Hvis du vil ha' besked når der kommer nyt på siden, så send din email adresse til MIG og skriv "nyt" i emnefeltet.

Afrika, Afrika, det bliver bedre dag for dag…….


Ohh, så er det i sidste øjeblik. Vi er næsten færdig med HOTO (en af Forsvarets skønne forkortelser, der står for Hand Over-Take Over, nogen fristes til at sige Hostile Take Over by the Swedes som overtager vores tjans her i det dybe Afrika, men den forkortelse ville nok være endnu værre).

Jeg har ikke skrevet i et par år og slet ikke siden Agent Orange overtog verdensherredømmet for et år siden. Har bare været lidt svært at synke hele situationen, valget, indsættelsen, katastrofe på katastrofe.
Molly og jeg var i USA under valget. Det lykkedes mig at blive fysisk utilpas med noget der mindede om en man-flu dagen efter valget, da vi så Agent Orange ankomme til Det Hvide hus samtidig med at vi kom gående til det nye ”museum of African American history and culture” (Det er det mest fantastiske museum jeg nogensinde har været på, der er alt fra sorg, smerte, sang, dans, sport og politik - pisse godt bygget op!), der ligger skråt bag det Hvide hus.

Øjeblikket der ændrede historien for altid...

Øjeblikket der ændrede historien for altid...

Så det er lidt uoverskueligt at tage tråden op fra sidst. Kort kan jeg sige at jeg nu har fået en mand på over 50 (der dog endnu ikke har gennemgået the ”switch”, dér hvor nosserne er blevet længere end penis) og 2 studenter i huset, der begge er gået all in på sabbatårene. LB (LoverBoy) er blevet til XLB. Arbejdet det sidste år har ført mig fra Gentofte, Hjørring, Seychellerne, Kreta, Malaga, Thailand, Zell am See til Malmø og Mali.
Ferierne har taget os fra Hong Kong, USA, Shanghai, Azorerne, Norge og Anholt men der har åbenbart ikke været noget af det der har givet anledning til en hilsen før nu hvor jeg sidder i Afrika udsendt af den største klub af alle, FN.

Det er nok det mindst farlige sted jeg har været udsendt til, ja nu skal jeg selvfølgelig ikke jinxe det…. Ville være dumt om min mand i morgen skal skrive en FB opdatering der hedder ”R.I.P. Nuggi”, så var her altså alligevel farligt.

Jeg bor i telt i en norsk drevet lejer - det virker. De laver mad til mig 4 gange om dagen og derimellem serveres der kage.
Vi får myseost og toksisk norsk laks (spiser jeg selvfølgelig ikke) HVER dag, og elg og rensdyr et par gange om ugen, hvilket jo giver god mening i midten af Afrika….
Tirsdag er der doughnuts, torsdag er der brownie, lørdag enten mongolian eller 3 retters menu. Så fix-punkterne i hverdagen er sat. Man kan vel tale om et all-inclusive resort for spejdere og friluftstyper, bare alkoholfrit og uden russere i buffet´en.

Vi har måske ikke russere i buffe'en, men et insekt klister, der kunne gøre enhver Noma kok misundelig.

Vi har måske ikke russere i buffe'en, men et isektklister der må være en våd drøm for en Noma kok..

Lejren ligger klods op af hovedstadens lufthavn med landingsbanerne nord for os og Afrika fo’ reals syd for os, altså det der Afrika fra u-landskalenderen, med drengen der løber efter et dæk med en pind.

Luften er tung af det afbrændte plastik der hænger over lejren hver aften som en tåge. Lugten sætter sig over venstre øje som en lille konstant brain freeze.

Bemærk at det ikke kun er teltene der bliver vasket, ved godt hvilken position jeg ville vælge...

Bemærk at det ikke kun er teltene der bliver vasket, ved godt hvilken position jeg ville vælge...

Det er lidt som at bo på flyvergrillen bare med regler der er enhver efterskole værdig; man må vaske halvanden vask om ugen, uniformsregler, max 3 tryk under bruseren (om nogen af drengene måske tænker at der er stumt t, skal jeg lade være usagt ;-)

Øst for os bor senegaleserne, de er bygget på et ret strømlignet værft, alle høje slanke atletiske mænd.
Syd for os har værftet bygget en noget mere rustik type mænd. De er fra Bangladesh og der var ikke så meget højde at komme efter, de er nogle små bløde mandslinger (ingen er hugget ud af granit, trust me) men de er smilende og der lugter altid af frisk diarre når man kommer om hjørnet.
Mod øst har vi Benin lejren, de er på højde med bangladesherne, kul sorte og hamret ud af muskelmasse.
Blev jeg tvunget med kniven for struben og en granat uden split i munden til at vælge foretrukne mandetype, tror jeg nu nok alligevel jeg vil gi en hånd til Vest Afrika (læs Senegal). Der er dog et enkelt aber dabei i kommunikationen med dem…. Mi inte prata frææænsj

