17. Farmor nu med håndjern og baby…..

December 2009
En linsesuppes hævn:
Normalt er jeg jo i “The Y” (YMCA) på dette tidspunkt, og det har jeg sådan set også været ganske kort…… Men i går lavede jeg en uprøvet linsesuppe, af den slags der skal koge i 6-8 timer, det gjorde jeg så. Ungerne lavede bræklyde da låget blev løftet og de blev præsenteret for min kulinariske kreation. Jeg syntes den smagte vidunderligt og Ælle lod også som om han kunne lide den. Så det endte med bovfred over dagens ret, lige til i morges….. Da jeg vågnede slog en rådden stank mine næsebor, jeg satte mig op blot for at konstatere at stanken kom fra min dyne! Iiiiiuu, linsesuppen havde hævnet sig i mit tarmsystem og jeg følte at hvis ikke nogen satte en snor i mig ville jeg stige op under loftet af mavegasser. En hver bevægelse udløste lydløse gasudslip der endnu engang udløste brækrefleksen hos hele familien inclusiv mig selv. Molly formente mig adgang til stuen og bandt et tørklæde for næse og mund for at tage det værste og for at undgå at øjnene løb i vand!

Jeg følte mig nødsaget til at gå ned i garagens friske luft og gøre mig nyttig ved at samle skrald og køre skraldespande udenfor. På trods af den friske luft begyndte Ælle igen at lave bræklyde så jeg var klar over den var helt gal. Jeg forsøgte på go’ gammeldags vis af afgasse mig og tænkte at så kunne jeg vel godt køre i “The Y”. Det gjorde jeg så men inden jeg så meget som havde lavet en knæbøjning måtte jeg indse at det bare ikke holdt gas om jeg så må sige.. Jeg var simpelthen nødt til at evakuere mig fra civilisationen og kører hjem igen. Værre er det at jeg skal fremlægge mit Political science projekt i dag med en halv times fremlæggelse… Jeg kan jo ikke sygemelde mig med begrundelsen “Linse-gas” ka’ jeg??? Håber jeg stiger ned fra loftet inden da…..
….Tilbage fra fremlæggelsen. Jeg klarede den og fik endda et A for den. Jeg følte mig som en fyldt ballon der blev sluppet så alt luften gik af da jeg nærmest fløj ud af klassen bagefter. Så det blev desværre en noget hurtig afsked med min nye BFF, der næste semester tager “American cinema” klasser….. Og nej det gør jeg altså ikke om end han er godt selskab. Her er et lidt pløret gruppebillede da det skriftlige produkt skulle afleveres.

Her er de så mine drenge, gæt selv hvem der er min BFF.
Her er de så mine drenge, gæt selv hvem der er min BFF.

Når vi nu taler om biologisk affald så bliver jeg nødt til at fortælle om vores tur til Victoria……………..
Nogen af jer har hørt denne historie men ikke desto mindre synes jeg den er værd at fortælle igen :o) Vi var i Victoria for et par weekender siden, det ligger på Vancouver Island i Canada, virkelig et hyggeligt sted. Cirkeline havde udøvet alle sine tunge teenage udfald over alt og alle, det var dog lykkedes hende at narre en dyr lang dynejakke ud af os så hun var stadig i sin milde halve time som følger succesfuld plagen. Vi havde lokket hende væk fra shopping gaden og ned til havnen.

Ælle forlangte at vi stillede op til et gruppebillede, det tog 100 år fordi hver gang den ene unge så normal ud lavede den anden sig skeløjet og kløede sig i røven og omvendt, jeg mistede tålmoden og udvandrede. Ungerne blev stående for lige at blive færdige med at skubbe og gi’ hinanden “olferter”. Så da jeg hørte et skrig som om nogen havde fået flået et ben af og først opdagede det da de fik øje på den afrevne legemsdel, tænkte jeg selvfølgelig at det var lykkes Molly at flå Cirkelines underhylere helt op i nakken på hende.

