Hvis du vil ha' besked når der kommer nyt på siden, så send din email adresse til MIG og skriv "nyt" i emnefeltet.

8. Jamrock, Wilma.

Skønt at vi har fået en prins (superærgerligt at det ikke blev en hunprins) men hvad er det lige

der sker med ham?
Først ser man et billed af ham, og tænker: Hmmm………..
Så læser man at de kalder det gulsot?
Jamen kan i da ikke se det?
- Mary har da haft en “Jamaican experience”!

De kan proppe drengen i nok så mange lyskasser, han er og bliver mulat!
A pros pros mulat så var jeg på Bob Marley museum med ungerne, det var de
semifornøjede over (et skridt op fra misfornøjet!).
Men ved i hvad, her tror man at man ved et or andet om Bob Marley også
finder man ud af at manden ikke er det man tror!

Vi ved da allesammen, at hvis nogen er neger, ja så er det ham….
Men så er det jeg siger og skriver, NO MAN han er; halfcast, haleneger,
Anton Berg, blandingsprodukt, smør 40, mixed, nougatdreng…ja kald det hvad i
vil, men der må jeg have sovet i timen. Jeg har da ved gud altid vist at Bob
Marley om nogen var helneger, altså sådan rigtigt…….
Man vakler i sin barnetro.
Nå, men så ikke neger om det!

Mine yndlingsdøtre ankom med Fru Pigallup (min mor, red.) i slipstrømmen.
De havde udover min mor også følge af en anden kæmpekvinde:
Wilma, hun er altså en orkan (ikke en tornado i dit køkken).
Det betød at Jamaica blev oversvømmet og vi hverken kunne komme frem eller
tilbage fra det guesthouse vi havde lejet.
Alle veje til og fra Kingston var lukkede så det var med spænding jeg
ventede på om jeg overhoved kunne komme af med dem igen…

Hvor der stadig var veje var der totalt mudder kaos.

Hvor der stadig var veje var der totalt mudder kaos.

Det lykkes så igår, pigerne fløj mutters alene hjem lige så blege som de var
kommet.
Jeg har lige talt med dem, det tog 24 timer fra de lettede fra Kingston til
de var hjemme i Søborg….
Mange af flyene herfra var aflyst pga vejrforholdene, og dem fik de virkelig
at føle. Zillar havde brækket sig 3 gange og Molly med vanlig sans for drama havde
brækket sig 11 gange.
Jeg vil ikke her reklamere for British airways elendige børneeskorte…. Det
må blive i “kontant”.

Yndlingsdøtrene hjemme hos Bob M.

Yndlingsdøtrene hjemme hos Bob M.

Inden vi nåede så langt havde Bæssemor en størrere livskrise, hvor hun måtte
erkende at der er knapt så meget “Røde mor” i Jamaica og hendes
hippiforventninger ikke blev indfriet. Hun gik i sort og besluttede sig for
at tage hjem sammen med ungerne - så besluttede hun sig for at blive - så
tabte hun sin mobiltelefon, så ville hun hjem - så fandt hun en gammel ven i
Montego Bay så nu er hun blevet og tager derop imorgen?

Yndlingsdøtrene var betagede af alle vores rats da de kom. De kunne se
kunsten at balancere på grydelåg og bo i komfur, deres eneste bemærkning var “Neeeej
hvor er de søde!”
Det blev alligevel Miss Bryce for meget; Så skulle vi satangalma onduleres de
skide rotter, så hun fik leveret en killing ved døren(kunne ligeså godt have
værte en kylling, mindst lige så anvendelig).

En 100% vild sag, der hvæser når nogen nærmer sig og til gengæld er
for lille til andet end at stinke. Den har indtil nu bidt hul i Gwens
finger (der lærte han så faren ved at bevæge sig ud i dagslys!) og revet Dennise til blods.

Så det er hermed farvel igen til “Kitty” den må dø.

Ugen før ungerne kom var jeg på University hospital.
Jeg følte mig helt annonym, indtil en for mig fuldstændig ukendt kirurg
kiggede op fra klædet og sagde “Det er da dig med rotten ik’?”

