Det skal nok blive en broget mail blend.

Jeg sidder i skrivende stund på Hawaii men har jo været i Danmark i sommerferien og hjemme i Seattle et par uger.

Jeg tror at vi lige runder Roskilde først så må vi se om vi når helt til Hawaii.

 

Roskilde:

Åhhh, festivalen var som altid balsam for sjælen. Det er årets ferie, hvor vi lever det gode liv hos Christine. Årets to højdepunkter blev Grace Jones og Anders Breinholt.

Grace Jones demonstrerede iført sorte sylespidse stilletter, fiskenet strømper, hårdt spændt corsage, G-streng og intet andet at 61 år bare er et nummer! Hun så fuldstændig ud som hun skulle og skiftede hoved kreationerne ud i slagteriarbejder tempo. Stemningen peakede da hun indfangede en af de frivillige securityvagter foran scenen og satte sig over skrævs på skuldrende af ham, ja stadig kun iført g-streng og blev båret frem og tilbage gennem midtergraven i 5 minutter. Alle ville bagefter vide hvem han var og hvordan det føles at ha’ Grace Jones skamlæber presset hårdt ned om nakken og om ”de” mon ga’ en gedigen omgang nakkemassage?

Næste dag lå der bag scenen en glødende fortælling ”Den aften Grace Jones sad over skrævs på mig!” skrevet af security vagten. Det var en stor aften!

 

 

Senere på natten efter et par ”Wangi” Ugandisk pose-gin (smart koncept, istedet for flasker der er klodsede og uhandy, så kan man lige lægge et par poser gin i BHen, hvis man ligesom jeg ikke har andet i den) som min kenyanske kikuju veninde havde medbragt, var jeg i tung hopla da jeg løb forbi min øjesten og store helt Anders Breinholt. Jeg sværger på koranen og min fætter (lad os tage David, ham vender vi tilbage til..), Anders Breinholt kyssede mig på hånden og sagde ”modtaget”, da jeg hurtigt skitserede vores kommende tilværelse sammen i tilfælde af dødsfald eller skilsmisse. Jeg takker nu mig selv for at jeg valgte at undlade at fortælle ham at min vildeste fantasi er at ligge i ske med ham mens han taler dirty om dukke madsen, Klaus Riskær, Line Baun, Bjarne Riis, Paula Lorrain og Mickey mouse…… Århhh….kunne det lige være toppen!

Jeg har til gode at se ham som tv-vært, umiddelbart tror jeg bare han skal holde sig til radio….. men ham gad jeg da godt invitere på et glas Campari….

 

 

 

Da jeg jo bor i ”The land of the free”, var jeg nødt til at se Lars Von T’s ”ANTICHRIST” på dansk jord for at den ikke skulle være censureret ned til en 5 minutters trailer. Det gjorde jeg så alene i Dagmar og jeg føler en stærk trang til at anmelde den kort men præcist:

Kategorien er helt sikkert ny og innovativ: Volds-zoologiskmuseum vs. Porno. Hovedpersonerne knalder sig gennem 2 timers blodorgasmer, penisfrakturer og en somalisk hjemme omskæring med sløv stofsaks.

Der var en ræv der kunne tale, en bambi der hang halvfødt ud af sin mor, en ravn der bogstavligt talt ikke ville lukke næbbet.

Ja, et sandt festfyrværkeri af depression, svensknøgler, døde børn, underernæret kvinde, håndboremaskine, spejderliv, og en blunder i den første time.

Egentlig var ideén med at bore en 20 kg tung slibesten gennem skinnebenet på sin mand måske ikke helt tosset, jeg kunne nævne et par stykker der kunne ha’ god gavn af  sådan en lille følgesvend på slæb J Den kan måske bruges i et andet afsnit…..

Vil instruktørens efterladte please krydse af i JA TAK i rubrikken om afdøde må anvendes til medicinsk forskning (tror det kan blive noget af et breakthrough i psykiatrien!).

 

I kontrast så jeg bagefter ”Mammoth” også i Dagmar og synes faktisk at jeg selv var en ægte megastjerne, dog ikke stor nok til at holde mig selv vågen….. I kan roligt vente og tage den på DVD.