Jeg vendte mig men kunne ikke se andet end Cirkeline stående fuldstændig stiv i kroppen med armene ud til siden mens hun skreg op mod himlen. Molly råbte på mig mens hun gned noget peanutbutter slik papir frem og tilbage i Cirkelines hår. Det så ikke ud til at Cirkeline manglede hverken ben eller arme. Så hørte jeg hvad hun skreg “MOOOOAAAARRR, DET ER FUGLELOOOOORT!” hyl, skrig og basken med stive arme. Så så jeg den. En mega fuglelort der fint flød fra toppen af den skrigende pige, ned ad hendes hår og ud på hendes 30 minutter gamle jakke! Synet var simpelthen komisk med den velmenede lillesøster der hjælpsomt og velvilligt tværede løs i lorten med sit brugte slikpapir der lige kom ind handy. Til billedet hører også deres far der var kommet ilende ved dødsskriget og nu knipsede løs med kameraet på det stadigt skrigende barn.

To vagabond typer kom over og spurgte hvad der dog var sket……. Jeg kæmpede med at styre et kæmpe grineflip mens jeg jo burde komme mit barn til undsætning, for fanden hvor var det morsomt. Da jeg fik styr på mig selv, trak jeg det fortsat skrigende barn over på et offentligt toilet mens hun skreg, “Den har spist fisk!!! Aaadddrrr det stinker af fisk, Aaddrr det er fugle-fiske-lort aadddrrr!” Ælle tog jakken til vask på herre toilettet mens jeg gav Cirkeline et opretstående fuldt påklædt “sengebad” med grundig hårvask i håndsæbe. OMG! Det var materiale til konfirmationssangen :o) Med barnets tilladelse er her dokumentationen. Og vi må gerne grine af det nu……

Før katastrofen indtræf, umuligt at få et billede uden grimasser....
Før katastrofen indtræf, umuligt at få et billede uden grimasser….
Efter fuglen slappede ringmusklen, en oprigtig grimasse.
Efter fuglen slappede ringmusklen, en oprigtig grimasse.

Sidste weekends familiebesøg i Cleveland:
Udtrykket “at skyde sig selv i foden” gav mening da min kusine i lørdags endte i håndjern….
Man kan vel sige at det hele startede med et stykke kylling…. Et stykke Mr. Chicken kylling.

Min kære farmor som fra morgenstunden havde holdt fast i rom flasken som var den en redningsvest og hun var på åbent hav, fik en voldsom craving efter et stykke kylling. Min faster, min kusine med søn, min farmor og jeg sad I hendes lille stue (fysisk var min farmors 2 “in-house” hjælpere der også). Min tante var lige gået og vores nye fætter (ham jeg fandt på Hawaii) som gerne ville møde farmor, var heldigvis ikke kommet endnu. Jeg har tidligere fortalt om min kusine, hun er præcis lige så gammel som mig, bor hos sin mor, har overdraget forældremyndigheden af sine børn til sin mor – min faster, hun har ikke det min morfar kalder et fornuftigt forhold til alkohol eller noget som helst andet der kan få en til at flyve, hun har fået diagnostiseret narkolepsi….. men nogen mener at det måske ikke skyldes diagnosen at hun konstant falder I dyb snorkende søvn midt I en sætning.
Min faster som må siges at være familiens ubestridte overhoved, bad min kusine der havde kastet sig om i en sofa og snorkede som et polsk savværk om hun ikke ville køre ned til Mr. Chicken og hente noget kylling til farmor. Min kusine ga’ sig og startede en uendelig klagesang om at Mr. Chicken altså ikke sælger “$5 worth of chicken” og at man altså ikke kan bestille kylling på den måde, bla, bla, bla…. Farmor holdt fast i at hun altså gerne ville ha’ “$5 worth of chicken” ligemeget hvordan det blev solgt. Min kusine blev ved med at spinde nye grunde til at hun altså ikke kunne køre. Til sidst blev min faster så arrig at hun sagde “GI’ MIG DE FUCKING BILNØGLER, JEG HENTER SELV DEN SKIDE KYLLING OG SÅ HOLDER DU DIN KÆFT!!”. Min kusine blev ved med sin jamren og begyndte at råbe at hun ville ha’ de $13 hun havde lagt ud for en flaske vin i går. Min faster råbte tilbage at hun bare skulle holde kæft NU, altimens min kære kusine fortsatte sin mundhugning. Til sidst gik min faster helt hen i hovedet på hende og råbte nærmest som en tegneserie figur hvor drøblen stod dirrende ud af halsen på hende “HOLD KÆÆÆÆÆÆÆFT!”.
Min faster gik hen til døren tog sine støvler og jakke på mens min kusine i et forsøg på at fastholde sit sene teenage-opgør fortsat fremlagde nye søforklaringer der ville være gyldige i DR’s satire “Chris og chokoladefabrikken”. Lige som min faster skulle til at tage i døren, bankede det på og hun flåede døren op.

