Jo tak, så tror jeg nok jeg er kommet til Kingston, jeg har været her 1½
døgn og lige nu virker det ret surrealistisk at jeg skal være her til
november!

Efter en nærmest hyggelig flyvetur, hvor “vi” højst var 10 hvide i en Boeing
777 stuvet til sidste plads med alverdens fletninger og sindsoprivende
hairdo´s, så var det med et par sommerfugle i maven jeg stod ud af flyet og
fik en klam lummerfugtig mur at klisterklima i hoved. 32 grader og regnvejr.
Ja, så tog det kun 4 timer at tilbagelægge de 10 km til mit nye hjem!

Miss Bryce, min “house mother” som på mange punkter bor og er som min farmor,
er tandløs og enøjet. Huset er en faldefærdig gennemrodet bule med hegn om
og tremmer for alle vinduer. Man kan ikke komme ind eller ud af huset uden
Miss Bryce´nøgle som der kun er 1 af…(og nej nævn ikke hvad man gør hvis
lortet brænder og man skal ud, jeg har selvfølgelig vendt emnet med hende)

Min nye veninde Dennise bor her også og hjælper mig med alt! Hun er
anæstesikursist fra Montserrat, har været her et år og er ved at dø af skræk
i flere afdelinger, hver gang hun går uden for en dør. Jeg troede hun var
lettere hysterisk indtil vi gik til den nærmeste biks for at købe vand og
passerede en mand, der sad med en pistol og pegede ud i luften dvs. på mig
da jeg gik forbi, der var 30 cm mellem mundingen og mig, det var hvad det
var, men det døde blik i hans øjne fik mig alligevel til at få klamme
håndflader!

Dennise instruerer mig i hvordan jeg kommer helskindet på arbejde på
KRH (Kingston regional hospital) som ligger et af de mest betændte steder i
byen, 2 timer tager det hver vej i bus. Hun smiler fjoget hver gang hun
siger “Du skal nok få noget at se til når du starter på KRH mandag”, så lige
nu er det med ærefrygt jeg glæder mig…….

Irie, Irie

 Marlow