Hvis du vil ha' besked når der kommer nyt på siden, så send din email adresse til MIG og skriv "nyt" i emnefeltet.

5. Jamrock, Outsmarted!


Endnu en “liverstew” er gået, ja hun snød os denne uge ved at flytte den fra
tirsdag til mandag, hvilket totalt ødelagde vores ellers nøje planlagte
plan….. Vi har alle vagt i morgen så ingen af os kommer hjem og
spiser (lige bortset fra Gwen, som miss Bryce lystigt skælder ud på for tiden,
kalder ham “ghost”, hvilket jo egentligt er pænt sagt). Vi ville først nævne
det i morgen tidligt og på den måde undslå os liverstew. But not! Ligesom
rotterne out-smartede hun os, og hvis ikke jeg tager meget fejl så jeg et
glimt af fryd i hendes øjne da hun så vores ansigter over grydekanten.

Og når vi taler om at blive out-smarted så må vi gi’ rotterne noget krede. De
lever fortsat i bedste velgående og måske har de nu også fået noget at leve
for. De har bypasset alle de snedige fældekredsløb vi har lavet. Kevin har
lige været og sige go’nat og jeg mener bestemt at sidst jeg så det der “jeg
går op og lægger mig” blik, tilhørte det Maude. Han har taget vores nederlag
ret personligt.
Jeg har forsikret ham om at det kun er begyndervanskeligheder og at “der
kommer altid en sporvogn og en rotte til” det sidste så han lettere
uforstående ud overfor.

Ondskabens akse køkkenet, det er her rotterne hersker.

Ondskabens akse køkkenet, det er her rotterne hersker.

Nå men ellers har ugen budt på lidt af det hele; machettehug, amputationer,
sand, strand, kirkegang, sextalk (ikke mig der starter!) skudlæssioner,
smukke landskaber, manglende urinposer osv. I bonus har min kære datter fået
hjernerystelse til ju-jitsu - og hvad sagde nurse Marlow da barnet ringede
og klagede over hovedpinen; “Drik vand min pige, det er bare det der skal
til”………………………….Dårlig mor, dårlig dårlig dårlig mor!

(Så får Gwen skæld ud igen! Igen noget med ghost?)

Jeg havde en 40 årig mand med noget man først troede var gasgangræn på højre
fod, det viste sig at være en ganske almindelig infektion, så han fik en
spinalbedøvelse, for så kunne de da skifte i bund og rense alt det op de
ville……Øhhh, det gjorde de så også. Jeg ved fortsat ikke om det kun var
mig der var overrasket da de savede hele benet af? Eller om det kom li’så
meget bag på patienten? I hvertfald stod de pludseligt med et løst ben.
Normalt kommer sådan et ben ned i en passende dertil indrettet pose som man
så forsvarligt kan sende til afbrænding. Man har ikke nogen form for
formaliseret indpakning af afskåret væv. Mindre ting som små tumorer, en tå
eller andet der skal sendes til undersøgelse, kommer i alt fra “Hägendas”
isbøtter til “Gerber” babymosglas. Det var ikke muligt at stoppe et ben i
nogen af delene så det blev diverse (indkøbs)poser, man ville så stille
poserne med benet ned i en tom papkasse. Men alle der har prøvet at stille
en spiseske i et papkrus ved hvad der så sker…den får slagside. Efter
utallige forsøg blev det droppet og benet blev bogstaveligt talt taget på
nakken…….
Sådan er der så mange ting man må trække på smilebåndet af.
Af nød har personalet udviklet en imponerende kreativitet. F.eks. er
hospitalet løbet tør for urinposer(katheterposer) det løser man ved at sætte
tomme infussionsposer på, Voila ik’ så meget pjat.