Til alles store overraskelse stod en kvindelig betjent og præsenterede sig som police officer fra Bedford PD. Hun sagde at hun var kommet pga uro, og fortsatte så med at sige vi har fået et 911 call fra denne lejlighed. Min faster kiggede over på min farmor der var gået i “ingen hjemme” mode og stirrede upåvirket og fuldstændig tomt ud i luften. Det var ikke hende og heller ikke Angie (den ene in-house-hjælper som vi bliver nødt til at vende tilbage til) og da det heller ikke var mig vendte vi alle blikket over på min kusine der bare sagde “Nå ja det er altså mig der har ringet til politiet”, min faster stirrede på hende i disbelief…. Og sagde i et tonefald som kun hun kan “Jamen det er sgu’da klart at du ringer 911 for at få hentet din skide kylling!”. Officeren som havde 2 herdebrede kollegaer med som back-up, kom ind og spurgte efter min fasters ID, de ringede til centralen og fik det clearet. Min kusine forklarede at hun følte sig truet og at det var derfor hun havde ringet mens hun ga’ betjenten sit navn og social security nummer. De kaldte centralen og centralen svarede tilbage “38 year old black female with two 99” min fasters blik mødte mit, begge med løftede undrende øjenbryn og spurgte så “og hva’ fanden er en 99’er så?” Min faster nåede lige at få sagt til sin datter “Kære skat, DU har ringet til politiet og DU har to 99, are you out of your f…… mind? Whatever it is, you asked for it!”.

En kode besked kom ind på betjentenes radio “Lets meet at the next intersection” Åbenbart koden for “anhold hende”. De gik resolut om på hver side af min kusine, lagde hende i håndjern og visiterede hende, lige foran farmor der overhovedet ikke lod sig mærke af hva’ der skete foran hende og bare stille sagde “If I had only known, I would never have asked for that chicken…..”
Det var så her jeg var ved at lave en ægte blondine som den naive bondepige fra Jylland jeg er….. Da de førte min bagbundne kusine ud spurgte jeg hende om hun ville ha’ sin taske. Hendes øjne lynede og hun sagde at hun havde alt hvad hun skulle bruge! Angie forsøgte at gi’ mig en albue men missede, men jeg fattede pludselig hvor larmende en idiot jeg var…… Min kusines taske var selvfølgelig fuld af alverdens spændende stoffer og ingen af dem var vitamin tilskud…… Jeg slog mig selv hårdt i panden mens en af betjentene ga’ min kusine en moralsk opsang om 94 årige farmødre, kyllinger og idiotiske børnebørn.
Det var så det sidste jeg så til min kusine på det familiebesøg.

Telefonerne var herefter rødglødende med opkald til arresten for at finde ud af hvor meget det skulle koste at baile min kusine ud. Det viste sig at det ikke var i den samme politikreds hun havde sine to 99 ‘ere, dvs. At hvis vi betaler bail i den politikreds der har hende så venter de med at løslade hende til den anden politikreds kan hente hende. Derefter kan man så køre over i den anden politikreds og betale igen…. Jeg bakkede ud med det samme, jeg synes egentlig bare hun skal sidde den ud til hun kan komme for en dommer på tirsdag……
Mindre en en halv time senere kom min nye fætter og hans kone og skulle møde farmor for første gang. Farmor samlede sig og tog et fast greb i sin “lifevest” (romen). David som min nye fætter hedder, tog familiepåstyret med ophøjet ro og sagde “I guess it’s my family now”. Your right buddy ☺

Som intet var hændt, min nye fætter med kone og min farmor med sin nye hvidhårsparyk, nice!
Som intet var hændt, min nye fætter med kone og min farmor med sin nye hvidhårsparyk, nice!