 

Så, at komme hjem til amerikansk indenrigspolitik var en langt større gyser end både Antichrist og Mammoth tilsammen!:

På trods af af USA ligger på linie med flere afrikanske lande når det kommer til healthcare issues så er de nu gået i fælles psykose over healthcare reform forslaget og den manglende vilje til at ville ændre de eksisterende forhold ligner en total healthcare katastrofe. De tegner hitler overskæg på Obama plakater og fortæller om de dødspaneler der er i de Europæiske lande hvor staten har ansat læger som i virkeligheden består af bødler hvis eneste opgave er at beslutte hvem der får lov at blive behandlet og hvem der bare skal dø. Det budskab kører interresseorganisationer (republikanerne) og forsikringsselskaber frem med i reklamekampagner, på blogs,  på Fox news o.s.v. Igår var der gudhjælpe mig en republikansk guvenør der under et interview fortalte hvordan flere tyske flygtninge de sidste ugers tid har henvendt sig til ham for på deres grædende knæ at bede ham stoppe det væm’lige initiativ som ”universal healthcare” jo er, det var jo det de var flygtet fra, og hvor kunne de så flygte hen?? HA, man tror jo det er løgn! Men der er jo folk der tror på den slags propaganda og ikke er kvikke nok til at spørge ”Øhhh… hør er der overhovedet flygtninge fra Tyskland i år 2009?”.

Angsten for single payer healthcare (det system vi har i Danmark, så vidtgående forslag er der ikke tilnærmelsesvis overvejet) er nu så stor at kæmpe grupper rejser rundt til alle demokraternes townhall meetings for at lave ballade og gå forsikrings selskabernes erinde, nogen bliver betalt $100 om dagen for at møde op og lave kaos (en tabte sin ladte pistol ud af lommen til et af de hidsige møder, virkelig fornuftige folk)

Jeg er desværre nået til et punkt hvor jeg simpelthen ikke tror på at det kan lykkes længere, jeg tror at forsikringsselvskabernes magt er for stor og deres statsangste medløbere for mange. Vi ser folk der grædende stiller sig frem og siger ” hele verden kommer jo til os for at blive behandlet, hvis det her nu bliver gennemført hvor skal vi så gå hen”?, ”Hvis du gik på fortorvet og der pludselig kørte et afsporet tog op bag dig, ville du så ikke ønske at der var nogen der ville råbe advarende til dig?………………. massepsykose! Ja og plakaterne med Obama med hitler overskæg og teksten, ”Obama has changed” giver mig ikke mere tro på projektet.

Ronald Reagans meget fornuftige søn Ron Reagan, der er radiovært og bor her i Seattle gør hvad han kan for at skitsere miseren, han er en af de få lyspunkter der er i debaten, check ham på nettet, hvis du er interresseret i emnet. Når jeg kommer hjem fra Hawaii, tilslutter jeg mig min gamle valggruppe der nu er blevet til Healthcaregruppe, der banker på døre og hjerner i håb om lidt fornuft.

Lige nu er stemningen næsten værre end til valget.

Mottoet hos dem der tager fejl er Som Thomas Jefferson sagde ”The government that governs best governs least?”

Jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men Nu vil vi godt ha’ lidt George Bush attitude fra vores mand!

Som mit store idol Bill Maher siger; Obama skal sgu’da bare sige i et fast toneleje ”Jesus told me to fix healthcare!!” så ”suck it up America”.

Bush kunne jo få gennemført hvadsomhelst; tortur, skattelettelser til de rige, osv på trods af Geneva convention og the constitution. Han ville da skide på om hele verden var imod ham. Hva’ med at blande de gode ideer med George W’s ligegyldighed og idioti. Det ville måske virke……

 

Min politiske afmagtsfølelse gav mig et akut behov for at gøre noget drastisk, så hvad kan være mere nervepirrende end en tur til frisøren;

Det der med at blive klippet er jo noget jeg har fået gjort fast én gang om året af John Erik i Stender på Strøget. Det er en sikker thriller hver gang. De unge håbefulde frisør aspiranter gør sig usynlige når de ser mig, for at være den der skal lave de 8 blegede striber i mit hår er virkelig en nitte! Hele ritualet tager op til 4 timer og jeg har som regel brug for mental support når jeg kommer ud derfra med en knold i nakken fordi jeg ikke kan udholde synet af mit nyklippede hår……