I torsdags havde jeg en 21 årig mand på bordet, han var lettere sløret da
han kom op fra “accidents & emergencies” men vågen nok til at forklare at
han da bestemt mente at han var blevet skudt…. Et hul på størrelse med en
tegnestift var alt, der var at se.
Vi havde desværre ikke nogen blodtryksmanchet(sådan er det konstant) men vi
kunne da godt se at hans mave voksede. Alle er rolige og stemningen er god,
man bliver tiltalt “sweetie” . Kirurgen lavede et lille hul over navlen, og
der stod en blodgeiser op i stuen. Han trykkede sit sug, som nærmest ikke
virker, gennem hullet og tømte 3½ liter blod før han åbnede. Så gik det
strækt, manden blev åbnet fra under navlen, gennem brystkasse ud til
armhulen i et tag, mens assistenten gennemgik organerne lynhurtigt. Både
lever og milt var perforeret. Vi havde travlt oppe i hovedenden med at lægge
iv adgange og manuelt presse væsken ind, der er kun en trykpose til hele
operationsgangen. Han døde på bordet og straks skiftede scenariet. Da
anæstesilægen havde erklæret patienten død, gik der undervisning i den. Alle
der på nogen måde kunne lære noget, gennemgik organer, intuberede o.s.v. Det
lyder sikkert morbidt for nogen, men det var ganske fint og kunne ikke give
mig søvnløse nætter sammen med etisk råd.
Man må sige at gennemgående er personalet top proffe og deres urimeligt
lange arbejdsuge(70-90 timer ugt.) afspejler sig i den erfaring man ser
allerede hos de helt unge læger og spl.
De kan dog til tider være lige eksperimenterende nok, f.ex. give relaxant
før Thio…(det lammende medicin før sovemedicinen, not nice)
Sygeplejefaget læner sig meget op af naturvidenskaben, dvs. ingen Vagina
Hendersson eller bare Maslow. Der er ikke ugeblade på bordene, kun
faglitteratur læses når man er på arbejde, det mærkes.

Jeg må være begyndt at savne “de hvide”. Jeg blev simpelthen så glad da jeg
så en hvid fyr nede i byen og jeg smilede til ham på en totalt overdrevet
måde, sådan underforstået “hey der jeg er altså også hvid, så vi er li’som
hvide sammen!”, ja det evnede han tydeligvis ikke at se.
Jeg har til gengæld fundet en mindre hvid enklave ca 800 m længere nordpå,
der tager jeg op en gang imellem og kigger på dem, det er nu meget rart. Jeg
må have trængt, for jeg fandt pludseligt mig selv skrålende med på en Leo
Sayer slager Åhuåhu yæiyæhiiiiiiii I love you”More than i can say”, I love
you twice as much tomorrow åhu wåu i love you more than i can say. Som om
det ikke skulle være nok, så købte jeg gudhjælpemig også en John Mayer
plade….(tænk at jeg overhoved kunne opstøve sådan én?)

Jamaicanerne er super homofobiske og jeg kan slå næsten alle i gulvet med et
slag, ved blot atnævne at i Danmark han to mænd blive gift! Det ellers meget
tolerante folkefærd har en fælles fobi der er så stærk at den får Glistrup
til at ligne en fårehyrde i en moskée.
Dr. Sandler er endnu én af de bøsseangste jamaicanere, han trak mig til side
og betroede mig at han gennemsnitligt har sex med 3-4 kvinder
dagligt, løgnhals! (jeg lavede igen “klart mand, selvfølgelig da, “det har
alle mænd da” attituden) så jeg måtte da kunne forstå at han ikke kunne
acceptere bøsser? Jeg prøvede at forklare ham at han tværtimod havde langt
større chancer hvis han nu forestillede sig at 50% af jordens mænd var
bøsser… Den købte han ikke rigtigt, istedet mente han at jeg bare skulle
prøve “the jamaican experience” så ville jeg se det hele meget
klarere……Der, lige præcis der, ender alle samtaler? Og Amager rundt på
tungen det er altså ikke mig der begynder!
Det undre mig sådan set at Pfizer har kunne afsætte deres reklametøj for
Viagra her, alt det mandlige personale går rundt med blå operationshuer med
Viagra trykt i panden……hønen eller ægget?

Hvem sagde homofobi?

Hvem sagde homofobi?

(Nu er miss Bryce gået i seng, hun har udstyret mig med en lommelygte så jeg
kan finde i seng?……Ved ikke helt hvad hun forventer der sker om
lidt…går strømmen da?)

Ja, så blev mailen endnu en gang alt for lang inden jeg blev halvt
færdig…..må gemme resten til en en anden gang.

Jeg skulle have været i Mandeville nu, men min vejleder spurgte om jeg
hellere ville i “accidents & emergencies” på KRH og jo tak, så der er jeg i
den kommende uge. Idag havde vi 5 kniv og machettehug inden frokost, man må
sige de er seje, ikke én peb. Desværre var alle 5 kvinder, ikke godt
samfundstegn hva’.

Nurse Marlow

You must be logged in to post a comment.