Farmor, nu med baby????
Som jeg sagde bliver vi nok lige nødt til at runde Angie….
Min farmor har siden hun var på hospitalet haft et hjemløst familiemedlem der er ven af familien boende til at hjælpe hende med at handle og lave mad (som om hun spiser noget…), for tiden er det Angie en 55 årig kvinde, der mangler de fleste tænder i munden, nyder en øl igen og igen og ser 30 år ældre ud. Jeg tænkte at hun lignede en klassisk druk-anemone med sine tynde arme og ben og volume på maven, den der alkoholiker æbleform. Det tænkte jeg ikke mere over indtil hun rakte mig sin telefon og sagde at min fætter gerne lige ville snakke med mig (ikke min nye men en af mine gode gamle fætre). Min kære fætter er altid vældig kommunikerende og nærmest ikke til at stoppe igen. Han sagde flere gange at “det” jo var mellem Angie og ham, jeg fattede ikke en brik og spurgte hvad det der “det” var for noget? Han blev helt stille og sagde så “Sig mig lige engang, fortæller de dig ikke noget?”, “Jeg er Angies baby-daddy!”. Hva’ba’fornoget! Så kiggede jeg igen over på den øldrikkende aldrende tandløse Angie, FOR FANDEN I HELVEDE, HUN VAR JO HØJGRAVID! Så altså min kære fætter havde været på besøg hos min farmor og ved samme lejlighed lige taget en snurrertur på Angie!! OMG, jeg blev fuldstændig tavs, og kunne kun sige “WHAT THE FUCK??” Min fætters eneste kommentar var “I know Sarah, I know….”.
Så ja fra den 20. december får min snart 95 årige farmor en baby på logi, med lidt held kan hun vel hjælpe til med lidt babysitning……….. Jamen for fanden da, kan I se det for jer????

Da jeg drog hjemad med min 3 timers afklimatiserende biltur fra Cleveland til Columbus, hvor min søster bor og jeg skulle flyve fra, tænkte jeg på hvor stor forskel der er på min danske og min amerikanske familie…… I danmark er jeg det urolige element i familien. I USA er jeg det rolige element i familien, her fremstår jeg som leverpostej i forhold til resten. Jeg ved godt at det hele kan lyde ganske morsomt/underholdende, det er det også og på samme tid overhovedet ikke. Jeg kan på forhånd høre min far sige sin yndlings kommentar til denne slags hændelser… “It’s YOUR family” og ja det er det, og ved i hvad, jeg elsker dem, og omend jeg ville ønske et andet liv for bl.a. min kusine, så ville jeg ALDRIG bytte én af dem!
På den positive side ser det ud som om min lillesøster efterhånden har fået styr på det hele. Hun har givet mig den yndigste og nuttedeste niece, der hedder Jazlynn og er 4 måneder og kan stå!! Uden pis, hun kan stå og sidde selv!

Et styk niece.
Et styk niece.

Indenrigs:
Når vi ikke taler om Tiger Woods (her kaldt Cheetah Woods) og hans dyre svenske lærepenge, der vist ikke bare var “hole in one”, næææ indtil videre er vi nået op på “hole in ten”, så taler vi bl.a. om weekendens dom over vores lokale Amanda Knox der er endt i et Italiensk fængsel og er blevet dømt for mord på sin room-mate uden et eneste bevis eller motiv. Det har ikke kun rystet Seattle, det har bevirket at man i hele landet nu tænker sig om en ekstra gang inden man tør sende sine børn afsted som exchange students til farlige europæiske lande.
Amanda Knox’s mediedækning druknede da ceremonien for de 4 Seattle betjente der blev skudt midt i morgenkaffen rullede over skærmen som den største sørge ceremoni i the Pacific NorthWest nogensinde.
Alt hvad der kunne undværes af udrykningskørertøjer i hele landet var samlet her. Ca 20-25.000 mennesker var mødt op til ceremonien. Processionen var 15 kilometer lang, ja det er alligevel noget! Det hele blev sendt live på alle de store landsdækkende news networks og selv Obama holdt tv transmiteret sørgetale, “The darkest day of the history of Washington”. I tell you it sure was a “tear-jerker”.
Når vi nu snakker om (jerk ☺) vores comander in chief…..
Så blev det Obamas krig. Fra at ha’ overtaget et par krige fra vores ven “W” så har han med den seneste strategi i særdeleshed taget ansvar for krigen og den er hermed hans….. Det betyder at 30.000 soldater skal pakke deres underhylere og drage afsted til Afghanistan. Obama der tidligere er blevet beskyldt for at kunne tæve en babysæl ihjel med en pose hundehvalpe uden at hans tilhængere ville sige andet end “nååå, se hvor han sveder” mangler nu kun ganske få numre for at få fuld plade på sin katastrofe-bingo.