Så da jeg var i DK og John Erik ikke havde tid til at klippe mig (okay han havde én tid og den var slet ikke lang nok til at klippe denne ged, så den fik Cirkeline som mildt sagt var blevet skamferet af en billig amerikansk frisør, så det var det der hedder en nødvendig emergency klipning, som gjorde hende lykkelig), så jeg besluttede mig for at blive klippet helt korthåret når jeg kom hjem (okay der var også det der med lusse angst efter at ha’ været i DK. Forstår i, det der med lus bruger vi ikke her!). Når man kigger bredt på amerikanerne og deres hår finder man hurtigt ud af at hårklipning aldrig bliver en olympisk disciplin herovre, fra New York, Cleveland, Californien over Chicago til Seattle. Deres hår ligner på en god dag en blanding af et Mikadospil, en pose lort og en gulvmoppeklud af den slags man klikker på en industrimoppe, ISS you know. Den eneste dansker jeg kan komme på med lige så ærgerligt hår som en gennemsnits amerikaner må vel være Funny Gedehår (nogen kalder hende Connie Hedegaard?).

Nå men jeg fik anbefalet en frisør i University Village. Hun skulle hedde Tyneshia (til dem der kender navne koden, ja, Tyneshia er et klassisk Ghetto navn, så man ved på forhånd at hun ikke er hvid, hvilket er en god start når man står med en utæmmet kongepuddel på hovedet.

Jeg bestilte tid og spurgte om de også kunne lave mine 8 hvide striber…… NEJ det ku’ de ihvertfald ikke! ”Øhhh… Nå” svarede jeg undrende men begyndte at glæde mig til at skulle klippes kort.

Jeg drog ind til University Village og fandt skiltet til min frisør ”Gene Juarez salon & spa” stod der. Da jeg trådte ind var jeg godt klar over at det ikke var Stender på Strøget, der var 4 damer i check-in skranken som hver med en overdrevent kælen stemme forsøgte at gætte kundernes navn ud fra listen af kunder kl 10. En petit glat blond gazelle med et frit forhold til makeup og lipgloss hviskede spørgende ”Jill” til mig, jeg troede selvfølgelig at hun præsenterede sig så jeg sagde pænt ”Hi Jill I’m Sarah, How are you?”. Gazellen kiggede paff på mig og sagde ”Ohhh, Sarah?, Welcome to Gene Juarez salon & spa, I’ll get you a gown, one minute please” Det forvirrede mig noget, så jeg sagde ”I’m here for a haircut?”, hun gled op ved siden af mig med en brun ”gown” og viste mig ind i omklædningsrummet. Jeg spurgte om jeg virkelig skulle ha’ den på for at blive klippet. Hun svarede at det var for at ”The artist didn’t get distracted”…..artist? Ohh, så faldt tiøren, det var selvfølgelig ikke en frisør, det var jo en ”hårartist” og hvornår har du måske sidst hørt om en hårartist der afbleger 8 striber på komando? Jeg svøbte mig i det brune lagen arrangement med bindebånd som de kaldte gown og satte mig hen i den langhårede brunrøde sofa ved den åbne pejs hvor jeg fik serveret den rigtige te af det rigtige mærke med de rigtige enkeltpakkede mandelkager…. Ungerne synes det var toppen, Cirkeline især som med sin vanlige toilet fetish allerede havde været derude og konstaterede at det klart var et toilet på TOP 5 over klodens mest værdige toiletter, der var rose tapet på den ene side afstemt med det ensfarvede røde tapet på de andre vægge, mahognigulve og strømlignede armatur og dæmpet bobbel belysning. Bobbelbelysningen var et tema overalt, flere tusinde glaskugler hang i alle størrelser fra loftet.

Det blev min tur og ”min” artist som viste sig at ha’ et skilt hvor der stod ”designer” istedet for artist var meget sød men havde rettet alle sine krøller ud. Tyneshia spurgte hvad jeg havde tænkt mig, jeg svarede KORT, hun begyndte at klippe i mit tørre kæmpe puffede hår, sådan lidt ud i det blå. Det har jeg alligevel aldrig prøvet før, enhver frisør ville betakke sig for at komme i krambolage med mit hår i tør tilstand, men det gjorde hun uden at blinke. Der lå hurtigt det der svarer til et par Portugisiske vandpudler (Obamas hund) på gulvet. Designeren mente ikke at jeg kan bære at være kort korthåret så hun ville ikke klippe mere af. Så nu ligner jeg en hybrid mellem en 70’er statisk mikrofon afro og en pensionist hvor hjemmefrisøren havde glemt væsken til støtte permanenten for længe i håret. Ungerne siger ”Karius og Baktus”, døm selv.