Mine danske medudsendte er et super hold. Vi er 60 stk og jeg må bare sige at Flyvevåbnet endnu engang vinder. Gennemsnitsalderen er 38, så jeg vader ikke rundt i små bebumsede teenagedrenge der stadig er under opdragelse, det er en lettelse i forhold til de andre værn. Mit eget lille medical team er et rent dreamteam at være på, fedt!
Vi har selvfølgelig alle karakterer repræsenteret, der er sgt Dreamy, Pochahontas, Studen, svigermors(våde) drøm, den konfliktsky, ham der ikke er sprunget ud af skabet, de introverte, de extroverte, reglrytteren, anarkisten, naboens datter, fedterøven, de flirtende (nogen så meget at man ved de ikke kan kaste en elefant hjem) og ham der har spist steroider af dybe tallerkener. Og så har vi en overflod af DILFS.
(Udtrykket ”at kaste en elefant” er rettesnoren for hvornår udenomsægteskabelig aktivitet er utroskab eller ej, hvis man er længere væk hjemmefra end at man kan tage godt fat i nakken på en elefant og kaste den hjem, ja så gælder det ikke som utroskab….)

Hvis man var i tvivl om hvorfor vi er her....

Hvis man var i tvivl om hvorfor vi er her....

Hver morgen (som i hver eneste mutha fårking mårning) løber mit team og jeg 4 km. Ja, jeg er jo tung så hver morgen hænger jeg som bagtrop og jeg fornemmer at de overvejer om det vil være fornærmende at binde en strik om livet på mig så de kan trække mig rundt i stedet for at løbe i det der vel svarer til et friskt gå tempo… endnu har de ikke ydmyget mig med at finde strikken frem meeeeen jeg tænker at det bare er et spørgsmål om tid….
Det konstateres tørt herfra, at vi kommer i løbetøjet med meget forskellige forudsætninger. Næsten som jeg, er Lægen en lille gazelletype, der vejer ca. det samme som mit højre lår. Min faster ville have kaldt ham ”a boney ass”.
Eftersom vi er i Forsvaret forklarer jeg min bagtrop med at nogen skal jo sikre bagud…

For satan Marlow, er de andre løbet fra dig igen?

For satan Marlow, er de andre løbet fra dig igen?

Man gør elles meget for at motivere os til træning. I træningslokalet har man valgt at i stedet for kedelige fysioterapi plakater med øvelser på, så kører man et koncept der vel kan kaldes ”Your kinky fys”. Øvelserne bliver så vist på storskærm af nogle kælende storbarmede, stramrøvede, olieindsmurte tøsepiger i lige lidt for lidt tøj, ægte træningsporn… Mon det er derfor at vores håndsprit er af den tykke gel type, bare en tanke…

"Kinky fys" viser øvelser. You naughty naughty fys ;-)

"Kinky fys" viser øvelser. You naughty naughty fys ;-)

Hvis jeg skal beskrive hovedstaden kort, ser her ud som, hvis samtlige beboere på en grusvej hjemme i Danmark havde fyldte skraldespande uden rævesikring og at ræven så tog alle sine venner med på togt en nat og bare flåede skraldeposer op og spredte indholdet über alles og åbnede alle lortebleer, madpakker, brugte skridtbind, hundelorteposer, juicekartoner, majskolber, u name it overalt og så natten efter vendte tilbage for at brænde alt plastik af. Sådan ca lugter og ser hovedstaden ud, så nej, jeg overvejer ikke umiddelbart at emigrere hertil.

Hovedstadens lufthavnstoiletter er til gengæld super, hvis man altså har adgang ;-) Tjek at det alligevel lykkes VIDEO

Vores opgave med vores brumbasse af et Hercules fly er at transportere passagerer, cargo, helikopter rotorer, lig, våben, gryder, FN tropper, sengetæpper og hvad som helst rundt i dette mega land. Mit job er at tage mig af syge-sårede hvis der møder sådan nogle op ved rampen og sikre at lig er lig. Lad mig blot sige at jeg ikke bliver overbebyrdet.
Vores fly har minimum 5 gange været omdannet til et græskar…. Dvs at den har været grounded pga af tekniske fejl, så er der slet ikke noget at lave.

Når man keder sig i en Hercules og ens makker bare sover.

Når man keder sig i en Hercules og ens makker bare sover.

Afgangshallen i den lufthavn vi oftest flyver til er bombet synder, glem alt om taxfree.

Afgangshallen i den lufthavn vi oftest flyver til er bombet synder, glem alt om taxfree.

