til ham at hun lige skulle hente hans fødselsdagsgave og komme op og hente os.
Dwayne som er en KÆMPE stor neger skulle gå forrest ned ad trappen, han er en af klodens sødeste mænd men ser virkelig farlig ud. Efter Dwayne skulle vi andre mindre frygtingydende komme ned.
Mens vi sad i soveværelset og ventede som spændte saltstøtter, begyndte Karen hviskende at piske en stemning op med “hvad hvis han har en gun?”, “Hvad hvis han kommer tilbage med alle sine venner og de har våben….” . Pludselig gik Dwaynes mobil i gang med at spille calypso for fuld udblæsning. Scenen hvor kæmpen Dwayne panisk forsøgte at kvæle sin mobil gennem sin jakke uden at bevæge sig så gulvet knirkede var ubetalelig, vi andre 7 måtte bide i hinandens skuldre for at vores forløsende latter ikke skulle afsløre os og vores gemmested.
Efter at ha’ fået Tim/Just-right-bear til at føle sig afslappet og forventnigsfuld, kom Tammy op og gav tegn til at nu måtte vi komme. Da vi kom ned lå der en forventningsfuld Tim på ryggen med hænderne for øjnene og en MEGA bule i joggingbukserne og sagde “I’m ready for my surprice”.
Vi stillede os i en ring omkring ham og da han spurgte om han snart måtte åbne øjnene sagde Tammy “Jep, your surprice is here!”. Tim tog hænderne fra øjnene og kiggede fuldstændig forvildet på os, så over mod døren hvor Dwayne nu stod stor og fast. Tammy forklarede ham langsomt og roligt at hun havde talt med “V” og kendte hele historien, at de havde sammenlignet smser, at hun vidste at han havde givet den samme digtsamling til dem begge og bare havde ændret navnene, at han til “V” havde sagt at han kun havde mødt Tammy én gang og i hvert fald aldrig havde haft sex, på trods af at de havde været kærester i et halvt år og havde knaldet som rotter. Hun nåede ikke meget længere før han sprang op da han opdagede at en af fyrerne videofilmede det hele. Han råbte at de fandema ikke skulle videofilme ham og piskede hen til døren tog sine nøgler og løb ud i sin BMW 4-hjulstrækker. Ikke at jeg normalt noterer mig den slags men efter min bedste overbevisning var hans begejstring forsvundet, det var bulen i bukserne i hvertfald ☺
Planen var at han skulle gå derfra ydmyget, flov og med en stor pose “lærepenge”, det gjorde han også men det viser sig at han også blev rigtig godt gammeldags bange. Han har jo tæppebombet Tammy siden med smser og hidsige tlf beskeder og for lidt siden skrev han “If anything happens to me, Kirkland police is on to you!” ☺ Er det lige god værkstedshumor or what?? Endelig gir’ udtrykket “Så kan han lære det!” mening.

Nå nu løb ordene alligevel af med mig, så her en kort update på sidste mail. Babyen hos min farmor var sat til den 25 december og er endnu ikke kommet…… Tro mig gisningerne er mange i familien, dem vil jeg undlade at fornøje jer med.
Min kusine kom ud af fængslet en lille uge senere som et nyt grædende og traumatiseret menneske. Det viste sig at være en langt hårdere spjældtur end hun havde drømt om. Jeg har snakket en del med hende siden hun kom ud og der er desværre langt mere i hendes historie end nogen andre i familien ved, så det går jeg lige og summer lidt over…

KORT NYT:
-Tiger Woods er glemt.
-Vi har endnu ikke fået vinter, mellem 11-15 grader og ikke et snefnug.
-Haiti har hevet mit hjerte ud med alle tilhørende kar og jeg har MEGET svært ved at sidde her og samle støv når de rapporterer derfra at det der er størst mangel på er bedøve personale….. gi’ mig styrke! Jeg har i stedet måtte sende mine bedste mænd, reporterne Anderson Cooper og Sanjay Gupta.
Jeg så et “hospital” der var sat op af nogle læger og sygeplejersker på borde i en lagerbygning. Ingen monitorering, 2 blodtryksmanchetter, ingen blod, ingen anæstesi, ingen ilt og de lavede 32 operationer, hovedsagelig amputationer uden at miste nogen…. Måske går det bedre uden anæstesi?
For amerikanerne er det surrealistisk for dem at der er døde flere amerikanske statsborgere i Haitis jordskælv end ved 11. September.
-Min fars kone er blevet nomineret til en Oscar for dokumentarfilmen “Burma VJ”, SEJT!
-I Obamas “State of the union address” fik vi den nye strategi der hedder jobs, jobs, jobs banket ind med ravplugs. Altså er det lykkes at få kørt healtcare ud på et sidespor, stærkt hjulpet af at Ted Kennedys 46 år lange Massachusetts senatorsæde er gået til en Republicaner og Demokraterne dermed har tabt deres supermajority i senatet. Ironisk at det blev hans sæde der blev tungt på vægtskålen eftersom han gennem alle årene har været den største fortaler for healthcare.
– Jeg var til Kathy Griffin show, 4 words :HUN ER FOR SJOV! Hvis du har en sød tand for rigtig knaldsjov stand-up så tjek hende ud på Youtube.
– Hov, og så tager vi en uge til New York.

Lige en tanke: Hva’ vil du helst? Se Alex Nyborg Madsen ha’ sex ELLER få en lapdance af Mogens Camre? Ja, du skal vælge!

B good
Later