 

Jeg har nu fået bedre styr på det og så da meget pæn ud til aftenens fest, synes jeg selv (resten af familien var klar til at begå harikiri i plenum……. de siger at jeg ligner en idiot??)

 

 

Bortset fra at min mand synes jeg ligner en idiot så går det faktisk ret godt på hjemmefronten. Efter jeg er kommet hjem har det været let at se hvorfor Ælle ikke vil tilbage til Danmark igen. Han kan jo være sådan rigtig manden i huset der går på arbejde og forsørger sin hustru der har maden færdig når han kommer hjem fra arbejde….. Her er ikke nogen kastererende Nurse Marlow, der kommer hjem et par timer i døgnet og råber SÅ VASK DOG OP, VASK DOG TØJ, HVA’ FANDEN ER DET EGENTLIGT DU LAVER? SKAL VI SNART HA’ EN LOGBOG PÅ DEN SKIDE COMPUTER, GET A LIFE…

Han har udviklet sig til en ægte NorthWest outdoor bjergabe, der brændende ønsker sig en Subaru Outback (det er BILEN man kører i hvis man er sådan en rigtig Northwest active wear type i åndbart regntøj og vandrestøvler (og thermokrus). Han render rundt i buskadserne med sin GPS og geocacher. Så da jeg kom hjem en uge før pigerne var der lagt op til den helt store NorthWest romance week med 70 km cykeltur en formiddag i 40 graders varme, et casinobesøg i Squiem, en vandretur i Hoe regnskoven og andre helt ekstremt romantiske ekskursioner….. som da vi trådte ind i en omfavnende depression i the $-store i Aberdeen. Straks vi trådte ind føltes det som om ressesionen blev rullet ned over os som et mega kondom. Alle var nærmest askegrå i hudfarverne, voldsomt fejlernærede, grotesk tandstatus, klædt på som skulle de spille med i ”Trellene” og sprogligt virkelig grimme. Da jeg gik forbi vægfryseren stod der til min overraskelse en dreng i fryseren? Jeg kunne høre en mor der råbte ”Ricky, Ricky, get your ass over here! Ricky where are you, you little punk?”. Jeg kunne så regne ud hvorfor Ricky stod i fryseren! Da jeg gik til kassen og han stadig ikke var kommet ud og hans ucharmerende mor stadig råbte på ham sagde jeg henkastet til hende ”You might wanna check the freezer”. Da vi kom ud af biksen var vi begge grå af stemningen og følelsen af at være på romancetur var sgu’ lidt svær at fange…..

Vi tog så til Lopez Island hvor mine indiske venner ufortrødent prøvede at lære Ælle lidt om indisk mandighed, her lidt indisk dans ;o) Se det ske HER

Der vil selvfølgelig altid være emner i et ægteskab der er eksplosive…. lige nu er det min beslutning om at flyve til Danmark for at se en koncert, det er ved at trække hårene ud af næsen på ham én ad gangen, han synes at jeg er for overdrevet og for fanden da må kunne leve med at gå glip af en skide koncert…… Det er så der han tager fejl! Jeg bliver lige overrasket hver gang han bliver overrasket for det kan da ikke komme som nogen overraskelse at jeg hellere vil bruge mine SP penge på en vel dyr koncert end på en skide Subaru som jeg ikke engang kan få med hjem…. 2 b continued……

 

 

Aprospros ægteskaber:

Jeg hører jo til dem der var rystet over mine darlings Anni og Eriks truende skilsmisse. Jeg var rigtig skuffet over Erik, altså rigtig forældre skuffet. Jeg er nu jublende over at han har besindet sig og har taget sin professionelle Gladsaxekvinde tilbage.

Anni jeg er stadig din fan! Tak til DR for net.tv så jeg kunne se det 30 minutter lange Anni interview, af hjertet tak!

