Hvis du vil ha' besked når der kommer nyt på siden, så send din email adresse til MIG og skriv "nyt" i emnefeltet.

1.The Marlow’s in C@le

28-8-2008

 

Min nye hometown!

Min nye hometown!

Manner, det var sgu ikke helt så let som det kunne ha været.

Efter en stortudende afsked med mand, børn, venner, familie og Danmark, drog jeg afsted med en blanding af lettelse og ærefrygt. Uvisheden om hvornår ungerne kom herover, og tanken om at jeg reelt kunne ende med at bo her et år alene pga. deres manglende opholdstilladelse rumsterede. Udover en mindre ”run-in” med SAS (Satans Asshole Suckers) så gik turen nogenlunde, jeg fik endda en ny veninde Line, som jeg faktisk har haft til kaffe idag;o) 

At tømme Søborg, KAOS!

At tømme Søborg, KAOS!

 

Tomt Søborg, ZEN!

Tomt Søborg, ZEN!

 
Så var det så at jeg ankom til mit nye hjem….. Jeg mener min mand er fotograf med speciale i photoshop, men for fanden da, hvordan de havde fået det lille bitte, møgbeskidte, mørke hul til at ligne et gennemsnitligt rækkehus??? Nøøøj, hvor var jeg lang i masken, så lang at mine tænder nærmest lavede plovfuger i det 5 cm høje væg-til-væg berber!

Min anden nye veninde Karen kom med en madras og et tæppe, her var rå koldt så jeg gik på køjen iført stort set alt mit tøj fra kufferten og frøs alligevel. Så da klokken var 3 om natten kunne jeg jo ligeså godt stå op og begynde at vaske vinduer. Jeg brugte derefter 3 dage på at gøre rent, hva’ skulle jeg ellers, uden møbler, tlf, internet eller tv? Da jeg var blevet træt af gulvsidning og rengøring gik jeg i krig med Garagesales, freekin’ briliant concept! Bargins! Jeg købte en toaster 5$, køkkenspisebord med 4 stole 40$, strygejern 5$(omend jeg aldrig før har ejet et strygejern, da jeg jo ikke stryger noget, måtte bare ha det), Tv 30 $, Tv-bord 5$, to telefoner 10 $, lamper osv.. Jeg blev så bidt af det at jeg nu har to støvsugere;o)  

Rækkehuset viser sig iøvrigt at være et projektbyggeri for Boeing i 70′erne, dvs. alt er bygget ud af flymaterialer, væggene er af glasfiber osv, her mangler bare flysæder, kylling og et par oversminkede lårkorte blondiner, så kunne vi ha’ skrevet “luftwaffe” på døren.

Min nabo til venstre er en klassisk serial-killer type, single white male i 40erne med hermetisk tillukkede skodder, spindelvæv i dørkarmen, bilerne holder udenfor garagen(hvad mon der er inde i garagen???) Det siges at han reelt bor i huset og er derinde, men gad nok vide hvad han lever af, for jeg har endnu ikke set noget åbne eller lukke sig.

Til højre bor Christa der fniser konstant og har form som en flødekaramel med en skøn stor røv. Christas mand hedder Darren, han er lettere nørdet. Christa siger hele tiden at de “bare skal ha’ nogle babys i en fart” men indtil videre er det kun blevet til et stort fuglebur i stuen. Det skal nok gå med dem, resten derimod kræver spansk modul 2 for at komme i kontakt, så det bliver nok ikke lige i denne omgang….

Så blev det weekend, hvor jeg blev inviteret til fest både fredag og lørdag, det lykkes mig at blive pænt beruset begge dage, hvilket var glimrende for mit jetlag, skøno.

Søndag fandt jeg en kirke, desværre råbte præsten så højt at jeg var overbevist om at hjernemassen løb ud af mine ører, så der kommer jeg ikke igen uden propper. Jeg vil church-hunte hver søndag indtil jeg finder den rette kirke.