Siden jeg kom hertil har jeg fået tudet ørene fulde med hvor
super worldclass, fancy/pancy university hospital er. Øhh…
Klart er det et step op fra KRH. Der er 5 stuer med fuldstændigt lige så
elendigt udstyr som KRH, men så har de 2 superstuer, der bare er helt
almindelige i danske øjne dog har de fået nye anæstesiap. de virker dog kun
delvist da man ikke har haft råd til alle modulerne på en gang. Men så er
det altså at de inderhaler os bigtime….operationslamperne! Wau man, de har
indbygget kamera som transmiterer til en flytbar fladskærm så man kan sidde
på sin flade og alligevel følge med i feltet. Man kan jo også bare dreje lampen
over på sig, så man lige kan lægge en let morgenmakeup;o)
Derudover er det helt klart mere som derhjemme, man har næsten almindelige
venflons, gummihandsker nok, så man ikke behøver at genbruge og Sevo til de
få udvalgte….

Vi havde en mand, der havde været for langsom til at stige ud af en taxa.
Netop denne patient gad jeg ikke være… Da vi modtog ham fra intensiv var han vågen og
fik ilt på sin tracheostomi (et hul i halsen). Han var blevet sprættet op,
så tarmene lå ved siden af ham i sengen og han var blevet skudt i hovedet,
kuglen sad fortsat et sted i hjernen. “Min” læge og jeg stod på hver vores side af
sengen, min læge sagde “Ja, Nurse, sådan én som ham her burde vi bare aflive
og spare alle for noget tid. Men neurokirurgerne er vilde for at prøve deres
nye maskine af. Personligt går jeg ind for medlidenhedsdrab.”
Behøver jeg sige hvordan patientens blik så ud……. Men det var et helt
andet lettet blik da han vågnede efter bedøvelsen og stadig var i live. Han blinkede “ja” og
“nej” og græd af glæde over at være i live…..
Ja, det er selvfølgelig et knaldgodt trick til at få sine kunder til at være
ovenud taknemmelige for ens arbejde, bare de overlever?

Man skal for alle neurokirurgiske patienters vedkommende, finde sig i at
neurokirurgen “luftborer” (sådan li’som luftguitar- så istedet for at stå
med en usynlig guitar så står han med en usynlig håndboremaskine) over hovedet på én

 før man bliver lagt til at sove….
Sov godt! Meget bizart syn.

University byder også på et dicideret nattelotto…. “hvem skal jeg i seng
med i nat?”
Jeg lagde mig i underkøjen da der midt på natten var et par timers ro.
Da jeg vågnede lå jeg ikke længere alene i énmandskøjen, et or andet
personage lå bag ved mig, personen var dækket fuldstændig til i tæpper

så jeg kunne ikke se hvem det var jeg forcerede da jeg blev kaldt.
Jeg fandt aldrig ud af hvem det var……men man har jo lov at håbe at det
var den sindsygt lækre Dr Armstrong, for han er en ægte lækkermås, så kan man
li’som sige at man har været i seng med Dr. Armstrong uden at få skæld ud af Ælle;o)

Som en lille lækker krølle på hesten så er jeg så heldig, at de har
inviteret mig til den årlige konference for anæstesi nurser d 4-6 nov. Desværre holder de den på et af de absolut mest luksuriøse hoteller på Jamaica, det hedder “Jamaica Grand” og hvis man siger det langsomt med et stort blødt D, så tror jeg at man kan smage,
hvad det er for et grimmer, grimmer ALL INCLUSIVE hotel. Hold kæft hvor jeg
glæder mig! …Because I’m worth it!!!
I bonus har jeg ovenikøbet fået Kevin som roommate, det har så knust ikke
mindre end 7 pigehjerter der alle havde skrevet “Kevin” som nr 1 på
roommate ønskelisten, hæ, så ka’ de lære det;o)

Nu er det tilbage til KRH, tænk sig jeg glæder mig til at komme tilbage til
“rottereden”….
Please, don’t mention the rat!

Nurse Marlow

You must be logged in to post a comment.