Hvordan TV2 kan sige ”nej tak” til Annie i Vild med dans, det fatter jeg ikke! Det forklarer jo straks deres rådne økonomi, hvis det er deres bedste bud på seer-strategi. Det kunne ha’ fået selv mig til at se mit livs første afsnit af programmet og abonnere på deres åndsvage taber netside Sputnik….. måske.

Bonus info; Vi har jo vores egen Erik og Anni herovre, de er et par på 30 år der har en reality serie der hedder ”Jon & Kate plus eight” (de har sekslinger og tvillinger, så de har 8 børn under 8 år!) og nu knalder Jon en anden….. for åben reality tv. Så måske er det i virkeligheden en trend?

 

The Marlows:

Vi er jo på Hawaii og tog med en bus fra Waikiki ud til Pearl harbor i mandags. Da vi havde været ude af bussen blev vi råbt op, og jeg bemærkede godt at han sagde ”The Marlows” 2 gange. Nå men jeg galede højt ”YES” begge gange og tænkte så ikke mere over det før vi stod ved båden ud til Arizona memorial og det eneste negerpar på båden spurgte om det var os der var ”The Marlows” jeg nikkede og kvinden spurgte om det også var uden E til sidst? Jeg nikkede igen, så spurgte hun hvor vi var fra, jeg svarede Denmark, Europe. ”Nå” sagde hun, ”så kan vi vist ikke være i familie, vi er fra CLEVELAND” sagde hun! ”Øhhh” sagde jeg så, ”jamen mit Marlow er altså også fra Cleveland!” Ja, can you da lige belive det, det var så min ukendte fætter David Marlow med sin kone Pam!

Vi kommer fra DK tager til Oahu på Hawaii, bestiller en bus til Pearl Harbor på nettet, vælger den kl 9, står på én af 3 busser, ender i køen ved siden af min ukendte fætter og finder oven i købet ud af det, hva’ er oddsne lige for det?????

Jeg ringede straks til min farmor for at få verificeret at det altså var den David, hva’ tror i hun sagde til den historie……. ”I’ll drink to that!”.

Det var så her udtrykket ”verden er lille” fik mening. Ja så møder du en Marlow på din vej………

Så til det mere alvorlige:

Som de fleste af jer jo ved er Cirkeline ”bidt” af en gal hund. Hun har i 3-4 år DAGLIGT plaget og plederet for en hund. Efter hendes bedste dømmeevne er det eneste der kan fuldende hendes liv ejerskabet af en hund. Alle hendes lommepenge er sparet op til at købe hunden eller brugt på meget vigtigt udstyr til hunden man ikke har; halsbånd, hunde madskål, hunde-legetøj, hundelorteposer (I KID YOU NOT!)

o.s.v. Hun har 4 hyldemeter hundebøger, hundeleksika, hunde magasiner, hundehistorier. Hun ved ALT hvad der (ikke) er værd at vide om alle racer. Hendes godnatlæsningsbog er ”Hundenavne gennem tiderne”. Hvis hun står ved en isbod i 40 graders varme vil hun hellere spare dollaren til sin hunde opsparing end hun vil ha’ en is. Selvom hun aldrig har fået lov til at få en hund, har hun stædigt kontaktet diverse kenneler og er blevet skrevet op til diverse kuld. Som nogen husker har hun endda skrevet til bladet ”Vi med hund” om sine genstridigheder med sin (imaginære) hund og hendes real life marsvin. ”Vi med hund” tog hendes henvendelse meget seriøst og gennemanalyserede sobert hendes problemstilling på en hel side i bladet (De havde selvfølglig ingen anelse om at hunden og problemstillingen kun fandtes i Cirkelines tanker…).

Så er det så at vi i går aftes stod i ROSS (fantastisk rodebutik med alt hvad du ønsker dig BILLIGT!). Cirkeline havde fundet en taske som hun har søgt højt og lavt efter, nu i ROSS til $39 og et par uundværlige ECO RED (tror nok det er mærket der hedder sådan) gummisko, begge dele kan man ikke leve uden indtil det går op for en af det er ens egne penge man skal bruge….. eller rettere ”hundepengene”. Så skete det magiske at hun overhovedet ikke havde brug for hverken sko eller taske, for ”hunde-pengene” er hellige, de skal jo være klar hvis man en dag får lov at købe en køter.

