8. februar 2005
Hul igennem!!!
Okay, jeg tror jeg har gjort det….altså presset citronen! Måske var det sidste gang min familie lagde deres rejseskæbne i mine hænder?
Vi kom forbløffende let hertil med Air Baguette. I lufthavnen gik det op for os at vi højst sandsynligt ikke ville møde en eneste engelsk talende person på Madagaskar, så vi handlede straks en fransk ordbog. Godt tænkt!
Jeg øvede mig i De Gaulle på et par lokale fransklændere; Ma voiture est en panne. Pouvez-vous maider? Sjovt nok intet bifald? Zillar kunne grave sig ned, “Du er bare for pinelig mor”, ja, men så kunne hun jo bare selv komme ind i kampen med sit franske, som består af “1 omelette au fromage”!
Antananarivo(Madagaskars hovedstad) er ikke særlig storby præget, tilgengæld er den proppet med tiggere, tre årige børn der fik bundet et spædbarn på ryggen også afsted. Virkelig, virkeligt slemt! Svært, især for Zillar, Molly kunne bedre rationalisere over emnet og vidste jo at de penge hun havde givet til Læger uden grænser, nok skulle nå frem til de rigtige…. Zillar havde lidt sværre ved at forstå at hun skulle give penge til nogle tsunamiramte i asien men ikke til de børn der stod overfor hende med hungerødem, infektioner og tydelig brug for hjælp! Svært.
Til Ælles store ærgelse har det stort set ikke regnet siden vi kom. Han havde ellers stabiliseret sit elendige humør dagligt med vejrudsigten på nettet de sidste 3 uger, og havde ikke set en eneste tørvejrsdag.
Der hersker 100% valutakaos her. Madagaskar skiftede møntfod 1. januar, fra Fmg (Fucking Mother Goat) til Ariary. Det er jo pærelet at regne ud hvad tingene koster når man har vekslet sine Dkr. til euro som er vekslet til Ariary når alle priser er i Fmg!!!
Det havde de meget morskab ud af den sommer….
Befolkningen er helt forkert…Altså de er ikke helnegere, ej heller hale…. Næ de er en ret ubestemmelig masse, som er et blend af indonesere, afrikanere, pygmæer og indere med et fransk twist. Religion er også lidt af en rodebutik, de er iført kors, kalot og tørklæder i en pærevælding? Alt i alt et globalt religi/race mix der ville gi’ vores kære hjemmehjælper(Pia) onde drømme.
Madagaskar er primitivt på en måde der overhoved ikke er beskrevet i grønspættebogen.
Det er ganz zu ferd. Samtidigt er det uden tvivl det smukkeste land jeg nogensinde har set; Det har det hele, fra Antananarivo og her til krebsens vendepunkt har vi set bløde ballebjerge, hårde granit formationer, regnskov, risterrasser, savanner, vandfald edderkopper så store som håndflader og Arizonalike kaktusterrain. Jeg skal nok spare jer, for det er alligevel ubeskriveligt!
Nå men så må jeg vel hellere beskrive lidt af vores , ja, lad os kalde dem prøvelser….
Man kan ikke leje bil på Madagaskar uden chauffør (koster en formue), her er ingen tog ej heller offentlig transport!
Så da vi landede i Antananarivo (ja, de syge med A’er) tænkte vi at det da måtte være en smal sag at rejse syd på til Toliare og flyve tilbage derfra…….
Vores første tur var heller ikke så slem, den gik til Antsirabe, videre derfra til Ambrositra, den tur vil børnene aldrig glemme.
Alt kørsel mellem byer foregår i Toyota Hiace, man stuver så mindst 24 voksne i den også afsted. Man venter på busholdepladsen til man er 24 der skal samme vej…. Det gjorde vi også denne dag 4 timer, 100 grader og ingen læskur eller anden skygge (og glem toiletter, mad eller anden luksus). Så var det bare sådan at 1 ud af de 24 var “manden” (kendt i familien som tissemanden) En ung mand, der var lam fra livet og ned, havde skidt og pisset i bukserne som iøvrigt sad om hælene på ham. Han blev skubbet ind på sædet bag Zillar og Molly, som øjeblikkeligt kvitterede med opkastlyde….Da de havde skubbet ham ind på plads sejlede et spor efter ham af gylle, som sad ubehjælpeligt fast i betrækket. Da han som bonus også begyndte at gylpe, savle og spytte, kunne selv de mest effektive mantras som Gucci, Prada, Gucci, Prada….ikke få harmonien frem.
Ind i bussen, holde op med at respirere de næste 4 timer, som selvfølgeligt blev krydret af at nogen syntes det var tid til en smøg! Bræk, pis, lort, sved, spyt, savl, sindsyg høj afrocalypso, 24 fuldvoksne også en smøg……AV der blev trukket et par tænder ud! Selv Bess fra Breaking the wave havde ikke klaret det! Bess, endure yourself, Bess!
Den næste tur blev kun værre; en mand på vejen stoppede vores Hiace og fik chaufføren til at tage en sæk kul med til næste by……. Pludseligt begyndte alle i bussen at skrige og den bremsede hårdt op. Der var gået ild i det kul vi havde på taget, og der var et stort brændemærke i taget, det brændende kul begyndte at regne ned over og ind af vinduerne i blikkassen. Alle ville ud på en gang, så de foreste (inc. Ælle) kom ud og døren blev revet af så den sad og blokkerede udgangen, Jeg havde de resterende råbende og skrigende 15 fuldvoksne bag mig. Jeg takker hermed nogens gud for min størrelse, havde jeg været bare lidt mindre, svagere eller uheldig, var mine kære børn blevet mast ihjel! Fuck hvor var det en ufed fornemmelse, jeg holdt alle bag mig, mens jeg fik sluset mine paniske piger, der råbte “moar hvad sker der, moar hvad sker der” ud. Jeg kom selv ud og forvirringen var total. Ungerne græd som havde de fået slag. Jeg takkede et or andet som havde jeg vundet en Oscar!
Siden har vi alle haft trækninger om øjnene hver gang vi har siddet i en Hiace, og i særdeleshed med kul på taget! Jeg tænker om der sidder en flok japanere i Hiroshima og siger “Tak for sidst” ,”You give us bomb, we’ll give you Toyota!”
Mellem hver flække bliver man stoppet af politi bevæbnet til bisserne, de er svært alvorlige, vi nikker hver gang og smiler pænt, det er åbenbart sådan man gør, for de har da ikke taget livet af os. Endnu….
Vi sejler til Anakao imorgen, ingen strøm, vand eller anden unødig lir,
så hvis i skriver mail kan vi nok først svare om en uges tid.
B good, og græd ikke over valget, så
vidt jeg husker er det idag, ik?
Marlow
Kæreste Martin “Stump”, hvor er jeg super glad for at høre at i får jeres postorderpige snart! Tillykke, glæder mig helt vildt til at se billeder! Man må sige det kører for dig!
Bare glem alt om diffussionshypoxi!
Pia hvidenougatmus Haj, du skal holde fri den 17. marts om aftenen, din fødselsdagsgave, vigtigt!
Uncool og Gitte, hvad skulle vi gøre uden jer, det har vi spurgt hinanden om alt for mange gange. Og ja Peter det var 2 stk.
My&Grys:Molly har proklameret at hun bare ikke kan undvære Nina, “sådan er det bare!”
Så en særlig hilsen til hende.