Lidt “blessed” blev jeg dog da Karens svigermor (som jeg ikke har mødt?) besluttede sig for at købe et sofa sæt til mig som jeg lige har fået idag samtidig med at “kabelmanden” var her!!! Det er fuldstændig ubeskrivligt hvor orgasmatisk det er, nu både at have en sofa, tv, tlf og internet, jubiiiii Og lur mig om ikke jeg får både familien og mit danske telefon nr herover imorgen.

Siden jeg fik mit mobilnr har min farmor på 93 ringet mindst en gang om dagen for at tjekke om de nu også behandler mig ordentligt heroppe i Washington, hun har været svært bekymret….især fordi hun har hørt at der er bjørne heroppe;o)

 

Well det er sengetid, go’nat

 

Vender tilbage, ligger en smule vandret; det tager tid at købe 2 biler, 2 bilforsikringer, 3 senge 2 skriveborde, 2 støvsugere, 2 spiseborde, 12 stole, 2 sofaer, sofabord, 1 cykel, 2 reoler, 2 fjernsyn, 3 vaskekurve, 1 sæt havemøbler, åbne bankkonti, bruge en dag på teoriprøve, en dag på køreprøve, åbne mobiltelefoner, få installeret internet, telefon, kabeltv, skralde ordning, afløbsafgift, el-tilmelding, genindtaste strejkeregnskab til Dansk sygepleje råd(Arrggghhhh!), 2 skole tilmeldinger og samtidig være en social abe der både når at sitte ungerne ved poolen, vaske tøj, lave smooties og fylde køleskab…………………..

 

Vi nåede også lige lidt sightseeing, her Snoqualmie falls.

Vi nåede også lige lidt sightseeing, her Snoqualmie falls.

 

Wuuuussch, der gik så lige en rum tid(hva’ er det egentligt for et udtryk?). Vi tog til San Francisco efter at ha’ erhvervet os endnu en bil, en rød Dodge caravan med 7 sæder og “moar” power, min dyt, til skaldede $3.200. Den har allerede tjent os vel og trofast på steder hvor en lille negerpiges bil ikke skal bryde sammen.

Inden jeg tog hjemmefra, kunne det være svært at se hvordan Obama ikke skulle vinde dette valg, jeg mener, det ligger jo lige til højrebenet…… lige til man står på en “Taco bell” på Farmer Joe’s mark, så går det op for én at det amerikanske valg simpelthen er for vigtigt til at overlade til amerikanerne!

 

Nok er man bevidst om at et amerikansk roadtrip altid er det man må kalde for en kulunarisk udfordring, men den scene der opstod på denne Taco bell kunne jeg ikke ha’ instrueret bedre. Jeg  “dødede” simpelthen, på den måde som gør min mor urolig for min tilstand, fordi hun ved, at det er tegnet på at mit bæger ikke kan rumme mere. Når jeg “dør” på den måde, er det som regl fordi jeg ikke kender andre reaktioner på noget der er så groteskt og nærmest surrealistisk end blot at grine fuldstændigt ustoppeligt med tårerne trillende ned af kinderne og hånden for munden, i et forgæves forsøg på at kværke migselv til stilhed. Det sker kun når det IKKE må ske’, som første gang jeg mødte Cirkelines børnehaveklasselære og måtte eskorteres ud fra forældremødet, som da jeg blev smidt ud fra et lattermøde fordi jeg ikke kunne stoppe med at “le”, som da min morfar døde og det gik op for mig at jeg nu hang på hans senile kone, som da jeg skulle sige “ja” til mit eget bryllup men istedet kravlede rundt på gulvet i latterkramper o.s.v………………………..

Da vi trådte ind på den tomme Taco bell, var det tydeligt for enhver, at personalets forældre alle havde været søskende eller mindst fætre/kusiner, de lignede alle ham den tynde med banjoen fra “På tur med døden/”sig som en gris”". Min første tanke var at det simpelthen måtte være nogen med bedre leverendør i “Billy Bob” tænder end mine fra Fest & Farver, et jag af misundelse var det nok, til det gik op for mig at de altså ikke kunne tages af! Ligesom bylderne, de udstående øjne og ører heller ikke kunne.