Det er så her boret fortsætter ned i låret…… ”Hva’!” siger Molly, ”Vil det sige at du rent faktisk har fået lov at få en hund?”, ”Det er jo det mor siger, når hun ligefrem kalder dine pengen for hunde-penge”, ”Det er simpelthen ikke rimeligt, så vil jeg fandema også ha’ en hund!” sagde hun tiltagende flæbende. Hun besindede sig hurtigt og rettede det til ”Det skal være en fælleshund!”.

For at få gråden stoppet, sagde jeg ”hold nu op, der er ingen der har lovet hende en hund!” Så brød Cirkeline sammen! På dette tidspunkt hulkede de begge højlydt og hele ROSS stoppede shoppingen for at kigge på familien med det mærkelige sprog gå i opløsning. Cirkeline hulkede ”du-hu-hu Ha-a-a-a øde-la-ha-ha-gt mi-hi-hit li-hi-hi-hiv for e-e-evigt!” (ja, mindre kunne ikke gøre det). Først dér gik det op for mig at lige gyldigt hvad jeg gør så er jeg en skod-mor (da de var mindre og ikke kunne stave var jeg ofte en ”LOT-MOR”, jeg tilbød dem altid gavmildt et R og et E, det gjorde kun ondt værre?).

Jeg endte med at trække de to tudende piger ud af ROSS, køre dem herhjem til vores lejede luksus condo hvor de efter et par runder nasty mundhugning a la, ”du får aldrig lov at røre min hund!”, ”Hvilken hund? Du får jo aldrig nogen hund, så længe jeg også vil ha’ én”, ”Du er en skide dyreplager, var det måske ikke dig der huggede halen af Poncho” (en ørkenrotte vi led under i et par måneder, før jeg solgte den i den Blå avis) o.s.v. derefter  gravede de sig hver især ned under deres lagner og klynkede sig i søvn.

Her til morgen var det ikke bedre, Cirkeline sad grædende på sin seng da vi vågnede og Molly lå demonstrativt med ryggen til hende og spillede Nintendo (hun var godt klar over at hun er ulykkens arnested i denne sag).

Cirkeline har nægtet at tale til Molly hele dagen og har kun henvendt sig til hende én gang for at sige ”Du har jo ikke nogle venner!”, that’s it.

Ja, så det er sådan den står lige nu, Hvad gør vi?

Nej, vi køber ikke 2 hunde!

Vi har slet ikke tilladelse til hund i det hus vi bor i nu.

Cirkeline har et meget stort behov for at kunne sige at det er HENDES hund, selv gå til hundetræning med den, sove med den o.s.v.

Hun vil IKKE ha’ en hund som KUN sover hos hende hver anden nat, går til træning af andre o.s.v.

Molly siger at hvis der bare skal plages uafbrudt om noget for at man får det, så kan hun da også starte plageriet om en kat (det kommer ALDRIG på tale!)

Jeg synes egentlig også at Cirke har fortjent en hund, der kan vel næppe længere være tale om en dille efter 4 år?

Min egen holdning er at Molly skal flette sit lille næb og lade sin storesøster købe sig en hund. På den ene side så er det jo et uholdbart argument at fordi hun har plaget længst så får hun en. På den anden side bør Cirkelines entusiasme og brændende interresse også belønnes. Her er et par andre mulige løsningsmodeller:

-Statuerer vi et eksempel på hvad der kan ske når man ikke kan enes, ved at købe en blød lille hvalp, aflive den, få Lottas mor til at udstoppe den, skære den over på langs og hænge hver deres halvdel op på deres værelser og lade det være en lærestreg i Marlowsk pædagogik eller bibelske demensioner (var det Salomons søn?)

-Køber vi 2 bidske muskelhunde, der kan lære dem at man skal passe på hvad man ønsker sig, fordi man might get it.

– Ringer vi efter et par rockerlærlinge og får et par gode råd om mægling?

-Lever resten af vores liv hundeløse med Cirkelines ulykkelige liv på samvittigheden?

-Køber vi en nuttet lille cockerpoo til Cirke og fortæller Molly at man bare skal blive ved med at plage, så kommer det til én?

-Køber en familiehund som vi så selv kommer til at hænge på og aldrig kan bruge ”det er DIN hund, så det er DIG der går tur med den!”

HVA’ SIGER I???

B good

 

MAHALO

(tak på Hawaiiansk J)