Hans popularitets barometer falder langsomt men sikkert, Health care reformen er snart udhulet, ledigheden er historisk høj, det nationale underskud slår rekorder, kritiken for at ha’ fået en fredspris mens han har to krige i gang er massiv, der er seriøse problemer med store mexikanske “drug karteller” og så var der også lige nogen der råbte “Klima!” efter ham da kan stod på “Air force one” på vej til Scandinavien. Der er skam nok at se til for en husmor (eller præsident for den sag skyld)!
Ligegyldigt hvordan min egen holdning er til krigen så kan jeg ikke lade være med at imponeres over hvordan alle de soldater og deres pårørende der har fået en afrejse dato på nærmest nobel vis påtager sig opgaven med stolthed og ære “Proud to serve our country!”.

Soldaternes opbakning fra befolkningen er enorm og egentlig rørende. Jeg har flere gange i lufthavnen oplevet at civile er gået hen til en uniformeret soldat, givet hånden og sagt “tak for indsatsen” og tidligere soldater/veteraner har gjort honør. Det kan med danske øjne godt virke lidt corny, men jeg kan ikke undgå at blive påvirket af når jeg ser en stor bumset dreng i uniform tage afsked med sin familie, det er simpelthen rørende og går direkte i “sporløs” generne, så er det svært at være en hård upåvirket hund…..
Well, alt den sentimentalitet bragte Molly og jeg til julegavepakning for en uge siden. En mor har for nogle år siden startet et julegave paknings projekt til de udsendte soldater. Aldrig har jeg set noget lignende, hele ugen havde de lokale elementary schools skrevet breve og lavet tegninger til soldaterne, de universitets studerende havde pakket papkasser og alverdens mødre havde samlet ind fra supermarkeder, legetøjs fabrikanter, bladkiosker, private o.s.v.

Vi mødte op sammen med tusind andre og pakkede gaveæsker med alt fra Starbucks kaffe, bilmagasiner, chokolade, helt afsindigt mange Ibuprofener?, strømper, legetøj til at gi’ til de Afghanske børn, chips, læbepomade, beef jerky, Oreo’s o.s.v. (ingen kondomer, pornoblade eller andet på den måde brugbart!) Ingen pakker var ens, de endte alle med at få en børnetegning, et håndskrevet brev og en mini bibel, alle undtagen mine….. Den går altså ikke, vi kan da ikke sende henved en 50.000 bibler til Afghanistan. Jeg er overbevist om at hvis man står og mangler en bibel i Afghanistan så har man nok selv taget den med og jeg føler mig utilpas ved at lægge nogen form for religiøs propaganda ned i en julegave jeg pakker til en person jeg ikke kender, det er alligevel for grænseoverskridende. Hvad bliver det næste, L. Ron Hubbard? (eller L. Ron Harald, bare en strø tanke)
Well, om man er for eller imod krigen så støtter man som amerikaner stadig de folk man sender afsted det synes jeg er nobelt og god stil.

Massiv folkemængde der viste deres støtte til de udsendte.
Massiv folkemængde der viste deres støtte til de udsendte.
Containere fyldt med pakker blev sendt til Afghanistan på statens regning.
Containere fyldt med pakker blev sendt til Afghanistan på statens regning.

Og jubii, så er det snart juleferie og på mandag får vi besøg af Mollys veninde Nina (hun var her sidste år med Martha) denne gang med familie og vi glæder os!

Kan i nu have en dala, dala juleferie og guess what Jeg har ikke hørt Last Christmas en eneste gang siden 2007, slå den;o)))))
Pas på alt flyvende fra oven, jeres kusiner, linsesuppen og jeres gamle farmødre til vi connectes,
B good

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. i marlow

    Kære datter.
    Næste gang du laver linsesuppe så husk at smide opblødnings vandet ud, det er der gassen sidder.Frisk vand på linserne, linsesuppe skal kun koge i 45min.

Skriv et svar