Jeg samlede mig og fortrak ikke en mine, bestilte vores tacos, arrangerede familien ved et bord og iagttog familien, der kom ind bag os; en far på ca 2,10 høj, 230 kg i “hvid” undertrøje, en mor med dværgvækst i højden og vækstfremmer i breden, 2 ufatteligt grimme døtre på ca 5 år, iført ens strømpebukser og for korte forvaskede t-shirts. Hele familien var klippet en ens lang bundesliga frisure. De satte sig lige foran os, så jeg måtte instruere pigerne i ikke at glo. Det var ikke nødvendigt, for i det samme arriverede to ca 20 årig kvinder. Den ene i solsikke gul plettet t-shirt uden ærmer, der sad så dybt inde i hver en fedtdelle at den nærmest så ud som om var den integreret i hendes hud, med store misfarvede skjolder under armene, lig-farvet flæsk ud over de 4 nr for små joggingbukser med bælte, hendes veninde med blond selvklæbende pandehår, der så ud som var der gjort en hurtig Johnny Madsen(den der med lige at gnubbe håret i 2 pakker bacon) en tidligere hvid tanktop der gik sådan ca til navlen, hvis altså navlen ikke havde siddet på lårene, 100% pizzahud i ansigtet og en brille der var umulig at se ind af. Jeg arbejdede hårdt på at se upåvirket ud ved at smånynne med på KC&the sunshine band’s “Thats the way A-HA, A-HA I like it A-HA,  A-HA” men lige som jeg skulle til A-HA, A-HA fik jeg øjenkontakt med hende, hun følte så at vi “klikkede” så hun blinkede og blottede sit tandløse smil mens hun lavede en bevægelse der helt sikkert skulle tolkes som dans og stemte så i med A-HA, A-HA…………………………………………………………………. SÅ DØDE JEG!!

Jeg grinede, græd og spruttede til Cirkeline fik råbt mig tilbage.

På næste familieråd blev det besluttet at vi ikke skal på Taco bell igen, da Cirkeline ikke mener at jeg kan håndtere den slags oplevelser (bonus er at jeg så slipper for deres hundeæde). Nå men det jeg ville sige var egentligt at HUSK, de har også stemmeret!!!!

 

Jeg hader jo bilferie og ironisk nok sad jeg bag rattet som den eneste seende i familien (ungerne i en anden galaxe, courtesy of Nientendo og manden på månen med Iphone) gennem de mest utrolige landskaber. Jeg mener, er der nogen der er pisse freeking ligeglad med både wildlife og natur, så er det mig. Min mor vaccinerede mig som barn med sin “Naaaaiijjjjj, hvor er her smukt” grammafon, så jeg syntes det var en ret lang køretur og er glad for at være hjemme igen.

 

Hele ugen har stået i Demokraternes convents talerække, først Michelle Obama så Ted Kennedy, Jimmy Carter, Hillary Clinton, Bill Clinton, Joe Biden og så klimaks igår, Obama himself.

Den så jeg i den lokale Obama klub, hjemme hos Jeff og Valerie. Vi var 55 demokrater samlet til middag for at se Obamas acceptance speech og det var stort! Det var historie.

 

Sorry den blev så lang, lover at fatte mig kortere næste gang. Og som altid, ret selv. Her er lidt af det der mangler  ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,…………………….. rrrrrrr eeeeee

 

LATER

2 comments to 1.The Marlow’s in C@le

  • John

    Fuck hvor er det altså sjovt at læse. Når man er typen der ser meget tydelige billeder er det skræmmende så levende det bliver, når din fortællinger er så livlige. Jeg glæder mig allerede til at læse de næste historier for jeg var færdig af grin hele vejen igennem…

    Skide godt. Fortsæt fortsæt fortsæt, du har en fast læser nu og det forpligter sgu.

  • Kan kun tilslutte mig John’s kommentar. Du skriver fantastisk, og man kan slet ikke undgå at leve sig med i fortællingen. Mere af den slags tak:)

You must be logged in to post a comment.