Det kan godt være at jeg sagde at der ikke var russere i buffet´en, men til gengæld har vi mødt dem på div. landingsbaner og det er nogle FIFI (FuckingIdiotFuckingIdiot) typer. Jeg blev sat på en lille prøve, da vi skulle hente nogle døde soldater i en lufthavn. De skulle flyves til hovedstaden så de kunne transporteres tilbage til deres respektive lande. Min makker og jeg gik over til det lille fly der har haft de 3 kister med for at få dem op på en palle, som vi så kunne sætte inderst i cargo. Vi tænkte at i forvejen var det sløjt/træls nok at blive sendt hjem i en kiste og endda uden ledsager, så det mindste vi kunne gøre var at sørge for at de ikke skulle mokles ind og ud flere gange. Da jeg bad om identifikation på de tre soldater sagde den FIFI russer ”They are just cargo to me”, ”I don’t care whats in the boxes, it’s cargo all the same” og sådan gik han fra at være en kæmpe idiot til at være en FIFI!

Klar til at være klar.

Klar til at være klar.

Tyskerne derimod har uppet deres game. Jeg fløj med en patient til et tysk felthospital hvor min patient blev opereret. Jeg var i vask til operationen (”i vask” betyder at man er sterilt klædt og assisterer til operationen). Da jeg stod der under operationslampen med den tyske militær kirurg blev jeg akut forelsket! Dr Daniel lignede en krydsning af min morfar og Borris Becker i sine unge dage! What’s not to like?
Med lidt hjælp blev han både sjov og godt selskab. Han inviterede mig på rigtige øl om aftenen, men så var det jo heldigt at vi ikke må drikke alkohol på mission…. Så det blev ved den akutte forelskelse.

Dagligdagen hernede er hurtigt blevet rutine og gentagelser.
Gentagelserne bliver til genkendelse som når jeg knalder knæskallerne mod toiletdøren hver eneste gang jeg sætter mig. Radioens bip hver nat fordi batterierne løber ud, når jeg hver nat overraskes over hvor langt 200 meter i granit skærver er at gå når man går sin panik ”åhh nej jeg pisser i bukserne walk”, Når jeg ved hvert måltid sidder tilbage til sidst og personalet begynder at klappe stolene sammen som tegn på at nu må jeg godt komme videre i programmet, musikquizzen som makker DJ White og jeg laver hver lørdag, en succes som dog har created a monster. Chefen for det hele er ivrig deltager i vores quiz og går op i det i en grad hvor vi nærmest har måtte planlægge missionens humør efter om han sejrede eller ej. Lad os sige at han er omtrent lige så god taber som han er dårlig vinder.
Så rutiner og gentagelser har præget hverdagen, derfor var det også en kærkommen begivenhed da Mary kom på besøg.

Jeg var SÅ lettet over at det var hende da jeg havde nået at køre mig selv helt op over risikoen for at vores VIP-besøg bestod af en af vores rærlige ministre. Så ville jeg skulle holde ”Susanne Bier fjæs” hele dagen! (Til dem der ikke har set Susanne Bier de sidste par år, så har hun ca. mimik som et bræt i ansigtet, hun har botoxed sig selv ud i en anden galakse, hun kan ikke have mange ærlige veninder, freakshow… sørgeligt).
Tilbage til Mary, hun var bare ordentlig sød og vanvittigt royal! Jeg havde fornøjelsen af at prikke hul i huden på hende og jeg siger ikke hvilken farve hendes blod er! Men hun er the shizzle!

Kort nyt:

Så er det ikke kun Anders And der har været i Timbuktu :-)

Så er det ikke kun Anders And der har været i Timbuktu :-)

Ohhh de piloter er nogle være knallerter!

Ohhh de piloter er nogle være knallerter!

Jo, man kan da sagtens have det sjovt til Oktoberfest uden alkohol.....

Jo, man kan da sagtens have det sjovt til Oktoberfest uden alkohol.....

Når vi flyver "tom" kan man jo lige få tid til at opdatere hjemmesiden.

Når vi flyver "tom" kan man jo lige få tid til at opdatere hjemmesiden.

PS. Det er jo en trøst at vide at mens jeg har været væk har mine danske politikere fået løst et af de væsentligste problemer i DK, kvinder i burka. Har også tænkt at det måtte der gøres noget ved når nu min datter samtidigt har passeret 3 skyderier på halvanden uge…. Klart så må vi da få gjort en ende på så alvorligt et problem som burkaer…..
Hvad bliver det næste mon, læger med skæg?……

Jeg kommer ikke til at savne stanken af afbrændt plastik, lyden af fly der letter og lander med en konstant baggrundsstøj af skridt i granit skærverne.

Ses snart
Marlow

Comments are closed.